mboost-dp1

NASA

Gele-forsegling testes under sidste rumvandring

- Via Ireland Online - , redigeret af Pernicious

Ved at sprøjte en gelemasse ind i hullerne på en prøve af en forstærket carbon-carbon-binding, skal astronauter nu teste om forseglingsmaterialet er brugbart, til at lappe huller i de plader som udgør Discoverys skjold. Skjoldet bruges til at modstå de høje temperaturer, der opstår ved mødet med jordens atmosfære.

I 2003 døde 7 astronauter i rumfartøjet Columbia på grund af revner i vingen, og det er håbet at den nye reparationsmetode kan forhindre den slags ulykker i fremtiden.

Men at arbejde med materialet i vægtløshed er en udfordring, idet der opstår bobler, som kan medføre at reparationen er nyttesløs.

Dette er den tredje og sidste rumvandring for Discovery-missionen.

unknown

Grafik der ikke ældes

- Via About.com - , redigeret af Acro

Hvad nu hvis man kunne hive et gammelt spil frem fra samlingen, der var hot for 2-3 grafikkort generationer siden og så spille det med grafik, der matcher den nyeste generation af spil i dag.

Hjemmesiden About.com har tænkt lidt over dette og mener, at det vil kunne lade sig gøre med procedural syntese. Det er en teknik, hvor de grafiske elementer i et spil ikke laves i hånden, men bliver dannet ud fra matematiske algoritmer.

Et eksempel på denne teknik er programmet .kkrieger, der blot fylder 96 kilobyte, men indeholder grafik, som er på højde med nye spil i dag. Også nye kommercielle spil anvender teknikken i begrænset omfang heriblandt Oblivion og Doom 3.

unknown

Meget svært at producere PS3 Cell-processorer

- Via Electronic Business Online - , redigeret af peter_m

Nyhedsmediet “Electronic News” har haft et interview med Tom Reeves, der er vicepræsident for IBM’s halvleder- og teknologi-division. De kommer ind på mange emner, bl.a. også udnyttelsesgraden ved produktion af chips, altså hvor mange der kan anvendes ud af det antal der produceres.

I den sidste halvdel af interviewet kommer de specifikt ind på Cell processoren, der anvendes til Sonys Playstation 3, og her afslører Reeves at der er en meget høj spildprocent. Kun 10 til 20 % af de producerede chips kan anvendes direkte. Med redundans tilføjet, en ekstra SPE, så er tallet mellem 20 og 40 %.

Tallene indikerer at processoren er svær at producere, hvilket vil påvirke slutprisen på de fungerende processorer.

unknown

50 TB data på en “dvd”-skive

- Via The Register - , redigeret af peter_m

Der kommer løbende rapporter om nye lagringsteknologier og nu er der kommet en ny fra Australien. Denne gang er der tale om en delvis biologisk teknik, der har en meget høj datatæthed.

Den nye teknik går ud på at anvende lysfølsomt protein produceret af genetisk modificerede bakterier. Når proteinet bliver belyst, skifter det struktur. Gen-modificeringen sikrer at strukturændringen holder i årevis, istedet for ganske få timer.

Datatætheden, der kan opnås med proteinerne, er så stor, at hvis de blev anvendt på en skive på størrelse med en alm. dvd, så ville den kunne rumme 50 terabyte data. Det fremgår ikke, hvornår et produkt baseret på teknologien kan være på markedet.

No Thumbnail

Firefox bliver ved med at øge markedsandel

- Via DailyTech - , redigeret af Pernicious , indsendt af Pernicious

Ifølge undersøgelser foretaget af OneStat.com bliver Mozilla Firefox ved med at presse markedsandele fra bl.a. Internet Explorer. Med 12,93% af det globale marked er det altså gået fremad.

Det land, hvor Firefox er mest populært (af dem på listen), er Tyskland, hvor browseren har en andel på 39.02% mod Internet Explorers 55.99%.

Både Microsofts og Mozillas browsere vil i den nærmeste fremtid undergå større opgraderinger.

unknown

Computer hjælper hjernen med billedgenkendelse

- Via Wired.com - , redigeret af Acro , indsendt af Pernicious

Paul Sajda, direktør for Laboratory for Intelligent Imaging and Neural Computing på Columbia Universitet, fik i 2005 et legat på $758.000 (ca. kr. 4,5 millioner) til at videreudvikle et projekt, der kaldes “cortically coupled computer vision system” eller “C3”.

Systemet bygger på det faktum, at hjernens evne til at genkende situationer, objekter eller personer er langt hurtigere end evnen til at identificere disse. Det kan registrere de signaler, som hjernen sender ud, når f.eks. en person kigger på et billede eller en videofilm.

Hvis systemet registrerer at billedet bliver genkendt, så markeres det som interessant, så personen efter at have bladret tusindvis af billeder igennem kun behøver at koncentrere sig om de interessante billeder.

Computersystemer i dag har den brist, at selvom de er i stand til at genkende ansigter, underskrifter og lignende, så er de specialiserede til bestemte formål. Hjernen “specialiserer” sig derimod til flere alsidige formål på en gang.

Systemet forestilles brugt af sikkerhedspersonnel til at identificere terrorister og andre kriminelle. Med dette system vil det blive 10 gange hurtigere at sortere i billeder end ved blot at se på dem på den “gammeldags” måde.

unknown

Unge fravælger datalogi-uddannelserne

- Via Computerworld DK - , redigeret af The-Lone-Gunman

Arbejdsløsheden er lav som aldrig før og ikke mindst i it-branchen mangler man medarbejdere. Det er et problem i sig selv, men hvad der bliver kategoriseret som en katastrofe, er at ikke mange unge søger ind på datalogiuddannelserne.

Computerworld har haft kontakt til landets uddannelsessteder og de kan konstatere et fald på 20 % i antallet af ansøgere i forhold til sidste år.

Branchefællesskabet ITEK og IT-Branchen, mener at de danske datalogi-uddannelser, skal tage deres studieordninger op til revision, evt. relancere dem under nye navne.

unknown

EU idømmer Microsoft bøde på over 2 mia. kroner

- Via Routers: Technology - , redigeret af Net_Srak

Som resultat af at Microsoft ikke har levet op til den dom de fik af EU i 2004, vedrørende monopolmisbrug, har EU nu idømt dem en bøde på 2,1 milliarder kroner.

Dommen i 2004 indbefattede ud over en kæmpe bøde på 3,7 milliarder kroner, et pålæg om at de skulle åbne op for, at konkurrenter skulle have nemmere ved at lave stabile programmer til Windows.

Den nye bøde er en kulminering af dagsbøder på 1,5 millioner euro, fra den 16 december 2005 til d. 20 juni i år. Lever Microsoft ikke op til den nye dom, vil de fra den 31. juli kunne modtage dagsbøder på op til 3 millioner euro.

Det forventes at Microsoft anker dommen, ligesom de har gjort med alle andre domme fra EU.

unknown

Intel genvinder tabt terræn på pc-markedet

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Efter i lang tid at have tabt terræn til AMD, på det private marked for desktop og bærbare computere, har Intel nu fået knækket kurven.

I USA viser nye tal, at Intel nu sidder på 51,2 % af markedet og AMD “kun” 48,5 %. AMD er dog stadig størst når det gælder salget af desktops, med hele 73 %. Dog er det hovedsageligt på de billige modeller at AMD har godt fat, i den dyre ende er det Intel som dominerer.

Microsoft

Gates: Vista udskydes muligvis endnu mere

- Via PhysOrg.com - , redigeret af Pernicious

På en konference i Sydafrika kom det frem, at Microsoft kan skyde lanceringen af Windows Vista endnu en gang.

Vista er planlagt til at komme på hylderne i Januar 2007, men Bill Gates udtalte, at der kun var 80% chance for at dette blev en realitet.

Såfremt Beta-testere fandt fejl, kunne lanceringen blive skudt endnu en gang.

“We got to get this absolutely right,” fortalte Gates og fortsatte: “If the feedback from the beta tests shows it is not ready for prime time, I’d be glad to delay it.”