mboost-dp1

No Thumbnail

JVC annoncerer LCD TV med 120Hz opdatering

- Via DigiTimes - , redigeret af The-Lone-Gunman

LCD TV er blevet meget populære, men et af de kritikpunkter, der ofte er tilknyttet LCD-teknologien, er spøgelses-billeder og slørring.

JVC har nu taget fat om dette problem med deres nye Clear Motion Drive system, der sørger for at opdatere billedet 120 gange i sekundet, hvilket er dobbelt så hurtigt i forhold til almindelige LCD TV (ved NTSC signal).

Da et tv-signal ikke indeholder 120 biller i sekundet, interpolerer JVC det almindelige billede og indsætter det for hvert andet billede. Det reducerer kraftigt slørring, spøgelsesbilleder og flimmer samt giver et mere lysstærk billede.

LCD TV med den ny teknik kommer på markedet i august og oktober i henholdsvis en 37″ og 32″ udgave.

unknown

Intel sælger en afdeling til Marvell

- Via Intel - , redigeret af Pernicious

Intel sælger nu deres afdeling “Communications And Application Processor Business”, det bliver solgt til Marvell.

Denne afdeling laver processorer til lommecomputere og smartphones, Marvell har givet 600 mio. dollars for at overtage afdelingen.

På afdelingen er der 1400 ansatte, og størstedelen af de ansatte vil forblive ansat bare under Marvell. Intel og Marvell har de seneste 6 år haft et godt forhold til hinanden, og begge parter tror på at det vil lykkes rigtig godt med et endnu stærkere samarbejde.

No Thumbnail

Gennemgang af Intel Core 2 Duo arkitekturen

- Via X-bit labs - , redigeret af The-Lone-Gunman

Intels kommende Conroe processor har skabt megen omtale på nettet, ikke mindst fordi den skulle blive væsentlig hurtigere end konkurrenten AMD’s cpu.

Der er en del foreløbige tests på diverse hjemmesider og X-bit labs har valgt også at blande sig, dog ikke med en test, men med en gennemgang af den nye Core 2 Duo teknologi.

unknown

Mobilsnak i bilen er lige så farlig som spritkørsel

- Via TMCnet - , redigeret af Pernicious

En ny undersøgelse lavet af forskere ved University of Utah har vist, at det er lige så farligt at tale i mobiltelefon mens man kører bil som hvis man kørte spritkørsel — også selvom man bruger et håndfrit sæt.

Fyrre personer deltog i undersøgelsen. De skulle hver især køre en PatrolSim simulator fire gange; én gang hvor de ikke var distraheret, én gang hvor de talte i mobil, én gang hvor de brugte håndfri og en gang med en promille på 0,8 efter at have drukket vodka og juice.

Resultatet blev altså, at der ikke var nogen forskel på om man brugte håndfri eller holdte telefonen selv, hvilket kan stille spørgsmålstegn ved den lovgivning vi har i dag, der netop kun tillader førstnævnte.

unknown

Plextor annoncerer Blu-ray brænder

- Via Anandtech - , redigeret af Net_Srak

Japanske Plextor har annonceret, at de vil komme med en Blu-ray brænder til efteråret. Brænderen får navnet PX-B900A og vil kunne brænde enkelt og dobbeltlags Blu-ray medier, både R og RW.

Ud over Blu-ray medier, vil den også kunne brænde DVD-RAM, DVD+/-R DL og DVD+/-R. Der er pt. ingen forlydender om muligheden for at brænde DVD+/-RW eller CDR medier.

AMD

AMD med et es i ærmet?

- Via Sudhian - , redigeret af Pernicious

For nogle måneder siden skrev vi om muligheden for at AMD introducerer omvendt hyperthreading, hvilket skulle gå ud på at splitte én tråd op på flere kerner, resulterende i optimal udnyttelse i nuværende spil.

Nu rører rygterne på sig igen, efter sigende er dette AMD’s svar på Intels Core 2 og skulle faktisk allerede være implementeret i nuværende X2 løsninger til socket AM2. AMD og Microsoft vil efter sigende blot frigive en driver der gør det muligt for f.eks. spil at se et system med kun én kerne, men som samtidig er i stand til at udnytte begge kerner.

Forventet afsløring vil være omkring den 24. juli, dagen hvor Intel introducerer Core 2 til desktoppen.

unknown

HD-DVD og Blu-ray har fejlet

- Via AudioHolics - , redigeret af peter_m

Ifølge Audioholics.com er det en ligegyldig kamp, der fortsat er at finde imellem de to High Definition DVD formater — faktisk så meningsløs, at sidens skribenter har spået de to formaters død, før nogen egentlig udbredelse overhovedet har fundet sted.

De erfarer igennem 10 systematisk opstillede argumenter, at ingen af de to formater vil løbe af med den endelige sejr og fremhæver blandt andet, at hverken Blu-ray eller HD-DVD har gjort sig fortjent til en sejr, i det de intet nyt har præsteret indenfor teknologiens verden, udover den pladsmæssige forskel, som opnås ved brug af en anden type laser.

De fortæller også, at de to, gentagende gange selverklærede vindere af denne kamp, går en hård tid i møde, nu da de udover at skulle slås med hinanden også er truede af de bredbånds- og andre højhastigheds- forbindelser, der i stigende grad er at finde i det moderne hjem.

Bethesda Softworks

The Elder Scrolls IV: Oblivion multiplayer mod

- Via 3DGame - , redigeret af peter_m

Selvom The Elder Scrolls IV: Oblivion er et singleplayer spil har det alligevel lykkes nogen, at udvikle en multiplayer mod. Den første alpha version er netop blevet frigivet.

Indtil videre er der kun mulighed for to spillere, at løbe rundt i spillets verden, men målet er at udvikle en version, der indeholder deathmatch med op til otte spillere.

Du kan hente den første alpha version på denne side.

unknown

Kvinder spiller mere på mobiltelefonen end mænd

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

I en undersøgelse lavet i USA, af Parks Associates, om folks spillevaner viser det sig, at især kvinder er meget glade for at spille. I undersøgelsen har man fokuseret på spil til mobiltelefoner.

Ud af over 2000 adspurgte var 59 % af de mobile spillere kvinder, og af disse spillede 61 % imellem 1 og 4 timer om måneden. Tallene følger den samme trend man har set blandt online-spillere, hvor kvinder også er i front.

En konsulent fra Parks Associates udtaler, at det er oplagt at spilbranchen skal fokuserer mere på de krav kvinder har til spil, for at opnå markedsandele og højere indtjening.

unknown

Office 2007 udskudt igen

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Først blev Windows Vista udgivelsen udskudt, så fulgte Office 2007 trop og nu bliver sidstnævnte udskudt yderligere. Forklaringen fra Microsoft er at betaen har afsløret ydelsesproblemer ved dele af softwaren.

Det var tidligere fremme at Vista og Office 2007 skulle frigives samtidigt, så spørgsmålet er nu om udgivelsen af Vista vil blive påvirket af denne forsinkelse. Microsoft har udtalt at de vil vurdere effekten af forsinkelsen på deres andre tidsplaner, men at de stadig satser på januar.