mboost-dp1

unknown

Undgå kræft med 17 øl og 4 store pizzaer dagligt

- Via MSNBC News - , redigeret af Net_Srak

17 øl og fire store pizzaer, det er hvad man skal indtage hver dag for at sikre sig mod prostatakræft. Det konkluderer forskere ved Oregon State University.

Det viser sig nemlig at stoffet xanthohumol, hvilket findes i humle, hæmmer et protein i cellerne langs overfladen på blærehalskirtlen. Proteinet medvirker til at man får kræft. Desuden så kan lycopene, hvilket findes i tomater og derfor tomatsovs, også forhindre prostatakræft.

“Det er alle mænds drøm at høre at øl og pizza kan forebygge kræft, men de 17 øl og fire store pizzaer det kræver, for at få nok xanthohumol og lycopene, kan desværre ikke tilrådes,” fortæller en læge.

The Pirate Bay

Erstatningskrav efter razzia mod The Pirate Bay

- Via di.se - , redigeret af Net_Srak

Da det svenske politi den 31. maj lavede razzia mod The Pirate Bay og beslaglagde en række servere, gik det ud over en række uskyldige it-selskaber. Nogle af disse it-selskaber, er nu klar med et erstatningskrav der ligger i mio. klassen.

Firmaerne har henvendt sig til den svenske organisation “Centrum för rättvisa”, der mener at situationen skal tages meget alvorligt.

Indtil videre har 12 til 15 selskaber henvendt sig til organisationen og de har alle sammen villet lægge sag an mod det svenske justitsministerium. Det forventes at endnu flere firmaer dukker op og bakker op om sagen.

unknown

Gratis taletid mod reklamer i Danmark

- , redigeret af Net_Srak

Det danske firma Call IT, står bag et nyt dansk bredbåndstelefonselskab, der lover gratis telefoni til alle forskellige slags telefoner.

Navnet på det nye selskab er Sgoope, en blanding af Skype og Google, da idégrundlaget lægger meget tæt op disse to firmaer. Sgoope kommer til at fungere i stil med Skype, samtidigt med at det delvist vil komme til at leve af annoncer.

Konceptet, der minder meget om det Virgin Mobile USA stod for i sidste uge, kommer til at bestå i at man altid kan ringe gratis over nettet, mens man kun delvist kan ringe gratis til mobiler eller fastnet telefoner, hvilket foregår mens man ser reklamer.

unknown

Epson udvikler elektronisk A6 størrelses papir

- Via Epson - , redigeret af Net_Srak

Seiko Epson Corp. annoncerede sidste uge i San Francisco deres seneste udvikling indenfor elektroniske papirer. Det nye A6-størrelses elektroniske papir har samtidigt en quad-XGA opløsning (1536 x 2048 pixel), hvilket er verdens største, og der ses mulighed for at forøge skærmstørrelsen.

Det elektroniske papir har en kontrast ratio på 10:1 og har et lavt effektforbrug, da datavisning ikke kræver strøm.

No Thumbnail

SD 2.0 til august

- Via Panasonic - , redigeret af Net_Srak

SD Flash RAM bruges i alt fra mobiltelefoner, kameraer til bærbare, dog er der ofte pladsmangel på de forskellige kort da pladsmængden er begrænset, typisk til f.eks. 512 MB med et max på 2 GB.

Dette bliver der nu lavet kraftigt om på, med den nye generation af SD 2.0 kort, der kan rumme op til 32 GB. SD kortene der tidligere har skullet formateres til FAT, har nu fået en helt ny standard, SD 2.0 også kaldet SDHC (Secure Digital High Capacity) og skal nu formateres til FAT32.

Da de nye kort kører med FAT32, er de ikke bagud kompatible med gamle kameraer o. lign, medmindre disse har support for andet end det gamle FAT system. Support for FAT32 vil evt. blive muligt via en firmwareopdatering.

Panasonics største SDHC kort bliver i første omgang på 4 GB og forventes at komme i handlen til august.

unknown

Blu-ray film på markedet den 20. juni

- Via BetaNews - , redigeret af Pernicious

Ifølge Sony pictures skulle de første blu-ray film ramme markedet den 20. juni. I blandt filmene skulle være “50 First Dates”, “The Fifth Element”, “Hitch” og “House of Flying Daggers”.

Filmene bliver udgivet samme dag som Sony også sender deres første bærbare computer med et Blu-ray drev på markedet til en pris på 3500$.

unknown

DR tester mobilt tv i danmark

- Via Comon - , redigeret af Pernicious

Forskellige udvalgte mennesker har de sidste par dage haft mulighed for at afprøve det “håndholdte tv til mobiltelefoner”, forsøget er arrangeret af DR og DAB Danmark.

I forbindelse med forsøget var der bl.a. mulighed for at se DR1 i en kvalitet hvor man kunne læse underteksterne på mobiltelefonerne. De var hentet hjem fra SydKorea, der allerede har meget erfaring med mobilt tv.

Der er endnu ingen planer for hvilken teknologi håndholdt tv skal udsendes via i Danmark, DMB eller DVB-H, ligesom der heller ikke er fastsat en dato hvornår mobilt tv skal udbydes. Det eneste der virker sikkert, er at der næppe sker noget før end i år 2009.

unknown

Dell AMD baseret desktop til september

- Via AP - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af ZOPTIKEREN

Under en måned efter det kom frem at Dell vil begynde at anvende AMD processorer i deres systemer, spår analytikere nu på, at de første vil komme på markedet til september.

Der vil i første omgang være tale om en desktop computer, om hvilken der dog ikke er kommet nogle specifikationer eller andre detaljer.

Dell har netop udtrykt håb om at kunne opnå større markedsandele i det andet halvår i år, og en analytiker fra Citigroup, mener at inkluderingen af produkter fra AMD er en af grundende til denne udmelding.

unknown

Microsoft: Vi patcher ikke Windows 98/ME

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

“Anskaf en firewall og luk TCP-port 139, eller få dig en nyere version af Windows, eksempelvis Windows XP” lyder det fra Microsoft til brugere af Windows 98 og ME. Udmeldingen kommer på baggrund af en kritisk sikkerhedsfejl der er fundet i Windows – en fejl der allerede er blevet rettet på nyere systemer.

Microsoft har ikke i sinde at lukke hullet på de efterhånden aldrende styresystemer, da det ifølge Microsoft ikke er muligt at lukke hullet uden at bryde kompatibiliteten med tredjeparts programmel. Samtidigt henviser Microsoft til, at alt support på Windows 98 og ME fra Microsoft side alligevel stopper den 11 juli i år.

unknown

Samsungs Blu-ray afspiller forsinket?

- Via Pocket Lint - , redigeret af Pernicious

I går beskrev vi at Sony så sig nødsaget til at udsætte lanceringen af deres Blu-ray afspiller. I nyheden stod der ligeledes, at Samsung dog stadig ville lancere deres afspiller den 25 juni. Dette sår det engelske nyhedsmedie, pocket-lint.co.uk, tvivl ved.

Hjemmesiden ville have bestilt en af Samsungs Blu-ray afspillere, men fik at vide dette ikke kunne lade sig gøre, da denne var forsinket og først ville komme på markedet til september – 4 måneder senere end forventet.