En ny orm i Yahoo’s mailsystemer, døbt Yamanner, har ikke brug for at blive aktiveret fra offerets side, hverken igennem links eller vedhæftede filer. Den nye orm, i dens flertallige varianter, bruger en ny teknik der har vist sig yderst effektiv når det kommer til at inficere, da blot en åbning af e-mail’en er nok til at den spreder sig yderligere.
Ifølge SANS Internet Storm Center, kan den nye orm kendes på at den udsendte email har et tilfældigt ord, efterfulgt af sætningen “New Graphic site” i sit emnefelt.
Hullet der bliver udnyttet er ikke ligetil at lukke, da en deaktivering af javascript ud over at stoppe ormen, også vil fjerne Yahoo Mail’s funktionalitet. Yahoo har dog udgivet en beta version af den nye Yahoo Mail, der efter sigende skulle lukke hullet.