mboost-dp1

unknown

Det ultimative kollegieværelse

- Via Zack Anderson - , redigeret af Acro

To værelsekammerater fra MIT har lavet sig et yderst imponerende system til at automatisere deres kollegieværelse. Systemet, som de har døbt MIDAS, kan bl.a. styres ved stemmeaktivering, via nettet eller med en touch screen.

MIDAS kan bl.a. styre lyset og musikken i rummet samt deres rullegardin, der også virker som lærred for en projektor. Desuden er der et omfattende sikkerhedssystem med bl.a. alarmering, videoovervågning og fingeraftrykslæser. På de forskellige displays i rummet vises f.eks. systemstatus eller nyheder fra RSS-feeds.

Den måske mest bemærkelsesværdige ting er en stor rød knap, der aktiverer den såkaldte ‘party mode’ og sender hele rummet ind i en ravefest med bl.a. røgmaskine, diskolamper og technomusik.

unknown

Danmarks tungeste laptop er fundet

- Via Alt om Data - , redigeret af ZOPTIKEREN

Jagten på Danmarks tungeste bærbare computer er ovre. Vinderen blev en IBM Portable PC 5155 model 68. Vægten rundede de 15,6 kilo, men kun 60 gram adskilte 1. og 2. pladsen.

Siden Intel, Dell og Alt om Data indledte jagten i februar måned er der indsendt mange deltagere – fra computere på 2,6 kilo til altså vinderen på 15,6. Sammenlagt måtte juryen kigge tæt på 100 indsendte forslag igennem, inden vinderen kunne kåres.

Vindercomputeren blev introduceret i 1984 og kostede dengang 25.000 kr. Men så fik man altså også 256 K ram, 9″ skærm og to 360 KB 5,25″ diskdrev til datalagring. Styresystemet var IBM PC-DOS Version 2.10 og cpu’en var en Intel 8088, 4,77 MHz.

Præmien var en nylanceret Dell Latitude D620, som vejer godt 2,4 kilo.

unknown

Ny online officepakke

- , redigeret af Net_Srak

ThinkFree har for nylig udgivet version 3 af deres online officepakke. Pakken er gratis at bruge og understøtter, gennem java, avanceret redigering af tekst, regneark og slideshows.

Filerne kan gemmes på egen computer eller på 1GB plads på ThinkFrees server, så man kan dele dem med andre. Man kan bl.a. gemme i pdf og Microsofts formater.

ThinkFree er gratis at bruge fordi den er reklame financeret. Der vil senere komme en version uden reklamer og med flere funktioner, som vil kræve betaling.

unknown

Dokumentar om piratkopiering

- Via Piracydocumentary.com - , redigeret af Pernicious

Hver dag bliver der ulovligt downloadet store mængder af beskyttet materiale, som fx film og musik. Musik- og filmindustrien ser denne ulovlige download, piratkopieringen, som hovedårsagen til tabte indtægter i milliardklassen.

Julien McArdle satte sig i 2005 for at sætte spot på piratkopieringen og det er der kommet en dokumentarfilm ud af. I dokumentaren interviewer McArdle flere forskellige personer om piratkopiering og dertilhørende biting som fx DRM.

En pre-release af dokumentaren kan hentes ved at følge kilden, eller også kan den ses hos Google Video.

unknown

Ingen .xxx alligevel

- Via ICANN - , redigeret af Pernicious , indsendt af reaper.dk

I december sidste år skulle ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) stemme om det nye TLD (Top Level Domain) .xxx. Afstemningen blev udskudt og for et par få dage siden blev afstemningen så afholdt.

Afstemningen faldt ikke ud til fordel for .xxx og TLD’et bliver ikke til noget alligevel.

unknown

30.000 husstande rammes af medielicens

- Via Computerworld DK - , redigeret af Acro

30.000 husstande rammes i fremtiden af medielicensen, idet denne vil omfatte computere med Internetforbindelse. Den første estimation lød på 15.000 husstande.

Kontorchef i Kulturministeriet, Lars Banke, oplyser, at der ikke skelnes imellem computere med tv-tuner eller Internetforbindelse, idet der under alle omstændigheder er mulighed for at se DR via Internettet.

unknown

Biblioteker sikres med porno-filter

- Via Comon - , redigeret af Acro

Brian Mikkelsen har udtalt, at han ønsker at give penge til et projekt, der skal sikre, at børn og unge, der benytter sig af bibiliotekernes Internet, ikke kan tilgå eller bliver overrasket over pornohjemmesider eller andre sider af den slags.

I øjeblikket er Bibliotekstyrelsen i samarbejde med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) i gang med at indhente tilbud fra firmaer i SKI-regi til at løse opgaven.

unknown

Danske folkeskoleelever til online eksamen

- Via Computerworld DK - , redigeret af Acro

I dag var 35.000 elever i gang med regeringens nye forsøg indenfor folkeskolen – en online eksamen. Prøverne foregik i fagene fysik/kemi og biologi. En af de store fordele ved denne form for prøve er den hurtige karaktergivning. Karakteren kan regnes sammen lige efter, at eleverne har fuldendt deres ‘multiple choice’-test.

Desværre forløb alle eksamener ikke problemfrit. I Brønderslev Kommune brød it-netværket ned, hvilket betød, at elevernes eksamen blev aflyst og denne må tages om til reeksamen i december.

unknown

Ny chip kan ændre it-verdenen

- Via Stiftstidende - , redigeret af peter_m

Nature, det internationale tidsskrift, bringer i dag en opsigtsvækkende artikel om en ny computerchip udviklet af et hold danske forskere, der er ledet af professor Martin Kristensen, Aarhus Universitet.

Med en større hastighed og kapacitet end den hidtil kendte silicium-krystal, den nye chip benytter både lys og elektrisk strøm og så er den også energibesparende.

De danske forskere har taget patent på chippen som de mener vil have stor teknologisk og økonomisk betydning.

For den almindelige bruger af computere og internet vil opdagelsen billiggøre og øge hastigheden på internetforbindelser (over 100 Mbit/s, red.) og gøre dem til hvermandseje.

Professoren står også bag et nanohus til 200 millioner

unknown

Google med flere søgeværktøjer

- Via Google - , redigeret af peter_m

For at vise at de stadig koncentrerer sig om søgning, har Google lanceret 4 nye produkter, der alle skal hjælpe med til at give en bedre oplevelse når man bruger Google.

De 4 nye værktøjer Google har lanceret er, Google Co-op, Google Trends, Google Notebook og en ny version af Google Desktop, version 4.