mboost-dp1

unknown

Ingen dansk støtte til ODF i ISO

- , redigeret af Net_Srak

Da der for nylig skulle stemmes om at gøre OpenDocument Format (ODF) til en standard i ISO, stemte den danske repræsentant ikke for.

Videnskabsminister Helge Sander har ellers været en varm fortaler, for åbne standarder. Derfor kan det virke underligt at ODF alligevel ikke har fået Danmarks støtte. SF har nu bedt Helge Sander om at komme med en forklaring, hvorfor Danmark holdte sig passive i sagen.

No Thumbnail

10 millioner Xbox på gaden før Playstation 3

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Giganterne indenfor konsolmarkedet, Sony og Microsoft, kæmper en brav kamp for at vinde markedet. Bill Gates er dog overbevist om at den nye PLaystation 3, ikke bliver nogen trussel for hans og Microsofts Xbox 360.

Faktisk er Bill Gates så sikker i sin sag at han har sagt, at der vil være 10 millioner Xbox 360 på gaden, inden Sony udgiver deres Playstation 3, som kommer på markedet til november i år.

No Thumbnail

Nintendos Wii på markedet i 4. kvartal i år

- Via Routers: Technology - , redigeret af Net_Srak

Sony er ikke de eneste der vil have en bid af kagen når julehandlen går i gang. Efter at Sony har annonceret at PS3 kommer i handlen til november, har Nintendo nu også meldt ud at Wii kommer i handlen 4. kvartal i år.

Om det bliver oktober, november eller december vil Nintendo stadig ikke røbe, ligesom den endelige pris heller ikke blev nævnt. Det forventes dog at prisen bliver ca. det halve af hvad konkurrenternes konsoller koster, omkring 200-250 dollars.

unknown

Britisk hacker henvist til amerikansk domstol

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Den engelske hacker Garry McKinnon, skal i følge en engelsk domstol udleveres til USA, hvor han vil blive sat for en amerikansk domstol. McKinnon ønsker ikke at blive udleveret, da han kan få en langt strengere straf i USA for sine handlinger. Det britiske indenrigsminesterium, skal nu tage stilling til udleveringen.

Garry McKinnon udførte i 2002 USA’s største militære hack. Han blev anholdt kort tid efter, for at have hacket sig ind i en hel stribe militære netværk, som tilhørte den amerikanske hær, det amerikanske luftvåben, den amerikanske forsvarskommando og den amerikanske flåde.

Englænderen udtaler selv, at han gjorde det af ren nysgerrighed, og ikke med ambitionen om at ødelægge noget, hans formål var at finde information omkring ufoer og rumvæsner.

unknown

Forvirring om medielicens

- Via DR - , redigeret af Net_Srak

Der er opstået forvirring i hht. hvem der skal betale den nye medielicens. Afdelingschef i Kulturministeriet Jesper Hermansen siger, at medielicensen gælder for alle der har en computer med internetforbindelse.

Medielicensen tager derfor ikke højde for om man har TV-tuner eller ej, men om man kan modtage tjenester fra DR, enten online eller via TV-nettet, på den ene eller anden måde.

Dog kunne kulturminister Brian Mikkelsen i debatten på P1 ikke svare på, om en blind mand der hverken har radio eller TV, men kun computer med internetforbindelse også skal betale.

unknown

Windows XP’s EULA oversat til normalt engelsk

- Via LinuxAdvocate.org - , redigeret af Pernicious

De fleste Windows-brugere ved næppe, hvad der står i Windows End User License Agreement (EULA), men alle, som har installeret Windows, har godkendt dens indhold.

Problemet med EULA’er er ofte, at de er skrevet i et sprog, der ikke er let at læse for andet end jurister. Derfor har LinuxAdvocate.org oversat den til
‘almindeligt’ engelsk.

Den er selvfølgelig lettere subjektiv pga. kilden, men giver et indblik i, hvad man, juridisk set, egentlig har lov til at gøre med Windows XP.

unknown

E3 2006 – Halo 3 annonceret

- Via Microsoft - Xbox - , redigeret af Pernicious

Microsoft, Sony og Nintendo er ved at rulle årets store nyheder frem, under E3 2006 messen – der i disse dage bliver afholdt. En af de mest ventede offentliggørelser, er uden tvivl efterfølgeren, i den populære Halo serie – Halo 3.

Spillet blev, som et ud af mange, vist på Microsofts pressekonference og en trailer er nu online.

Udover Halo 3, er Forza Motorsport 2, Call of duty 3 og GTA 4 også vist frem.

unknown

Warner Bros. vil sælge fim via Bittorrent

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

Warrner Brothers, et af de største film producents selskaber i verden, vil nu sælge deres film online, ved at gøre brug at Bittorrent teknologien.

Filmene vil blive udgivet via denne tjeneste, samtidigt med de udkommer på DVD, også prisen vil blive den samme. Filmene vil kun kunne afspilles på den computer de er blevet købt på, og kan altså ikke afspilles efterfølgende på en DVD-afspiller.

unknown

FreeBSD 6.1 udgivet

- Via FreeBSD.org - , redigeret af Net_Srak

Så er den nyeste udgave af FreeBSD kommet, version 6.1. Af forbedringer, kan blandt andet nævnes:

– Keyboard multiplekser. Tillader at man både har et PS/2 og et USB tastatur på systemet samtidigt, uden yderligere besvær.

– Mange forbedringer af filsystemets stabilitet. Stresstests af høj kaliber er nu en almen del af FreeBSD’s kvalitetssikringsproces.

– Automatisk konfiguration af BlueTooth enheder, samt automatisk understøttelse for at køre WiFi access points.

FreeBSD er en af de få klassiske UNIX styresystemer, som egner sig til mainstream brug på web- og netværksservere, med meget bred hardwaresupport. Det anses generelt for at være mere sikkert og stabilt end de fleste Linux distributioner, da udviklingen af både kernen og de almene userland-værktøjer er centraliserede hos FreeBSD.

No Thumbnail

Botnet giver 57 måneder i fængsel

- Via PhysOrg.com - , redigeret af Pernicious

Amerikaneren Jeanson Ancheta, er ved retten i Los Angeles blevet idømt 57 måneders fængsel, for at drive et botnet på op mod 400.000 pc’er, hvilket er den hidtil hårdeste dom for denne type kriminalitet.

Jeanson solgte ud af sit botnet til spammere, viste reklamer på de ramte pc’er og brugte dem til DDoS angreb.

En skærpende omstændighed, var at han også havde inficeret computere hos militære institutioner, “Defense Information Systems Agency” og våbenafdelingen hos “US Naval Air Warfare Center”.

Jeanson nåede at tjene $107.000 på sine botnet aktiviteter, penge der nu bliver konfiskeret. $15.000 går til en bøde der skal betales til militæret.