mboost-dp1

No Thumbnail

VM i fodbold i HDTV

- Via DR - , redigeret af peter_m

DR og TV2 vil sende VM i fodbold i HDTV kvalitet. Årsagen er, at de to kanaler gerne vil skaffe sig viden om og erfaringer med teknologien. Forsøget er dog begrænset til VM i fodbold.

Kravene til oplevelsen er ret enkle; et HDTV og HD-boks til fortolkning af signaler, som kabeltv-udbydere snart vil tilbyde sine kunder.

unknown

Intel sænker priserne

- Via Heise - , redigeret af The-Lone-Gunman

I forbindelse med at Intel introducerer Pentium D 960, sænker de priserne for en række af deres desktop processorer.

Pentium D 960, der er en 3,6 GHz processor, får en pris på $530. Prisen for Pentium D 950, der før var den hurtigste med 3,4 GHz, halveres fra $637 til $316. Resten af processorerne i 9×0 serien, får også betydelige prisnedsættelser. Der er som sædvanligt tale om OEM priser ved køb af 1.000 stk.

Hastighedsforøgelsen, fra 3,4 GHz til 3,6 GHz, betyder at Pentium D 960 nu er oppe at bruge hele 130 Watt, hvor Pentium D 950 “kun” brugte 95 Watt.

Nyheden er på tysk.

No Thumbnail

Leopard med indbygget BitTorrent?

- Via Mac OS Rumors - , redigeret af Net_Srak

Hjemmesiden Mac OS Rumors, har via nogle af deres mest troværdige kilder erfaret, at man hos Apple igen vil forsøge sig med en indbygget p2p klient, i Mac OS X 10.5 “Leopard”. Teknikken skulle være klar, så det er mere et spørgsmål om at ledelsen hos Apple, nu skal overbevises om at det er en god idé, hvilket de ikke var ved en tilsvarende idé, under udviklingen af Mac OS X 10.4.

Formålet med p2p klienten, skulle være at man kunne donere upstream båndbredde, for at hjælpe med til forsendelse af software opdateringer, udbringelse af varer fra iTunes forretningen, samt andre mulige tiltag fra Apple.

Belønningen for at stille båndbredde til rådighed, ville eksempelvis være kredit i iTunes og Apple butikkerne.

unknown

Nanorør erstatter kølepasta

- Via Purdue - , redigeret af peter_m

I kampen om at flytte så meget varme væk fra processorer som muligt, har forskere fra Purdue University, arbejdet på at lave materialer der forbedrer varmeoverførslen mellem processor og køler.

Forskerne hos Purdue, har lavet en “kølepasta” af kulstof nanorør, der fungerer lidt som velcro, de kalder “carbon nanotube array thermal interface”. Når det påføres processor og køler, opstår der et netværk af fibre på begge overflader, der griber fast i hinanden når de sættes sammen.

Fibrene holder ikke processor og køler bedre sammen, som almindelig velcro ville gøre, men skaber en bedre overflade til at flytte varme med. Indtil videre har man opnået en varmeledningsevne, der er adskillige gange bedre, end de bedste konventionelle materialer.

unknown

Netgear lancerer Skype WiFi mobiltelefon

- Via Netgear - , redigeret af Acro

Netgear er som de første begyndt at sælge en certificeret Skype WiFi-mobiltelefon, SPH101.

Prisen for SPH101 er på $249,99 og kan i øjeblikket kun bestilles på Netgears hjemmeside. Telefonen understøtter de gængse standarder 802.11 b/g samt WEP og WPA-PSK for sikkerhed.

Telefoni til det normale telefonnet håndteres via SkypeOut. Der følger 30 minutters SkypeOut-taletid med SPH101 og 30 dages voicemail-abonnement.

unknown

Bedre WiFi support i Linux?

- Via Linux Devices - , redigeret af Pernicious

Det ser ud til at Linux nu får forbedret sin support for WiFi. Det skyldes at firmaet Devicescape, nu frigiver sin “Advanced Datapath” 802.11 driver stack som open source kode under GPL.

Med frigivelsen af koden, ser det også ud til, at Devicescapes WiFi kode, har en god mulighed for at blive integreret ind i den eksisterende Linux kernel. Dette vil give en række funktioner, så som en 802.11 stack med software MAC (media access controller), hostapd, wep, wpa, wme, “link-layer bridging module,” og QoS (quality of service). Derudover vil det også give fuld support for Atheros Chipsets.

unknown

Vand kan gå op af trapper

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

Det er lykkedes for amerikanske fysikere at få vand til at bestige små trappetrin ved hjælp af egen damp.

Vanddråberne drives frem af egen kraft over en varm metalplade med en omhyggelig placering af opstillede indhak i form af riller.

Folkene bag eksperimentet overvejer nu de alternative brug af teknologien, og om det er muligt at duplikere den ønskede effekt i et større omfang uden tilførslen af varme.

Forskerne mener, at metoden vil kunne bruges indenfor aktiv køling af processorer o. lign. Fordelen ville være, at man kunne undgå pumper, da vandet selv står for cirkulationen.

Der er lavet en optagelse af eksperimentet, et direkte link til videoen i formatet ASX er at finde her.

unknown

Janus Friis er på top 100 i verden

- Via Time - , redigeret af Pernicious , indsendt af amokk

Time Magazine har opdateret deres liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

På denne liste i kategorien “Builders and Titans”, finder man ”The Skype Guys”.

The Skype Guys er naturligvis Janus Friis og Niklas Zennström, der udviklede det populære VOIP program Skype, der netop har rundet 100 millioner brugere.

unknown

Ny virus kræver løsesum for dine data

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

Virusskabere har ry for at være kreative, og nu ser en ny idé ud til at vinde territorium – ransom-ware.

Den nye virus, der i denne omgang hedder Troj/Ransom-A, flytter en mængde af ens filer ind i en skjult mappe, og kommer frem med en pop-up, der fortæller, at man skal overføre $10,99 via Western Union til skaberen af virussen, for at få flyttet filerne tilbage igen. Når dette er gjort, får man en unlock-kode, der får virussen til at afinstallere sig selv og bringe filerne tilbage på plads.

Opfylder man ikke kravene, vil virussen blive ved med at slette filer, for hver halve time der går.

Western Union er i forvejen en ilde set bank i internetsammenhæng, eftersom denne tillader anonyme transaktioner, hvilket hidtil har gjort den til favoritbank for bl.a. de berygtede nigerianske e-mail-svindlere.

unknown

Hideo Kojima bekræfter “Metal Gear Solid” film

- Via MetalgearSolid.org - , redigeret af Net_Srak

På den uofficielle Metal Gear Solid hjemmeside Metalgearsolid.org, kan man nu læse at instruktøren af Metal Gear Solid serien, Hideo Kojima, har bekræftet i hans podcast, at der er en “Metal Gear Solid” film på vej.

Der vides pt. ikke mere om spil-filmatiseringen. Instruktøren Uwe Boll (“Alone in the Dark”, “BloodRayne”), der har gjort det til sin karriere at indspille film over computerspil, har tidligere udtalt at han var interesseret i at filmatisere Metal Gear Solid, men det forlyder, at han ikke vil have noget med den kommende film at gøre.