Til trods for at Billetlugen så sent som i går forsikrede folk om at deres systemer var klar til den storm af Madonna fans der vil købe billetter over nettet, gik systemet ned med det samme.
Her godt halvanden time senere, er der stadig ikke meget liv i systemet. Prøver man at tilgå siden sker der oftest ikke noget, eller man kan støde ind i to fejl, enten en ”404 Not Found” eller en MySQL fejl:
”Warning: mysql_pconnect(): Can’t connect to local MySQL server through socket ‘/var/run/mysqld/mysqld.sock’ (2) in /home/billetlugen/www/billetlugen-ny-20050919/classes/db.php on line 110
Can’t connect to local MySQL server through socket ‘/var/run/mysqld/mysqld.sock’ (2)”.
Det længste newz har nået, er at få overskriften på browservinduet “Velkommen til Billetlugen.dk”
Opdatering: Det er lykkedes at komme på systemet, der dog pt. reagerer sløvt, og påbegynde en bestilling – resultet er: ”Vi beklager, men det var ikke muligt at reservere sæder. Prøv venligst igen i en anden sektion”. Da der ikke er andet end ståpladser, må det antages at der er udsolgt.[/i]