mboost-dp1

unknown

HD titler annonceret

- Via DigiTimes - , redigeret af The-Lone-Gunman

Nu hvor lanceringen af HD DVD og Blu-ray hardware nærmer sig, er filmselskaberne nu kommet frem med hvilke titler de lancerer i den forbindelse.

Paramount Pictures vil frigive titler til begge formater mens Twentieth Century Fox og Sony Pictures kun vil udgive titler til Blu-ray. Ikke overraskende er Sony Pictures de mest aggressive med 20 Blu-ray titler, hvor Paramount Pictures nøjes med 10 titler.

AMD

AMD betaler Rambus 75$ mio. for hurtigere chips

- Via Reuters - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af Hede

Rambus, der nok mest er kendt for deres retslige stridigheder angående diverse patenter, har fået lidt vind i sejlene. De har indgået en aftale med AMD, der omfatter levering af teknologi der skal øge hastigheden med hvilken chips kommunikerer.

Aftalen kommer til at koste AMD 75 millioner dollars over de næste 5 år, hvilket pt. svarer til en stigning på næsten 10% i Rambus’ omsætning pr. år. Et faktum der ligeledes fik deres aktier til at stige med godt 10%.

No Thumbnail

Se dine egne tv-kanaler live på mobilen

- Via Reuters - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af Hede

Forestil dig at du kan se dine yndlingsprogrammer som du normalt ser derhjemme i stuen, et hvilket som helst sted i verden hvor der er Internet. Det har været muligt i et stykke tid med en bærbar pc og en Slingbox.

Sling Media præsenterer på torsdag en nyhed der gør at man nu også kan se sine tv-kanaler fra stuen, direkte på sine mobile enheder. Det eneste krav er Windows Mobile 4.0 eller 5.0.

Slingboxen forbindes blot til en given videokilde derhjemme (parabol, TiVo(USA) eller kabel-TV), og derefter til Internettet. Derefter et det bare at forbinde sig til udstyret med det medfølgende software, der fungerer som videoafspiller og virtuel fjernbetjening.

No Thumbnail

TomTom truer TamTam til at stoppe

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

TomTom, der fremstiller ruteplanlægningssoftware og GPS-navigationshardware, har med succes tvunget en mindre Mac-softwareproducent til at stoppe med at tilbyde et program der gør det muligt at vedligeholde TomTom’s ‘Go’ apparat på en Macintosh.

Programmet hed TamTam og blev lavet af Equinux i 2004, siden udgivelsen har TomTom vedholdende prøvet at få dem til at droppe navnet TamTam, deres logo og desuden helt stoppe med at nævne TomTom.

Nu er Equinux så blevet så trætte af TomTom, at de har valgt helt at droppe TamTam, og på den måde ramme TomTom’s salg af sine produkter til Mac-brugere.

unknown

Google måske på vej med PC

- Via LA Times - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af thomaxz

Den amerikanske avis LA Times mener at have fundet beviser for at Google vil til at sælge hardware, nærmere betegnet billige computere.

Prisen forventes at komme ned omkring 200 dollars, og en af grundene til at den lave pris, er at Google vil anvende et eget udviklet operativsystem.

Om computeren er fiktion eller fakta, det regner man med at finde ud af ved starten af dette års CES, hvor Larry Page, medstifter af Google, vil holde en af de indledende taler.

unknown

CES 2006 – Det største nogensinde

- Via UPI - , redigeret af Pernicious

Om 2 dage starter Consumer Electronics Show 2006, og i år bliver det større end nogensinde. 2500 udstillere har fundet vej til Las Vegas, heriblandt Yahoo og Google som er nye ansigter på messen.

CES dækker et areal svarende til ca. 28 fodboldbaner og det antages at over 130.000 mennesker vil deltage i de fire dage messen varer, fra den 5. til den 8. januar.

Det forventes at der i år bl.a. vil være meget fokus på HDTV-teknologi som Blu-ray, HD DVD og HDTV sattelitudstyr, men naturligvis også på helt nye elektroniske udviklinger.

unknown

EU lov mod spam brugt i UK

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

IT sikkerhedsekspert Nigel Roberts har haft held til at spore en spam mail tilbage til et engelsk firma. Dermed var det muligt for første gang at bruge Directive 2002/58/EC of the European Parliament and the Council of 12th July 2002 i UK.

Roberts der netop har taget en uddannelse i jura, brugte loven til at få sagen afgjort uden for retten, og fik tilkendt en erstatning på 300 pund. Selv om sagen blev afgjort uden om domstolen, ventes sagen alligevel at danne præcedens i andre afgørelser senere.

unknown

Er uofficielle patches løsningen?

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Sikkerhedseksperter er blevet delt i to lejre, efter hullet vedr. WMF-filer er blevet opdaget. Da sikkerhedsbristen skaber fare for næsten samtlige XP-installationer, og en uofficiel patch er blevet udsendt for at lukke hullet, mener den ene lejr at det må være løsningen at bruge denne patch.

Dette er et usædvanligt skridt taget af sikkerhedsorganisationen SANS, og bakkes op af Mikko Hypponen fra F-Secure. Det bryder ellers med en uskrevet regel, om aldrig at anbefale tredjeparts løsninger. Det menes at fejlen vil blive rette inden for en uge, når Microsoft udsender sine månedlige opdateringer.

Opdatering: Microsoft har nu bekræftet at der kommer en patch tirsdag den 10. januar.

unknown

Svenskere stifter Piratpartiet

- Via Piratpartiet - , redigeret af Pernicious

I Sverige er der blevet stiftet et nyt parti under navnet Piratpartiet, som ønsker at komme ind i det svenske folketing (Riksdagen) ved næste valg.

Piratpartiets største politiske mål, er at få afskaffet ophavsretten i Sverige. De mener ikke det skal være ulovligt, at dele og hente materiale, når der ikke er økonomisk gevinst ved det.

Det første mål for Piratpartiet er at komme ind i den svenske rigsdag, ved at samle underskrifter fra 4% af de svenske stemmer, det svarer til 225.000 underskrifter.

unknown

Over 5.000 sikkerhedsfejl fundet i 2005

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

US Computer Emergency Readiness Team (US-CERT), er kommet med en liste på 5.198 sikkerhedsfejl i software for 2005. Dette er en stigning på 38% i forhold til 2004.

Software der kun kan afvikles under Windows stod for 812 af disse fejl, mens Unix/Linux baserede operativsystemer, stod for 2328 fejl. Sikkerhedsfejl der ramte flere typer operativsystemer, var der 2058 af.

En komplet liste af sikkerhedsfejlene kan ses her.