mboost-dp1

unknown

Danmark mangler udviklere

- Via Erhvervsbladet - , redigeret af Pernicious

Inden for IT-branchen er der i øjeblikket en massiv mangel på højtuddannede udviklere. Det er så slemt at flere virksomheder, overvejer at flytte deres softwareudvikling til udlandet, for at finde den fornødne arbejdskraft.

Microsoft mangler alene 40 nye medarbejdere pt. og regner med at skulle bruge 100 i løbet af 2006.

IT-Brancheforeningen opfordrer folk med en kort eller mellemlang IT-uddannelse, til at videreuddanne sig. Virksomhederne mangler i øjeblikket ikke folk der har korte IT-uddannelser.

unknown

Støtte til danske spiludviklere

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Det går godt for spilmarkedet, og et nyt dansk initiativ skal nu hjælpe nye udviklere, og derved spilmarkedet, yderligere. Initiativet er sat i gang af Aalborg Erhvervsråd, og det er Aalborg Universitet, der skal stå for at skrabe 10 millioner sammen til udviklere i området. Pengene vil blive brugt til at hjælpe udviklere fra koncept til spildemo.

Formålet er i første omgang ikke at skabe et nyt IO Interactive, men derimod underleverandører til de større spilvirksomheder. Det kan for eksempel være inden for animation og spildesign.

unknown

Hvilket video codec er bedst?

- Via Doom9 - , redigeret af Net_Srak

Doom9 har igen testet de førende video codecs, hvor Ateme High Profile Encoder core 1.4.0.3, DivX 6.1, x264 revision 387 og XviD 1.1 endte i finalen.

I forhold til tidligere tests, er Futurama blevet udskiftet med animé’en Steamboy, mens Saving Private Ryan stadig bruges.

unknown

Hvilket lyd codec er bedst?

- Via Sebastian's Public Listening Tests - , redigeret af Net_Srak

Du har nu igen mulighed for at teste forskellige lydformater. De forskellige codecs er: Nero AAC, iTunes AAC, LAME MP3, Ogg Vorbis, WMA og Shine.

Testen er lige som sidste gang en blindtest, dvs. at man tester de forskellige kandidater op imod originalen, uden at vide hvilken kandidat man lytter til.

Så find hørebøfferne frem og lyt løs, resultatet kan indsendes indtil den 13. januar.

unknown

Microsoft støtter Creative Commons

- Via Lessig - , redigeret af rackbox

Microsoft har, lidt overraskende, valgt at støtte Creative Commons med 25.000 dollars.

Creative Commons er primært et regelsæt der skal gøre materiale som musik, litteratur, billedkunst, film osv. frit tilgængeligt uden copyright eller med copyright regler, der er så fleksible som mulige over for brugeren.

Apple

Råt kød i stedet for iPod

- Via Local6.com - , redigeret af Net_Srak

En 14-årig pige åbnede spændt sin iPod-æske juleaften, for at finde et stykke råt kød i stedet for afspilleren. Æsken viste ingen tegn på at have været åbnet før og det viste sig at en tidligere medarbejder hos Wal-Mart, havde fiflet med en hel forsendelse af iPods.

Pigen fik lovning på en rigtig “hardware” iPod så snart butikken, som de havde købt gaven i, fik en ny sending hjem.

No Thumbnail

Pude mod spille-smerter

- Via Politiken - , redigeret af The-Lone-Gunman

I Japan har de nu fundet løsningen på at afhjælpe de smerter, som er forbundet med når computerspillere laver 24-timers maraton-spilesessions.

Løsningen ses i form af en særlig spillepude, der giver støtte på relevante steder mens man spiller.

unknown

Flere Nytårs-SMS’er end nogensinde før

- Via Politiken - , redigeret af The-Lone-Gunman

Nytårsaften er den aften, hvor SMS’erne trives i allerbedste velgående.

Ifølge TDC afviklede SMS-centret i en lang periode op til 350 SMS’er i sekundet og det blev til ialt 12,2 millioner SMS-beskeder mellem kl. 10 d. 31/12 og 24 timer frem.

Det er 2 millioner flere beskeder end sidste år og 4 millioner flere end året før.

De mange SMS’er gjorde at der flere gange opstod kø på systemet.

unknown

År 2005’s tanketorsk indenfor IT-verdenen

- Via Wired.com - , redigeret af Pernicious

Året 2005 bød igen på tanketorsk indenfor IT-verdenen og Wired har lavet en lille opsumerende liste over de største.

Iblandt tanketorskene på denne liste findes bl.a. udtalelsen , ”Screw the nano.”, som Motorolas CEO, Ed Zanders, er ansvarlig for da Motorola lancerede deres iTunes kompatible mobiltelefon, Motorola Rokr. Ipod Nano har siden vist sig at være en succes og Motorolas Rokr en skuffelse.

Thomas Hesse, direktør for Sony BMG’s globale digitale forretningsdivision, kunne også være med. Han udtalte i 2005 ”Most people don’t even know what a rootkit is, so why should they care about it?” i sagen om Sony BMG’s brug af rootkits.

No Thumbnail

Godt Nytår

- Via newz.dk - , redigeret af Pernicious

2005 er ved at være slut, et år hvor der sædvanen tro, er sket en masse interessante ting på computer/IT-fronten. Det er blevet til over 2100 nyheder, over 92000 forumindlæg og mere end 3400 nye brugere. Derudover kom der 10 nye artikler og mange nye tiltag på newz.dk, så vi finder det på sin plads at ønske alle et Godt Nytår.

Af nye tiltag, som har indfundet sig hos newz.dk i det forgangne år kan nævnes:

* Udvidelse af “medarbejderstaben”
* Introduktion af podcasts
* Weekendnewz bliver en realitet
* Brugeraktivering
* Foreslå en poll
* Lukning af gamle forumtråde

Af mindre hensigtsmæssige ting finder du bl.a.

* Clichesagen
* Misbrugt staff-konto

Alt i alt har det været et meget produktivt år, og vi håber at I, kære læsere, vil fortsætte med at besøge newz.dk jævnligt i det nye år.

Godt Nytår fra Redaktionen!