Foreningen Digital Rights advarer mod de overvågningstiltag som er beskrevet i regeringens rapport fra sidste uge. De opfordrer til grundigt at debattere om disse forslag reelt modvirker terror og hvilken konsekvens de vil have for den almindelige dansker.
Foreningen mener selv at det kun er tvivlsomt om de foreslåede tiltag vil hindre terror og advarer om at det sandsynligvis, vil bibringe øget mistillid til staten fra den enkelte.
Digital Rights påpeger bl.a. to forslag, som stikker dem særligt i øjnene:
1. Forslaget om at teleselskaber og internetudbydere skal forpligtes til at udlevere oplysninger om mistænkte personers teletrafik til politiet, kommenteres med at den lovændring fra 2002 (terrorpakken) om tvungen registrering af borgernes internetforbrug, endnu ikke er implementeret og
2. Forslaget om at politiet skal have ret til på må og få, at aflytte kommunikation indenfor et afgrænset område, uden at vide hvem der er i søgelyset. Dette sammenlignes med en automatik der sættes til at aflytte og reagere på bestemte ord.