mboost-dp1

unknown

Apple advarer om sikkerhedsfejl i QuickTime

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Apple har annonceret at de har fundet huller i QuickTime. Fejlen gør det muligt at køre Denial-of-service angreb og “remote code execution”.

QuickTime version 6.5.2 og 7.0.1 til Max OS X, er udsat for disse huller. Nogle versioner af Microsoft Windows kan også blive ramt. Sikkerhedsfirmaet Secunia ser disse huller som meget kritiske.

I QuickTime version 7.0.3 er fejlene blevet rettet.

unknown

Wi-Fi skal øge sikkerheden på vejene

- Via news.com - , redigeret af Net_Srak

General Motors har demonstreret en bil-til-bil trådløs kommunikation, som kan forhindre ulykker i trafikken. Med GPS (Global Positioning System) og 4 computere i bagagerummet, kan systemet danne sig et overblik over, hvad der foregår omkring bilen.

Hvis der opstår en faretruende situation, giver systemet en besked til føreren af bilen, via vibrationer i sædet eller blinkende lys i sidespejlende. Systemet har også mulighed for, helt at stoppe bilen.

GM’s senior forsker Priyantha Mudalige udtaler, at teknikken er et forsøg på at skabe en standard for bil-til-bil kommunikation, og at GM håber andre bilproducenter vil følge trop.

newz.dk

newz.dk – mest for drenge

- Via ABC news - , redigeret af The-Lone-Gunman

Nu er det godt en uge siden at vi afsluttede vores brugerundersøgelse og vi har fundet ud af hvem der er den heldige vinder af X-Fi lydkortet. Ved siden af har vi valgt at give 9 newz.dk t-shirts væk, så der er 10 personer der får en tak med posten for at have deltaget (de har fået direkte besked). Alle andre deltagere får naturligvis også en tak, men må nøjes med en skriftlig af slagsen.

Undersøgelsen kan vi kun betegne som en succes, med over 2700 personer der valgte at deltage. Resultatet er helt sikkert noget vi kan bruge og arbejde videre med. Nok ikke overraskende, så er der ikke mange piger der læser newz.dk, faktisk er det kun 0,7 % af de adspurgte der svarede at de er af hunkøn.

Af andre tal kan nævnes, at lidt over halvdelen af jer er i gang med at studere, ca 4 % er arbejdsløse og resten har et arbejde og naturligvis er interessen for IT stor. Tre ud af fire enten arbejder eller er i gang med en uddannelse, der er It-relateret.

Vi er glade for at kunne konstatere, at over 90 % af jer mindst er inde på newz en gang om dagen. Vi håber at i bliver ved med at synes at newz er et godt sted at komme. Vi vil i hvert tilfælde gøre vores til, at gøre newz.dk til det bedste it nyheds-site i Danmark.

Tryk på overskriften for at se nogle flere tal.

unknown

Hacker står til lang tid i fængsel

- , redigeret af peter_m

50 år i fængsel – Det er den barske virkelighed den 20. årige Jeanson A. står overfor. Denne straf skal ses i lyset af, at han har drevet et botnet der bl.a. har været med til at nedlægge websites i såkaldte DDoS (Distributed Denial of Service) angreb, endvidere er botnettet blevet brugt som spam-kilde; alt sammen noget han har tjent penge via. Det anslås således at Jeanson A. har tjent ca. kr. 350.000 i form af trusler og udleje af botnettet.

Han blev opdaget, da han brød ind i en server hos Naval Air Warfare, hvilket ses som værende terror og derfor kan straffes med landets terror lovgivning, hvor strafferammen er op mod 50 år.

unknown

Telmore også med på 3G bølgen

- Via Computerworld DK - , redigeret af rackbox

Nu kommer Danmarks fjerdestørste mobiludbyder, TDC-ejede Telmore, også med på 3G-vognen.

Således skriver selskabet på sin hjemmeside at de første kunder vil have adgang til 3G via TDCs netværk inden jul.

Vi har for nylig skrevet om TDC’s lancering af 3G – hvilket gør det muligt for Telmore også at tilbyde denne service.

Telia, som også har en 3G-licens, har ikke åbnet for sit netværk endnu, mens den fjerde licens udbydes endnu engang, idet den blev til overs da Telia købte Orange.

unknown

Gratis Dansk netordbog skrevet af kinesere

- Via Politiken - , redigeret af rackbox

Om to uger vil en ny online ordbog få hjemstavn på internettet. 20 kinesere har skrevet de 28 bind i Ordbog over det Danske sprog ind – og den kommer online d. 15. november og kan læses af alle.

Grunden til man hyrede kinesere til at skrive det ind, er at det er meget billigere og mere præcist end at skanne. Prisen på kr. 800.000,- skal sammenlignes med antageligvis flere millioner, hvis ordbogen skulle scannes ind og fejlrettes bagefter.

To hold skrev det hele ind og til sidst sammenlignede man teksten, som havde en fejlpromille på 0,01 – også selvom (eller måske fordi) kineserne ikke fattede et suk af hvad de skrev.

unknown

Snyd i WoW muligt med Sonys DRM root-kit

- Via Securityfocus.com - , redigeret af peter_m

I forbindelse med afsløringen af Sonys DRM-software der anvendte root-kit lignende funktioner, var der spekulationer om at det kunne misbruges af f.eks. virusprogrammører.

Den første udnyttelse af DRM-softwarens egenskab til at skjule filer for operativsystemet er nu kommet, og det i forbindelse med spillet World of Warcraft.

Blizzard anvender et stykke software under navnet Warden, der skal forhindre snyd i spillet. Ved hjælp af DRM-softwaren skulle det nu være muligt for snyde-softwaren at gemme sig.

No Thumbnail

Xbox 360 skal være udsolgt på frigivelsesdagen

- Via Gizmodo - , redigeret af The-Lone-Gunman

Ifølge personer der har snakket med norske Xbox 360 forhandlere, så er disse forhandlere blevet underlagt en speciel salgsaftale. Den går ud på at for at modtage 20 Xbox 360 pakker, 6 core og 14 premium, så skal de melde alt udsolgt samme dag som konsollen går i handlen, den 2. december.

Formålet er øjensynligt at det vil give en masse medieomtale, at Xbox 360 skulle blive udsolgt samme dag den sættes til salg. Strategien er dog ikke ukendt, ifølge gameindustry.biz, så er det sket før, at mindre forhandlere skal give sådanne garantier, for at opnå den ønskede levering af varer.

unknown

Mere end hver 9. www-bruger anvender FireFox

- Via The Register - , redigeret af The-Lone-Gunman

Firefox vinder stadig frem på nettet som den mest benyttede browser efter Microsofts Internet Explorer, i hvert tilfælde ifølge nye tal fra OneStat.com

Disse tal afslører at Firefox anvendes af 11,51 % af de personer der surfer på nettet på verdenplan. Der er dog stadig lang vej til Internet Explorers andel på 85,45 %. Tallene stammer fra over to millioner besøgende på hjemmesider der anvender OneStats web-services.

Ud over IE og Firefox, så kommer Apple Safari ind på en 3. plads med 1,75 %, Opera har 0,77 % og Netscape har 0,26 %.

Ovenstående tal skal måske tages med et gran salt, da andre webstatistik-firmaer tidligere har fremvist andre tal.

unknown

Øget teleovervågning?

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

En arbejdsgruppe under regeringen, har set på emnet, “Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”. Dette er mundet ud i en rapport, omkring hvilke tiltag de mener der skal tages, for bedre at kunne bekæmpe terror.

Rapporten foreslår bl.a. at taletidskort til mobiltelefoner forbydes, med mindre man kan lave det sådan, at kortet kan knyttets til en person. Derudover skal det være muligt for myndighederne, at aflytte større områder af gangen, hvis man forventer et angreb i området.

Der lægges også op til at teleudbyderne, skal gøre det muligt for myndighederne, at aflytte samtaler og indhente andre teleoplysninger, uanset hvilken teknologi der bruges nu og i fremtiden.

Regeringen vil nu tænke over rapporten de næste 2 uger, hvorefter de vil fremlægge deres egne konklusioner. Statsminister Anders Fogh Rasmussen pointerer, at man ikke ønsker et overvågningssamfund.