På grund af en ny platform og et hastende ærinde skete der en uheldig fejl for dating.dk, da de skulle udsende deres seneste nyhedsmail.
I fredags holdt dating.dk en fest i København og skulle derfor hurtigt have deres nyhedsbrev ud. Samtidig havde de kort forinden opdateret deres site med bl.a. en ny .NET applikation til at udsende deres nyhedsbreve.
Det lykkedes at afsløre ca. 1.800 emailadresser til modtagerene af nyhedsmailen, fordi scriptet ikke fik slettet den foregående modtager inden den næste mail blev sendt ud. Derfor fik mange af modtagerne også mailen flere gange.
Heldigvis fik dating.dk stoppet scriptet før det kørte til ende. I yderste konsekvens skulle der sendes ca. 100.000 mails ud. Og den første modtager ville have modtaget mailen lige så mange gange.
Dating.dk beklager meget.