mboost-dp1

unknown

Gratis rådgivning om e-handel

- Via ewire - , redigeret af peter_m

I går kunne flere danske medier fortælle, at kun 14% af den danske befolkning handler over internettet. Den primære årsag var usikkerhed omkring returret, persondata og andre juridiske spørgsmål.

Undersøgelsen viste også, at hele 57% af befolkningen føler sig meget usikre i forhold til at handle online. Især savner de svar på, hvordan de står juridisk, hvis de eksempelvis ikke modtager varerne fra netbutikkerne.

Som reaktion på denne usikkerhed har betalingsfirmaet ewire udvidet sin gratis hotline til at gælde alle danskere, der handler over nettet – uanset om de har betalt med ewire eller ej. På mailadressen [email protected] kan forbrugerne skrive ind med spørgsmål og få hurtigt svar af ewires juridiske afdeling. Man kan spørge om alt, der har med nethandel at gøre.

“ewire lever af, at danskerne handler online. Derfor er det vigtigt for os, at forbrugerne føler sig trygge ved nethandel. Det handler om, at forbrugerne skal kende deres rettigheder ved e-handel, så de ikke frygter at blive snydt af det stadigt voksende antal butikker på internettet,” udtaler Lasse Rungholm, advokat og partner i ewire.

unknown

Ny opfindsom tyverisikring af bærbart udstyr

- Via Reuters - , redigeret af The-Lone-Gunman

Finske opfindere har barslet med en mekanisme, som kan genkende bevægelser hos den der ejer en bærbar computer eller en mobiltelefon. Hvis bevægelserne pludselig ikke længere stemmer overens med de lagrede informationer, låses udstyret og kan kun åbnes med kodeord.

Opfinderne mener at denne mekanisme kan forhindre millioner af tyverier af bærbare computere og mobiltelefoner.

Microsoft

Vista beta build 5321 leaked

- Via OmegaCorner - , redigeret af Pernicious

Neowin melder at de har fået fat i seneste build af Windows Vista før det bliver sluppet løs blandt Microsofts Betatestere.

På de screenshots Neowin har valgt at vise, kan man blandt andet se seneste udgave af Windows Internet Explorer 7 og Windows Media Player 11.

unknown

Gates topper verdens mægtigste milliardærer

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af peter_m

Bill Gates topper Financial Times’ liste over verdens mægtigste milliardærer – en liste der ikke blot baserer sig på, hvor mange penge personen råder over, men i høj grad tager afsæt i, hvordan personen er med til at ændre verden, og hvor gavmildhed også giver pluspoint.

Folkene bag bl.a. Google, Apple og eBay er også med på listen.

unknown

Yahoo med i podcast strømmen

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious

Yahoo er nu også med på markedet, når det kommer til Podcast udsendelser. Yahoo tilbyder muligheden for at downloade radio programmer, Præsidentens ugenlige tale og andre shows med alt fra hækling til de seneste fodbold nyheder.

Som bruger på deres side kan du finde og stemme på udsendelser fra en liste på titusindvis af filer.

unknown

Første XSS orm snød MySpace brugere

- Via BetaNews - , redigeret af peter_m

Brugeren “Samy” på MySpace opdagede en mulighed for at indsætte Javascript, som ved hjælp af AJAX-lignende kode, tilføjede ham på andre brugeres venneliste.

I samme omgang tilføjede han koden til disse profilers forside og i løbet af nogle timer steg Samys vennekreds til millioner.

MySpace blev taget offline, og koden er nu fjernet fra sitet, ligesom Samys profil er slettet.

denne blog er der en beskrivelse af koden.

unknown

Nye PDA’er fra Palm på vej

- Via Stuff - , redigeret af ZOPTIKEREN

Palm har netop sluppet to nye produkter løs på PDA markedet – T|X og Z22.

Først nævnte er baseret på en Intel ARM processor på 312Mhz og har 128 MB RAM indbygget, hvor af de 100 MB er ledige. T|X vejer 149 gram og kører Palm OS 5.4. TFT skærmen er på 320×480 pixels med 65.000 farver. Derudover har T|X indbygget Wi-Fi 802.11b og har support for MultiMediaCard, SD & SDIO kort.

Z22 er udgaven til den mindre krævende bruger, og minder meget om den oprindelige Zire i udsende. Z22 er baseret på en 200MHz ARM processor fra Samsung og har 32 MB RAM – 20 er ledige.
Z22 har en skærm på 160×160 pixel i farver og vejer 96 gram og kører ligeledes Palm OS 5.4.

Engadget har skrevet en opsamling om de to nye PDA’er, hvori de linker til artikler med billeder og reviews af de to PDA’er.

unknown

Intels fremtidsplaner afsløret

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

c|net News har samlet en række artikler omkring Intels endnu ikke offentliggjorte fremtidsplaner.

Der er blandt andet planer om en ny dualcore Xeon, som skal tage kampen op imod AMDs server chips.

Der er også nyt om desktop processorerne og om efterfølgeren til Pentium M foreløbigt kaldet Yonah.

unknown

iTunes – nu med video

- Via Apple.com - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med lanceringen af næste generation af iPods har Apple udgivet deres nyeste version af deres populære musikafspiller, som nu er blevet til en medieafspiller.

Den nye version af iTunes understøtter afspilning af video, som nu også er blevet en mulighed på den nye iPod.

Tanken er, at man nu også kan shoppe efter tv-serier med flere over iTunes shop – således at du kan downloade din favorit episode af en serie. En episode af en serie kan downloades for $1,95 en dag efter de bliver vist på amerikansk tv.

unknown

4G i Nordjylland

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Aalborg Universitet er blevet tildelt godt 30 millioner kroner til et projekt med trådløs kommunikation i 4G standarden.

Pengene er en del af den pulje som regeringen har tildelt Nordjylland i et forsøg på at opretholde regionens arbejdspladser.

Den samlede pulje er på 200 millioner kroner, heraf er i alt 50 millioner, altså en fjerdedel, afsat til projekter med 4G telefoni.