Anandtech har her testet Hypersonic Aviator EX7, som må siges at være kongen af gamer-laptops. Maskinen indeholder et Geforce Go 7800 GTX, en Pentium 4 3.8 GHz, 2 GB DDR2 RAM og 2x100GB HD i RAID0.
Go-udgaven af 7800GTX minder meget om desktop-udgaven, dog er core- og mem-clock sat en smule lavere, og der er ikke mulighed for overclocking, da maskinen i forvejen bliver meget varm.
Maskinen er målt imod en stationær PC med Athlon 64 FX55 CPU og Geforce 7800GTX, og afhængig af spiltype og opløsning, ligger laptoppens ydelse mellem 10 og 27% under desktoppens, men maskinen er stadig i stand til at trække alle testede spil i sin medfødte 1920×1200 opløsning, uden problemer.
Batteritiden skriver Anandtech (af gode grunde?) ikke noget om.