mboost-dp1

unknown

Symantec byder igen på konkurrent

- Via News.com - , redigeret af Net_Srak

Symantec har budt 1.3 milliarder kontant for en mindre konkurrent, BindView Development. Det forventes at Symantec overtager selskabet først i 2006.

De seneste måneder, har Symantec været ude og købe en række selskaber. Det drejer sig bl.a. om konkurrenten Sygate Technologies og ikke mindst Veritas, en handel der løb op i knap 70 mia. kroner.

Baggrunden for de mange opkøb, er at dække nogle områder som Symantec står svagt i.

unknown

Yahoo’s nye web-bibliotek rost

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Yahoo har startet et nyt projekt, som hedder The Open Content Alliance, hvilket er et virtuelt bibliotek. Indholdet til biblioteket fås ved, at forfattere og forlæggere selv donerer til projektet.

Folk der før kritiserede Google’s virtuelle bibliotek, roser Yahoo til skyerne for deres nye projekt, hvor man også selv kan se hvor meget ens værker bliver downloadet. Google blev kritiseret voldsomt, da de bare kopierede alle værker, uden at spørge om lov først.

unknown

Blu-ray får støtte fra Paramount

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious

Ikke langt tid efter at Blu-ray måtte se Intel og Microsoft støtte HD DVD formatet, har de nu selv fået støtte fra Paramount.

Paramount havde ellers først støttet HD DVD, men har i en pressemeddelelse sagt at de nu støtter Blu-ray. Om Paramount helt har droppet HD DVD er dog usikkert. Paramount nævner PlayStation 3, som en af de helt store grunde til, at de nu støtter Blu-ray. PlayStation 3 vil som bekendt, have et Blu-ray drev som standard, når den kommer på gaden næste år.

unknown

Office 12 vil understøtte PDF

- Via MSDN Blogs - , redigeret af Pernicious

Brian Jones der for tiden arbejder på den nye Office 12 hos Microsoft, har i sin blog offentliggjort at Office 12 vil understøtte PDF-formatet.

Ønsket om PDF understøttelse, har i lang tid været et meget stort ønske fra MS Office brugere. Alene på hjemmesiden OfficeOnline, registrerer man hver uge ca. 30.000 søgninger omkring PDF.

PDF understøttelsen vil gælde Word, Excel, PowerPoint, Access, Publisher, OneNote, Visio, og InfoPath.

unknown

Sharp LCD med fantastisk kontrastforhold

- Via I4U - , redigeret af Pernicious

Et af de helt store problemer LCD skærme altid har haft, er et lavt kontrastforhold. Det er sjældent at man ser LCD skærme med mere end 1000:1 i kontrastforhold. Dette ændrer Sharp nu markant på.

Sharp har annonceret et 37″ LCD panel, der har en opløsning på 1920*1080 og et kontrastforhold på hele 1.000.000:1. Dette er 10 gange så meget, som den fladskærm der indtil nu har haft det største kontrastforhold, Toshiba/Canons SED skærm.

Pressemeddelelsen kan læses her.

unknown

Dansk Datalogi Dyst 2006

- Via Dansk Datalogi Dyst - , redigeret af Net_Srak

Så er tilmeldingen til Dansk Datalogi Dyst (DDD) 2006 gået igang. DDD er udtagelseskonkurrencen til det internationale datalogi OL, IOI 2006, som i år afholdes i Mexico.

Hvis du går på gymnasiet/HHX/HTX/HF, er født efter den 30.6.1986 og er interesseret i datalogi, er dette en enestående chance for at få træning og erfaring med at løse datalogiske opgaver på en sjov måde. Samtidig kommer man også til at kende andre ligesindede i Danmark og i resten af verden. Den indledende kvalifikation er allerede om få uger.

newz.dk

Brugeraktivering på newz

- Via ABC news - , redigeret af amokk

I den seneste tid er interessen for at genere andre brugere i vores forum steget til et niveau, hvor vi ikke længere finder det til at negligere. Derfor er et kontoaktiveringsystem blevet kodet og implementeret på siden, da vi mener dette kan afhjælpe noget af problemet. Som en sidegevinst ved indførelsen af kontoaktivering, kan vi samtidigt få ryddet ud i de konti som er dubletter og de konti som ikke bruges længere.

I første ombæring er kontoaktiveringen frivillig, men vil pr. 1. December 2005 være tvungen. Bemærk at kontoaktiveringen gælder alle gamle brugere såvel som alle nye brugere. Der vil altså være god tid til at aktivere din konto, men glemmer du det, så vil du opdage at du mister adgangen til en række funktioner, indtil du aktiverer. Aktivering af din konto findes under punktet profil, som står under brugerprofil, eller du kan trykke her.

Når en e-mail om kontoaktivering anmodes, går der minimum 30 minutter inden e-mailen modtages. Dette er et valg vi har gjort, da vi ikke ønsker, at folk registrerer en række brugere, igennem eksempelvis et anonymizer/anonymt proxynetværk, da disse brugere sjældent har reelle hensigter. Når du ønsker at aktivere din konto, er det desuden vigtigt at din computer har samme IP-adresse som ved anmodningen af e-mailen, da du ellers ikke vil kunne aktivere din konto.

Informationerne der bliver indsamlet vil udelukkende blive anvendt til verificering af brugeren. E-mail-adressen vil være den der anvendes ved tilsendelse af mails vedrørende sletning og overtagelse af credit for en nyhed, eller hvis man har glemt sit password. Overdragelse til 3. part, vil kun ske til relevante myndigheder i tilfælde af groft misbrug af og på newz.

AMD

AMD udvikler billig internet-PC

- Via Yahoo News - , redigeret af SiGNOUT

AMD har udviklet et billigt computersystem, som de har valgt at kalde Personal Internet Communicator (PIC). Computeren er udviklet for at fremme en vision, som AMD har valgt at kalde “50×15”. Baggrunden for denne titel er en ambition om, at halvdelen af jordens befolkning skal have adgang til internettet i år 2015. PIC’en er således designet med kommunikation som det primære mål, og hvor målgruppen er den fattigere del af verdenbefolkningen.

PIC’en er udstyret med AMD’s egen Geode™ GX processor, samt bl.a. en 10 GB harddisk. På softwaresiden kører PIC’en med Windows CE. En nærmere beskrivelse af maskinen kan findes her. PIC’en kommer indtil videre til at koste i omegnen af $299.

unknown

Verdens kraftigste fibernet til Roskilde

- Via Dagbladet Roskilde - , redigeret af peter_m

I den nærmeste fremtid vil indbyggertallet i Trekroner ved Roskilde højst sandsynligt stige. Et lynhurtigt fibernet vil sandsynligvis tiltrække en masse mennesker, der har hang til hurtige forbindelser, spår Roskildes borgmester.

Det er Finn Helmer, der i sin tid stod bag firmaet Giga, som for godt 5 år siden blev solgt til Intel for 10 mia. kr., der står bag projektet.

Finn Helmer vil give alle en 10 Gbit (gigabit!) forbindelse.

Det vil vække stor opsigt verden over og skabe grobund for en hidtil uset vækst, der forvandler Danmark til verdens førende IT-land, udtaler Finn Helmer til Dagbladet Roskilde.

Prisen for forbindelsen vil koste i omegnen af det samme som en højhastighedsforbindelse koster i dag.

unknown

Google udvider

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Som mange andre IT firmaer før dem, ønsker Google at bygge sig et kæmpe kontormiljø, også kendt som en campus.

Google planlægger at lave en ca. 30 hektar stor campus, ved siden af NASAs Ames forskningscenter. Placeringer er ikke langt fra Googles hovedkvarter Googleplex, der ligger ved Mountain View i Californien.

At Googles nye campus skal ligge ved siden af et NASA forskningscenter, er ikke helt tilfældigt, da Google og NASA fremover, vil arbejde sammen på en række områder.

Store kontormiljøer som disse, lavet at andre IT firmaer, har i mange tilfælde skiftet ejere, da det efterfølgende gik dårligt for disse firmaer. At dette skulle ske for Google er dog meget usandsynligt.