mboost-dp1

unknown

Rumfærgen var en fejltagelse

- Via USATODAY.com - , redigeret af peter_m

NASAs Michael Griffin har ikke ret meget positivt at sige om rumfærge programmet. I følge ham, blev rumfærgerne designet alt for aggressivt og det kunne knapt lade sig gøre at lave dem. Han mener derfor at det var en fejltagelse, at de i det hele taget blev lavet.

Heller ikke den internationale rumstation, er Michael Griffin tilfreds med. Stod det til ham, havde man lavet rumstationen i en anden omløbsbane.

NASAs nye store mål, er at vende tilbage til månen med 4 astronauter i 2018.

unknown

Dell og HP kritiserer Intel og Microsoft

- Via News.com - , redigeret af peter_m

Efter at Intel og Microsoft offentliggjorde deres støtte til HD DVD formatet, har de nu fået kritik af nogle af deres vel nok største kunder, Dell og HP.

Dell og HP støtter begge det konkurrerende Blu-ray format og mener at de oplysninger der er kommet frem på det seneste, er fejlagtige. Microsoft holder stadigt på, at HD DVD er det format, der er tættest på at være klar til kommercielt brug.

unknown

Samsung investerer massivt i chipudvikling

- Via The Inquirer - , redigeret af peter_m

Over de næste 7 år, vil Samsung investere knap 210 mia. kroner i udvikling af nye chips. Dertil kommer planer om at bygge 9 nye fabrikker, 1 i USA og 8 i Syd Korea.

Målet med den store investering, er bl.a. at brede den nuværende chipproduktion, ud over flere områder end bare DRAM. Dette skulle gerne resultere i en stigning i indtægterne, fra 103 mia. kroner i 2004 til 387 mia. kroner.

unknown

Eolas får sit patent godkendt

- Via Ars Technica - , redigeret af peter_m

For ca. 2 år siden, blev Microsoft dømt til at betale 520 mio. dollars i erstatning, til det lille firma Eolas, drevet af universitetet i Californien. Grunden til dette var, at Microsoft skulle have brudt et patent, der dækker over at implementere et program i en webside, der har tovejs kommunikation med en server. I Microsofts tilfælde gælder dette ActiveX, men reelt set dækker patentet også java, flash og en række andre teknologier.

Det lykkedes senere Microsoft, at få det amerikanske patentkontor USPTO, til at underkende patentet på grund af prior art. Den måde USPTO arbejder på, er dog at de automatisk underkender et patent mens det undersøges. Dette har de nu gjort og har fundet patentet gyldigt.

Sagen skal nu for højesteret, hvorfor der endnu ikke er faldet en endelig afgørelse.

unknown

DivX giver Create Bundle gratis væk

- Via Divx.com - , redigeret af peter_m

I anledning af DivX’s 5 års fødselsdag, giver DivX deres Create Bundle væk, som ellers koster 19,95$, men kun i dag.

DivX Create Bundle indeholder DivX Player, DivX 6 Pro Codec og DivX Converter.

Ens licenskode bliver sendt via email og licensen er ikke en prøve, hvilket vil sige den gælder til evig tid.

unknown

Derfor vælger Microsoft og Intel HD DVD

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Net_Srak

For kort tid siden berettede vi om, at Intel og Microsoft havde valgt side, til fordel for HD DVD i formatkrigen mellem HD DVD og Blu-ray.

Toms Hardware Guide har snakket med en Microsoft repræsentant, som fortæller om hvorfor, Microsoft og Intel støtter op om HD DVD frem for Blu-ray og at dette var et sidste minuts skifte.

Microsoft og Intel skulle bl.a. have 6 kritik punkter i forhold til Blu-ray, som gjorde at de valgte dette format fra. Eksempelvis mener de, at Blu-ray endnu er kapacitetsmæssigt ringere end HD DVD på nuværende stadie. Det skyldes at dobbeltlags Blu-ray formatet, endnu ikke er kommet ud af laboratorie-test stadiet, forlyder det fra Microsoft repræsentanten.

No Thumbnail

Just-Eat.dk viser restauranters smileys

- Via Just-Eat - , redigeret af ZOPTIKEREN

Just-Eat.dk, en side hvor man kan bestille mad på internettet, har indgået samarbejde med fødevarestyrelsen om integration af Smileys, for herigennem at give forbrugeren større overblik.

”Smiley’erne er en hjælp til forbrugerne, så de bedre kan vælge hvor de vil handle, ud fra en viden om, hvor gode virksomhederne er til at overholde reglerne i fødevarelovgivningen,” udtaler Henrik G. Jensen, vicedirektør i Fødevarestyrelsen. ”Så vi ser meget gerne, at alle virksomheder viser smiley’erne på deres hjemmesider. Vi er glade for, at Just-Eat nu viser vej, ved at vise sine smiley’er online,” slutter Henrik G. Jensen.

Siden opstart august 2001 er mere end 4 millioner måltider blevet bestilt igennem Just-eat.dk, som vurderer at telefonordrer vil høre til sjældenhederne om få år.

unknown

Øget offentlig interesse for e-mærket

- Via e-handelsfonden - , redigeret af ZOPTIKEREN

Forbrugerstyrelsen har netop fået e-mærke certificeret deres netbutik på forbrug.dk, skriver e-handelsfonden i en pressemeddelelse. I netbutikken kan forbrugerne og virksomhederne bl.a. kan købe bøger og redegørelser samt undervisningsmateriale. e-handelsfonden ser meget positivt på den voksende interesse, som de større virksomheder og offentlige instanser viser e-mærket.

”Det er helt klart en blåstempling af e-mærket, at den højeste forbrugermyndighed i Danmark har valgt e-mærket til deres netbutik. Vi håber, at dette signal vil blive opfanget og efterfulgt af andre offentlige instanser, som i stigende grad bruger Internettet, når de handler eller kommunikerer med borgerne,” fortæller Lars Schmidt Larsen, e-handelsfondens direktør.

No Thumbnail

GeForce Go 7800 GTX på gaden

- Via Nvidia - , redigeret af The-Lone-Gunman

Nvidia har lanceret den p.t. kraftigste GPU der kan fås til bærbare computere, GeForce Go 7800 GTX. Som navnet antyder, er GPU’en baseret på desktop modellen GeForce 7800 GTX og har de samme specifikationer.

Nvidia fortsætter stilen med at levere produktet samme dag som det præsenteres. Det er derfor allerede muligt, at købe bærbare computere fra en række producenter, der bruger den nye GPU.

unknown

Problemer hos ID Software

- Via Gaming-Age - , redigeret af Net_Srak

Adrian Carmack der sammen med bl.a. John Carmack startede ID Software, blev tidligere på året fyret, tilsyneladende fordi han nægtede, at sælge sin andel af firmaet.

Det fandt Adrian Carmack sig dog ikke i og har nu lagt sag an mod ID Software. Han siger at de andre ligefrem overvågede ham på arbejdet og prøvede at presse ham, til at sælge sine 41% af aktierne i firmaet, til ca. en fjerdedel af værdien. Adrian Carmacks søgsmål, går derfor ud på at få annulleret den kontrakt, der forpligtiger ham til at sælge sine aktier, til så lav en pris.