Evans Data i USA har lavet en undersøgelse, der viser, at antallet af udviklere, der bruger open source moduler i deres applikationer, er stigende. I 2001 sagde 38,1 procent, at de brugte open source moduler og dette tal er nu steget til 56,2 procent.
John Andrews fra Evans Data siger, at brugen af open source software accelererer og at det sandsynligvis i høj grad er fordi nogle firmaer har standardiseret sig på open source produkter.
Den lavere pris på open source software betyder noget for valget af at bruge open source software, men det er ikke den afgørende grund, siger undersøgelsen også. Prisen er dog blandt de 5 vigtigste kriterier i firmaerne.
Stacey Quandt fra IT-analysefirmaet Quandt Analytics siger også, at mange bliver interesserede i open source pga. den lavere pris, men når de vælger det, er valget baseret på tekniske krav.
John Koenig fra Riseforth, som er konsulenter for softwaresælgere, siger, at mange udviklere og brugere er tiltrukket af den frihedsgrad man får, at man mere eller mindre kan gøre hvad man vil med open source software.