For nylig blev der afholdt en pokerturnering for robotter, the World Poker Robot Championship, i det casino, Binion’s, hvor World Series of Poker startede.
6 programmører stillede op med deres robotter og efter 3 dages spil vandt robotten PokerProbot til sidst over Catfish.
Spillet i turneringen var meget blandet. For eksempel var både PokerProbot og Catfish noget tøvende i forhold til at satse stort i de sidste runder, noget der frustrerede deres programmører. I en af hænderne i sidste runde blev PokerProbot ved med at kalde, selvom den havde en middelmådig hånd, og programmøren, som bare kunne stå og se til, bad den om at stoppe.
En pokerspiller er svær at programmere, fordi man i modsætning til spil som f.eks. skak ikke kender spillets tilstand, fordi man ikke kan se modstandernes kort, men en universitetsprofessor fra Alberta mener ikke, at det er umuligt. Han mener, at det kun er et spørgsmål om tid før en robot kan give god modstand til en ekspert-pokerspiller.