mboost-dp1

unknown

IBM: spam spammerne

- Via news.com - , redigeret af Pernicious

IBM vil nu gå forrest i feltet for at udryde spam- og phishing e-mails. IBM har lanceret teknologien Fair use of Unsolicited Commercial Email (FairUCE). FairUCE virker ved at afvise (bounce) mails, der kommer fra kilder, der bliver genkendt som en spammer, med det formål at generere så meget trafik, at spammeren selv generes. Der kan læses mere om virkemåden på IBM’s hjemmeside.

FairUCE er gratis at benytte sig af og kan hentes hos IBM. FairUCE er ikke det første af sin slags, men sender derimod et kraftigt signal om, at IBM ønsker spam udryddet.

unknown

Firefox og Opera er mere sikker end Internet Explorer

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

Ifølge en undersøgelse fra ScanIT var Firefox den mest sikre browser at benytte sig af igennem år 2004. Ialt har ScanIT opgjort Firefox til at være usikker, og dermed i risikozonen, i 15% af året. I samme periode var Internet Explorer i risikozonen i 98% af året. Opera var usikker igennem 17% af året.

Undersøgelse bygger på ScanIT’s “Browser Security Test”, som blev brugt 195.000 gange i 2004.

unknown

Apple angriber online-journalister

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

Efter at onlinetidsskrifterne Powerpage og AppleInsider har offentliggjort data om Apples endnu ikke markedsførte lydprodukt, Asteroid, har Apple slæbt dem i retten i Californien. Retssagen vil afgøre, om Apple kan få udleveret navne på kilderne til disse artikler, således at Apple kan tage juridiske skridt imod de involverede personerne, da de har brudt deres Confidentiality Agreements med Apple.

Toms Hardware, blandt andre, frygter, at dette vil kunne danne præcedens for, at journalister, som beskæftiger sig med onlinepublikationer, ikke sidestilles med “rigtige” journalister. De kan derfor ikke påberåbe sig den amerikanske forfatning til at beskytte deres kilder.

unknown

IO interactive får nye ejere

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Firmaet Eidos, der ejer den danske spilproducent IO Interactive, har fået nye ejere. Det drejer sig om selskabet Elevation Partners, som U2 forsangeren Bono står i spidsen for.

Eidos havde i sidste regnskabsår et underskud på 290 mio. kroner. De behøvede derfor en større pengetilførsel eller et opkøb for at kunne overleve. Elevation Partners agter at følge den nye linie, Eidos havde begyndt på, for at blive profitable igen. De vil derfor give udviklerne alt den tid og ro, de har brug for, så de kan lave deres spil.

Opdatering: Det engelske spilfirma SCi er i sidste øjeblik kommet med et større bud end Elevation Partners. Det står derfor endnu ikke fast, hvem den nye ejer af Eidos er.

unknown

Rambus og Infineon indgår forlig

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Efter at Rambus for nylig tabte en retssag mod Infineon omkring patentbrud, har de to parter nu indgået forlig. Oprindeligt sagsøgte Rambus Infineon for at bruge deres patenter i DDR-RAM produktion. Dette ville beløbe sig til ca 400 mio. dollars om året i royalities til Rambus, hvis de vandt.

Forliget indebærer, at Infineon betaler knap 47 mio. dollars over 2 år til Rambus, mod at få adgang til alle Rambus´ patenter, der eksisterer i dag og i fremtiden.

unknown

Firefox mere gennemhullet end Internet Explorer

- , redigeret af hfp

Sikkerhedsfirmaet Symantec oplyser, at de i den sidste halvdel af 2004 har fundet flere sårbarheder i Firefox end i Internet Explorer.

Symantec har fundet 21 sårbarheder i Firefox, hvorimod de kun har fundet 13 i Internet Explorer. Syv af sårbarhederne i Firefox er klassificeret som højrisiko sårbarheder, hvorimod alle 13 sårbarheder i Internet Explorer er højrisiko sårbarheder.

unknown

Ask Jeeves solgt

- Via News.com.com - , redigeret af hfp

Søgemaskinen Ask Jeeves er blevet solgt til InterActiveCorp for 1.85 mia. dollars, eller ca. 10.7 mia. kroner.

InterActiveCorp ønsker at gå aggressivt ind i markedet for søgemaskiner, hvilket må siges at være opnået med dette opkøb, som betales i aktier.

unknown

Cybercity sættes til salg

- Via Business.dk - , redigeret af Net_Srak

Ifølge Børsen har Advent International og Lehmann Brothers, som ejer Cybercity, kontaktet en større dansk investeringsbank, som skal forberede et kommende salg af Cybercity.

Mulige købere kan blive el-selskaberne eller andre internetvirksomheder. Heriblandt nævnes Telia og Sonofon. I første omgang satser man på at afsætte CyberCity til en privat equity fond.

unknown

DVD Jon er på banen igen

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

DVD Jon har, sammen med 2 andre udviklere, lavet programmet PyMusique. Med programmet kan man omgå FairPlay, som er den DRM teknologi, filer fra Apples iTunes er beskyttet med.

Programmet er en erstatning for iTunes og har en række af de samme funktioner. Det gælder bl.a. køb af musik og registrering af en konto hos iTunes. En funktion PyMusique har, som ikke findes i iTunes, er, at man kan hente et stykke musik mere end en gang.

unknown

13 Cebit udstillere får advarsler om GPL brud

- Via ZDNet Australia - , redigeret af Net_Srak

Ved CeBIT messen fornyligt uddelte Harald Welte (udvikler af bl.a.
Netfilter/Iptables systemet i Linuxkernen) personligt varselsbreve til 13 firmaer over GPL brud.

Han har stiftet hjemmesiden gpl-violations.org, hvor håndhævelsen af GPL licensen kan følges, og udviklere kan rådgives om strategier overfor krænkerne. I et interview forklarer han, hvorfor dette arbejde er så vigtigt.