mboost-dp1

unknown

Dyrt at fortryde køb hos Dell

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Hvis man som Dell-kunde vil fortryde sit køb inden for 14 dage, kan det blive dyrt. Dell kræver nemlig, at man sender varerne retur til Irland med Dells eget fragtfirma, og dette bliver en udgift på ikke mindre end 744 kr.

Dette står ikke på Dells hjemmeside, og kunderne har derfor ikke mulighed for at vide dette på forhånd. Mikael Hass fra Dell siger dog, at kunderne burde kunne regne dette ud, da kunderne kan se, hvor meget de skal betale i fragt, når de laver en bestilling.

unknown

Regeringen fortsætter it-kursen

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Den borgerlige regering har nu formuleret it-politikken for de næste fire år. Helge Sander beholder jobbet som it-minister og skal sørge for, at den borgerlige it-politik bliver ført.

Regeringen fortsætter kursen fra den it-politik, der blev defineret efter forrige valg. Målet for de næste fire år er øget viden, øget forskning og flere iværksættere. Regeringen vil desuden i de næste fire år arbejde på at øge den digitale forvaltning.

unknown

Hurtigste “rm -rf /”

- Via Mad Penguin - , redigeret af Net_Srak

Madpenguin.org har udskrevet en konkurrence om hvem, der på kortest tid kan smadre en Linux/*BSD/Solaris box vha. “time rm -rf /”.

For at deltage skal man lave den mest optimerede installation man kan på en standard ATA harddisk. Det er ikke tilladt at ændre filer og det skal være muligt at boote på installationen, så man kan logge på i minimum single-user mode.

Konkurrencen slutter 28/2 kl. 23:59 GMT og præmien for ens anstrengelser er en T-shirt.

unknown

Guild Wars udgivelsesdato afsløret

- Via Guild Wars - , redigeret af Net_Srak

Arenanet har afsløret datoen for den endelige frigivelse af deres MMORPG, Guild Wars. Der har været bete-weekends i nogle måneder, og nu er den endelige udgivelse fastsat til 28. april i år. Forventningerne til spillet har været enorme, og over 500.000 har allerede deltaget i beta-weekenderne.

Guild Wars kan minde om et MMORPG, når man læser om det, men udviklerne slår fast at der er tale om hvad de kalder et “competitive online role- playing game”. Det kan derfor ikke sammenlignes med andre MMORPG spil, som EverQuest 2 og World of Warcraft. Guild Wars vil heller ikke koste et fast månedligt beløb som traditionelle MMORPGs gør.

Spillet er lavet af tidligere Blizzard folk, der bl.a. har stået bag kæmpe succes’er som Diablo, Warcraft og Starcraft, ligesom online-løsningen er udviklet af de samme som udviklede battle.net.

unknown

Microsoft vil lære forældre at forstå deres børn

- Via Microsoft - , redigeret af Net_Srak

Microsoft har oprettet en side til bekymrede forældre, der ikke kan forstå deres børns chatlogs.

På siden kan forældrene få en meget kort introduktion til “l33tsp33k”, sproget der er udsprunget af online stavefejl og folk der har opdaget det udvidede tegnsæt.

Wikipedia har en mere grundig gennemgang af “sproget”.

unknown

Jens Martin Knudsen er død

- Via Politiken - , redigeret af hfp

Jens Martin Knudsen var den legendariske fysiker og fra Københavns Universitet, som er kendt fra bl.a. medierne for hans forkærlighed for naturvidenskaben og specielt hans optagethed af planeten Mars.

Både i forbindelse med Pathfinder missionen og de nuværende Spirit og Oppertunity rovere, formidlede han entusiastisk om hvad disse missioner vil betyde for vores viden om Mars. Et af forsøgene foretaget på Mars, at samle støv med magneter, udsprang som en af Jens Martin Knudsens idéer. Han blev 74 år.

unknown

Everquest 2 – nu med pizza

- Via Everquest 2 - , redigeret af Zero

Er man godt i gang med at spille Everquest 2 og mærker man sulten komme snigende, så har Sony i samarbejde med Pizza Hut gjort det nemt at gøre noget ved problemet.

Ved at skrive “/pizza” inde i spillet, vil Pizza Huts on-line bestillingsside dukke op i en browser. Så kan man undvære manuelt at skulle finde den.

unknown

Windows er mere sikker end Linux

- Via Seattle Times - , redigeret af Pernicious

Så er det atter blevet til en sammenligning af Windows mod Linux, denne gang på et område som typisk anses som hjemmebane for Linux-servere, nemlig webserver.

Denne gang er det med udgangspunkt i, hvor sikkert en Windows entusiast kan sætte en Windows 2003 server op, sammenlignet med en Linux entusiast evne til at sætte en Red Hat Enterprise Server 3 sikkert op.

Måske overraskende viser det sig, at Windows maskinen giver den bedste sikkerhed, hvis de sammenlignes på en række sikkerhedsparametre. Bl.a. så var tiden fra en fejl blev opdaget til den blev rettet, under det halve for Windows serveren.

unknown

Universitet laver semantisk webinterface

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Universitet i Southampton har lanceret et nyt semantisk webinterface, kaldet mSpace. Det skal angiveligt gøre det nemmere at søge efter information og at lære noget om et vilkårligt emne.

mSpace er et framework, som samler informationskilder om et bestemt emne og viser dem til brugeren i et enkelt vindue. Søgninger på Google eller iTunes giver henholdsvis en lang liste af links eller numre, og det mener forskeren bag mSpace også er brugbart, men hvis man nu f.eks. gerne vil vide mere om klassisk musik, og ikke ved noget om det på forhånd, så vil sådanne søgninger måske ikke gøre en så meget klogere. mSpace samler derimod musik, tekst, links og billeder, der i dette eksempel omhandler klassisk musik, ét sted og det giver brugeren mulighed for at udforske emnet mere fuldstændigt, mener forskeren.

Hvis man har en Mozilla-baseret browser, kan man se en demo af mSpace med emnet klassisk musik her. Mere information om projektet findes her

unknown

Maskiner til at ødelægge computerudstyr

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Et firma præsenterede på RSA Security konferencen to nye afmagnetiseringsmaskiner til harddiske. Der er tale om to små bokse, som fjerner al data på harddiske vha. magnetisme og fjerner al software fra producenten, så de ikke længere kan bruges.

Firmaet tilbyder også en maskine, SEM DS-22 disintegrator, som fysisk skærer forskellige computerdele eller en hel PC i strimler.

Det er hovedsageligt følsomme regeringskontorer og andre, der har høje fortrolighedskrav, der køber firmaets udstyr, men blandt kunderne er også kasinoer, der bruger det til at destruere gamle jetoner.

Se billeder af afmagnetiseringsmaskinerne og SEM DS-22 disintegrator her