mboost-dp1

unknown

Forbrugerrådet: Hvad er ekstremt trafikforbrug?

- , redigeret af Pernicious

Mange webhoteller opererer med begrebet fri trafik for deres kunder, men det betyder ikke, at kunderne kan have så meget trafik som overhovedet muligt på deres sites. Hos de fleste webhoteller med fri trafik forbeholder man sig ret til at kunne gribe ind overfor sider, hvor trafikken er så stor, at den belaster serverne og generer andre kunder.

Hos mange af webhotellerne er det dog ikke defineret, hvornår et trafikforbrug kan blive for stort. Det er et vurderingsspørgsmål.

Anders Hjort Jensen fra Forbrugerrådet mener ikke, at der er et problem i, at man ønsker at bremse ekstreme trafikforbrug. Det er derimod et problem, at der ikke er en klar definition for, hvad det vil sige, for så har kunderne svært ved at vurdere, om deres trafikforbrug er acceptabelt.

unknown

Xbox strømkabler kan forårsage brand

- Via Reuters: Technology - , redigeret af hfp

Hvis du har en Xbox med en produktionsdato før den 13. januar 2003, er der en lille syndsynlighed for, at den bryder i brand. Microsoft har valgt at tilbagekalde 14 millioner strømkabler, da der i 1/10000 af deres producerede maskiner har været problemer med strømkablet. Dette har i få tilfælde ført til brand.

Folk, der har købt en x-box, som er produceret efter den 13. januar, har ikke noget at frygte, da problemet ikke eksisterer i deres maskiner.

Der kan gratis bestilles et nyt strømkabel via xbox.com

unknown

Ny displayteknologi demonstreret

- Via PhysOrg.com - , redigeret af hfp

Firmaet NTERA har netop fremvist en skærmteknologi, de kalder NanoChromics Display (NCD), der skal konkurrere mod monochrome LCD og OLED skærme.

NCD har en lang række fordele frem for LCD og OLED, og minder meget om E-ink. Kontrastforholdet er på højde med almindelige printudskrifter og indholdet af skærmen forsvinder ikke, når strømmen slukkes. En anden fordel, der kan vise sig at blive den største, er, at nuværende LCD-produktionslinier skulle kunne lave NCD-skærme efter en mindre ændring.

Engadget har et par billeder af teknologien i funktion på en iPod og en e-book.

unknown

Blankmedieafgiften måske på vej væk

- Via Børsen - , redigeret af Zero

Der er ingen tvivl om, at efterhånden som dvd-brænderen er kommet ned i pris, så er behovet for skrivbare dvd-skiver vokset. Uheldigvis er det bare ikke noget de danske forhandlere mærker særligt meget til, for langt den største handel med blanke dvd-medier foregår i udlandet.

Det er især i Tyskland, der købes skiver, for her er priserne langt mindre end for det tilsvarende produkt i Danmark. Mærkevare-skiver kan købes til omkring 3-4 kr. stk. og no-name for omkring 2 kr. stk.

Skatteministeriet har indset, at det ikke er en god forretning for Danmark, så de opfordrer nu til at man fjerner blankmedieafgiften eller i det mindste reducerer den kraftigt. Det er nu op til Kulturministeriet, om de vil ændre afgiftspolitikken.

unknown

Intel bygger laser af silicium

- Via Reuters - , redigeret af tmathiasen

I hvad Intel kalder et stor videnskabeligt gennembrud, er det lykkedes deres forskere at lave en laser, der kan lyse vedvarende ved at benytte komponenter lavet af silicium.

Den nye laser er ikke tiltænkt som erstatning for f.eks. laser-dioder, der anvendes i cd-afspillere, men inden for medicin og kommunikation spås den store anvendelsesmuligheder.

Kirurgisk udstyr, der i dag anvender meget dyre lasere, forventes at kunne erstattes af ikke bare billigere, men også mindre udstyr.

unknown

Stortest af år 2004s grafikkort

- Via Xbit Labs - , redigeret af Pernicious

X-bit Labs har haft gang i test-opstillingerne og skruet en af de mest omfattende test af grafikkort sammen til dato. For at holde overblikket er testen opdelt i 2 dele.

I den første del lægger de ud med en 12 siders artikel, der fortæller om hvordan udviklingen af grafikkort har været igennem det sidste års tid.

I den anden del, som nyheden linker til, tester de i alt 27 forskellige grafikkort, både i AGP-, PCIe- og SLI-systemer. Alle kort er testet med en lang række programmer fordelt på first person shooters, third person shooters, simulatorer og strategispil, samt syntetiske benchmarks. For hver af programmerne er der testet både med og uden 4xFSAA+8/16x AF, i opløsningerne 1024×768, 1280×960 og 1600×1200. Samlet giver det i alt over 5000 forskellige benchmarks.

unknown

SHA1 algoritmen er brudt

- Via Comms Design - , redigeret af Pernicious

På baggrund af en endnu ikke frigivet artikel fra tre forskere fra Shandong Universitetet i Kina, mener bl.a. Bruce Schneier, Ronald Rivest og Adi Shamir, at SHA1 (Secure Hash Algorithm) nu er brudt.

De kinesiske forskere har brudt SHA1 med langt færre beregninger, end man hidtil har troet muligt. Dog mener bl.a. Shamir og andre kryptografer, at der ingen grund er til panik, men at nye produkter ikke bør bruge SHA1.

SHA1 er meget anvendt til digitale signaturer. Det er f.eks. den algoritme, som TDC anvender, ligesom mange kreditkort-transaktioner beskyttes med den.

Udtalelsen fra Ronald Rivest og Adi Shamir kan ses her (under Tuesday Panel Discussion).

unknown

Hitchhiker’s Guide to the Galaxy Trailer

- Via Slashdot - , redigeret af Pernicious

På forsiden af Amazon.com kan man finde en ny trailer til den film, som mange nørder venter med spænding på, nemlig ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”.

Filmen er baseret på Douglas Adams’ roman af samme navn og handler kort sagt om Arthur Dent, der få sekunder før jorden bliver ødelagt af aliens, bliver reddet af sin ven Ford Prefect. Ford Prefect er i virkeligheden en alien som er ved at researche til en ny udgave af bogen “The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”. Arthur kommer ud på en rejse, hvor han finder meningen med livet og finder ud af, at alt hvad han har brug for at vide, kan findes i netop den bog.

Filmen kommer i de amerikanske biografer den 29. april. Den officielle hjemmeside findes her.

unknown

CA vil lave OSS database-administrationsværktøj

- Via CRN - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med LinuxWorld Expo i tirsdags har Computer Associates (CA) annonceret, at de vil udgive et open source (OSS) database administrationsværktøj sammen med deres OSS database Ingres.

Til at starte med vil værktøjet ikke kun kunne administrere Ingres, men også Oracle, DB2 samt SQL Server og vil med tiden blive udvidet til flere databaser.

En beta udgive skulle komme i april eller maj, med den endelige version planlagt at komme til august.

unknown

Kan man stole på anti-spyware software

- Via Broadbandreports - , redigeret af Pernicious

En bruger på broadbandreports skrev forleden, at anti-spywareproduceterne Lavasoft og PestPatrol’s anti-spyware programmer var stoppet med at detektere WhenU som spyware. Dette er sket uden at begge firmaer har proklameret denne ændring i forvejen og ej heller i changeloggen for programmerne.

Dette har rejst debat om firmaerne (mest Ad-Aware, som Lavasoft producerer) har lavet hemmelige aftaler med skaberne af WhenU, om at lempe sikkerheden overfor deres produkt.
WhenU er i forvejen kendt for at have lavet aftaler med Aluria, et firma som også producerer en anti-spyware løsning, om at komprimentere sikkerheden overfor WhenU.

Det paradoksale, der for mange til at stille spørgsmålet om man kan stole på Ad-Aware, er at Aluria’s nye anti-spyware program Security Center 4.0 nu ser WhenU som et stykke spyware.

Lavasoft udtaler selv, at de ikke har nogle aftaler med WhenU, men at de bare ikke ser WhenU, som en trussel mod sikkerheden længere.