mboost-dp1

unknown

McAfee automatiserer Google hacking

- Via News.com.com - , redigeret af Zero

McAfee har frigivet en opdatering til deres værktøj, SiteDigger 2.0, der bruger Google til automatisk at søge efter sikkerhedshuller på websider. Det at søge efter information om en websides sikkerhed ved hjælp af Google kaldes også Google hacking og kan let give viden om fejl, der er lette at udnytte og følsomme informationer, som f.eks. kreditkort-numre.

Ideen bag SiteDigger er, at webmastere kan holde øje med sikkerheden på deres sider, men det skelner ikke mellem hvorvidt personen, der bruger det, er en autoriseret administrator for en side eller måske en hacker, der kigger efter svagheder, der kan udnyttes.

Chris Prosise fra McAfee er enig i, at SiteDigger kan bruges mod en side, men siger også, at Google kræver, at enhver bruger af en automatiseret service registrerer sig med dets Web services development program.

Man har ikke lige umiddelbart kunnet få en kommentar fra Google om SiteDigger.

unknown

Digital Media Winners and Losers of 2004

- Via Slashdot - , redigeret af Zero

Richard Menta fra MP3 Newswire er kommet med sine årlige ”The Digital Media Winners of 2004″ og ”The Digital Media Losers of 2004″.

På listen over vindere er Apple for andet år i træk nummer et. På pladserne herefter følger blandt andre eDonkey, Tivo og BitTorrent.

På listen over tabere finder man iPod Killers på førstepladsen. Pladserne herefter indtages blandt andet af Sony, Winamp og Closed Torrent Sites.

Richard Menta har desuden lavet en ”Digital Media Wishlist for 2005″. Her finder man Auto Factory Installed Apple iPod In-dash Unit, Television Download Service og An End to all P2P User Lawsuits på nogle af pladserne.

unknown

Bill Gates ser rødt

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

I et interview under Consumer Electronics Show i Las Vegas har Bill Gates udtalt, at tilhængere af open source er moderne kommunister. Specielt langede Gates ud efter de nyere licensmodeller som f.eks. Creative Commons.

Folkene bag Creative Commons har benyttet Gates’ udtalelse, og den medfølgende mediebevågenhed, til at tjene lidt penge ved at sælge røde t-shirts med Creative Commons’ logo på.

unknown

CompactFlash 3.0 standarden er nu godkendt

- Via infoSync - , redigeret af Zero

CompactFlash standarden, der efterhånden har mange år på bagen, kommer nu i en ny revideret udgave. Der er denne gang tale om version 3, der hovedsageligt indeholder nye specifikationer for overførsel af data til og fra kortet.

Den nye standard omfatter nu Ultra DMA33 og Ultra DMA66. Dermed kommer overførselshastigheden i teorien op på 66 MB/sek. Den nye version vil naturligvis være kompatibel med tidligere versioner.

unknown

Nvidia vil ind på GPS markedet

- Via The Inquirer - , redigeret af tmathiasen

Nvidia ekspanderer for tiden, og deres nyeste påfund er at komme ind og få del i GPS markedet.

Dette gør de ved at udvikle den første 3D-simulator, der kan koble sig på GPS-nettet. Derved kan man f.eks. se sin køretur i 3D.

Interfacet skal desuden kunne alt det normale, såsom at spille DVD, høre radio og se TV.

unknown

3 ekstremt kritiske sikkerhedsfejl i SP2

- Via Secunia - , redigeret af tmathiasen

Secunia har opdateret deres advisory fra obtober 2004 til at være ektremt kritisk.

Det viser sig at de 3 sikkerhedsfejl fra oktober, hvis de bliver brugt i kombination med et ActiveX Data Object til at skrive vilkårlige filer, kan bruges til at kompromittere en brugers system. Dette virker på et fuldt patched system med Windows XP SP2 og Internet Explorer 6.

Som løsning anbefaler Secunia, at man bruger et andet produkt, men det burde også være nok at sætte sikkerhedsindstillingerne for Internet zonen til høj og ydermere slå drag-and-drop og kopier/sæt ind fra.

Secunia har endvidere konstrueret en test side, hvor man kan teste, om man er sårbar. Siden virker kun med SP2, men det skulle efter sigende være trivielt at få den til at virke med andre versioner af Windows.

unknown

Sidste års største teknologiske fremskridt

- Via Technology Research and News - , redigeret af Pernicious

TRN Magazine har gjort status over de største forskningsmæssige fremskridt fra 2004.

De har kigget på, hvad der er sket af fremskridt inden for bioteknologi, kommunikation, computere, ingeniørarbejde, energi, sikkerhed, nanoteknologi, anvendt fysik og internettet.

Eksempler på fremskrift er udviklingen af et såkaldt ”DNA device”, som kan fornemme og angribe kræftceller og en prototype på et atomisk ur, som kan føre til en mere præcis definition af tid, hvilket kan forbedre GPS, gøre udforskninger af rummet mere præcise og gøre det muligt at teste fysikkens love mere præcist.

unknown

AntiSpyware vs Ad-Aware vs. SpyBot

- Via Flexbeta - , redigeret af Pernicious

Flexbeta.net har lavet en sammenligning af Microsofts nye AntiSpyware med de to førende spyware værktøjer på markedet, nemlig Ad-Aware og SpyBot S&D.

En testcomputer blev sat op og forskellige programmer, som på den ene eller anden måde indeholder spyware, blev installeret på den. Alle tre spyware-værktøjer blev sat til at scanne maskinen for at finde ud af, hvilket et der fandt mest spyware.

Selvom AntiSpyware er i en betaversion, fandt den faktisk flere inficerede filer end både Ad-Aware og SpyBot. Der er dog også en forskel i forhold til pris, for hvor Ad-Aware og SpyBot er gratis, kommer AntiSpyware til at koste en subscription fee, når den endelige version kommer. Forfatteren bag testen mener, at hvis man har råd til at betale for AntiSpyware, er den helt bestemt det værd, men man skal være klar over, at det stadig vil være nødvendigt at bruge andre værktøjer så som Ad-Aware eller SpyBot.

unknown

CFD-software bliver open-source

- Via news.com - , redigeret af hfp

Opfinderen af CFD-programmet FOAM, Henry Weller, har besluttet at gøres sit program open-source under GPL. Han forventer, at denne beslutning vil tiltrække mange nye brugere af programmet. Programmet omdøbes til OpenFOAM, og der er i den forbindelse oprettet et nyt firma, OpenCFD, som blandt andet skal stå for support.

CFD står for Computational Fluid Dynamics. CFD-programmer benyttes til at beregne fluiders opførsel under forskellige forhold. Metoden kan blandt andet benyttes til at simulere en brand.

unknown

World of Warcraft Final Beta til folket

- Via WoW europe - , redigeret af Net_Srak

Efter meget lang tids venten, har Blizzard nu åbnet for sluserne til World of Warcraft Final Beta for europæerne, account crationen er oppe og serverne er oppe.

Da der her er tale om Final Beta, betyder det at alle dem der har købt et pre-order kit kan komme på. Senere når presset på serverne har lagt sig, vil Blizzard lukke endnu flere ind.

Der skal hentes knap 2.5 GB data før man kan komme i gang, plus en patch på 39 MB. Har man en tidligere version liggende af softwaren, kan man nøjes med patchen.