mboost-dp1

unknown

Høring om pervasive computing (IT i alt)

- Via Rådet for it-sikkerhed - , redigeret af Net_Srak

Rådet for it-sikkerhed og datatilsynet afholder en høring, baseret på Videnskabsministeriets rapport og anbefaling omkring Pervasive Computing.

Høringen omhandler sikkerheden i IT-produkter som bl.a. kan bruges som “sladrehanke”, hvad enten det drejer sig om hvor du opholder dig på et givent tidspunkt, eller hvad du laver, og derefter skræddersy f.eks. reklamer derefter.

Foredraget afholdes i København d. 24 november, tilmelding kan ske her. Til at tage sig af det rent juramæssige er bl.a. professor dr.jur. Peter Blume tilstede, der vil afdække de juridiske aspekter ved Pervasive Computing.

unknown

Dell PowerEdge med SuSE

- Via Internetnews - , redigeret af hfp

Dell vil til at sælge deres PowerEdge-servere med mulighed for at få SuSE med i pakken. Dell udtaler, at SuSE ikke vil være preinstalleret, da deres kunder foretrækker selv at stå for installationen.

Pete Morowski, vicepræsident i Dell Software, ser dette som en udvidelse af deres i forvejen stærke samarbejde med Novell.

Hvad mere bemærkelsesværdigt er, at Dell hermed også påtager sig direkte support af PowerEdge/SuSE systemer, inkl. vedligeholdelse, til yderst favorable priser.

unknown

Lessig holder foredrag på Syddansk Universitet

- Via Metro express - , redigeret af Net_Srak

Den amerikanske jura professor Lawrence Lessig, som blandt andet har gjort sig bemærket med Creative Commons og hans retssag mod den amerikanske stat ifb. med The Mickey Mouse extension act, besøger Syddansk Universitet.

Han holder på torsdag [04.11.04] et foredrag om kreativitet, og hvordan patenter og copyright begrænser denne.

Foredraget er en årlig begivenhed på SDU under hatten “Hans Christian Andersen Academy Annual Lecture”, som er startet for at underbygge og fremhæve SDU som akademisk enhed.

unknown

EICTA: Europa fristed for plagiater uden patenter

- Via Computerworld DK - , redigeret af Zero

EICTA, den europæiske brancheorganisation for it og telekom, der blandt andet tæller medlemmer som Microsoft, SAP, HP, Intel og Nokia, har sendt et brev til medlemmer af EU-Parlamentets udvalg for retlige anliggender, hvori de argumenterer for, at softwarepatenter skal indføres.

Deres argumenter går på, at Europa vil blive et fristed for plagiater, hvis ikke man indfører softwarepatenter. Udvikling og nytænkning vil blive alvorligt truet, og man vil være bagud i forhold til Asien og USA. De mener også, at forslaget til direktivet om softwarepatenter, som det ser ud nu, vil give frit spillerum, når man udvikler open source-software.

Forslaget skal behandles igen til januar af Europa-Parlamentet, hvor de fleste er imod, at der skal være patenter på software.

unknown

Cybercity øger båndbredde, igen igen

- Via CyberCity Internet - , redigeret af Net_Srak

Cybercity har igen øget/opgraderet båndbredden for deres eksisterenede kunder, dvs at 2048/128 opgraderes til 2650/128 fra første uge i november. Brugere med denne type abonnement, er blevet adviseret via brev om opdateringen.

Det er dog kun downstream der er øget. For nyere kunder, der er igang med installation af adsl, gælder dette også, men om det også kommer til at gælde kommende kunder, der benytter sig af 2mbit-tilbuddet fra dem, er ikke oplyst.

unknown

TDC har nu aktiemajoritet i Song Networks

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Kampen mellem TDC og Tele2 om Song Networks er nu slut. TDC bød 95 svenske kroner pr. aktie, hvilket svarer til en samlet pris på 4,56 milliarder kroner, og fik dermed 51,6 procent af aktierne i Song Networks, dvs. at de nu har aktiemajoriteten og dermed kontrollen over Song Networks.

TDC’s første bud på Song Networks var på 70 svenske kroner pr. aktie. De endte på 95 svenske kroner, og det svarer til, at Song Networks pris er steget 1,25 milliarder kroner.

Der mangler en endelig godkendelse fra de svenske konkurrencemyndigheder, og TDC regner med at få den inden den 10. november.

unknown

Online bookmaker afpresset med børneporno

- Via silicon.com - , redigeret af Net_Srak

Det engelske online bookmaker-firma Blue Square blev mandag ramt af et denial of service (DoS) angreb, hvilket betød at deres hjemmeside var nede i fem timer. Det er ikke så usædvanligt. Hvad der er mere usædvanligt, er, at de tirsdag fik at vide, at hvis de ikke betalte 7.000 pund, så ville der blive sendt e-mails med børnepornografi ud i deres navn.

Peter Pederson fra Blue Square siger, at den seneste trussel forhøjer indsatsen i forhold til de traditionelle DoS-angreb.

Den engelske National Hi-Tech Crime Unit siger, at de undersøger det og at det ikke er en trussel, de har set før.

Blue Square er ikke de eneste, der er blevet angrebet. William Hill, et andet online bookmaker-firma, var også offer for et DoS-angreb mandag.

unknown

Ny Apple-orm spreder sig

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Mac-brugere kan ikke længere føle sig så sikre, for det ser ud til, at hackere nu er blevet mere interesserede i Mac OS X. I hvert fald er der nu en ny orm, et start-up script der går under navnet Opener eller Renepo, og som kan inficere Apple-computere.

Opener installerer en password-sniffer, så den kan stjæle passwords, den ændrer på indstillinger, filer og passwords, den henter kode fra nettet og den sørger for, at andre kan få adgang til computeren.

Ormen kan kun sprede sig via lokale netværk og ikke via nettet, men det kan stadig være slemt nok, idet den kan f.eks. kan sprede sig fra en computer til en hel arbejdsplads, hvor man arbejder med Mac.

unknown

PlayStation Portable pris offentliggjort

- Via The Register - , redigeret af hfp

Prisen for den kommende PlayStation Portable (PSP) har været ventet længe. De fleste forventede, at den ville blive rimelig dyr, men den netop offentliggjorte japanske pris er ikke så slem.

Prisen i Japan bliver 20.790 yen, hvilket svarer til ca. 1150 kroner. Prisen i Danmark skal man dog forvente bliver noget højere, når PSP’en kommer til Europa i marts 2005.

unknown

Steve Ballmer: Windows er bedre end Linux

- Via Computerworld DK - , redigeret af tmathiasen

Microsofts kunder og forretningspartnere har modtaget en mail fra Microsoft, hvori Microsoft-chefen Steve Ballmer argumenterer for, at når det kommer til områder som omkostninger, sikkerhed og juridiske faktorer, så er Windows bedre end Linux. Han fremhæver også at struktureret softwareudviklingsproces, som Microsoft benytter sig af, resulterer i mere sikker software.

Denne mail, som ikke er den første udmelding fra Microsoft af den type, ses som en del af det fremstød, som Microsoft laver mod Linux for at forhindre dets udbredelse.