mboost-dp1

unknown

Dansk komiker: Der er penge at tjene på Google

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

I annoncer i flere af de danske aviser kan man læse, at den danske komiker Henrik Bruhn mener, at der er gode penge at tjene på Google. Han har lavet er kursus, Adwords 101, hvor man, efter at have fulgt dette kursus, skulle kunne tjene op mod 600 kroner i timen.

Ideen bag kurset er, at man melder sig som grossist hos et selskab, der giver en kommission ved salg af produkter. Flyselskaber, der giver penge til folk, som skaffer dem kunder, kunne være et eksempel. Når man har gjort det, køber man så annoncer i Google Adwords-program. På den måde får man via Google skaffet kunder til selskabet og tjener en kommission.

“Jeg har opfundet et unikt system, der sikrer overskud. Der er en speciel måde, man kan skrive annoncen på, så det kun er interesserede, der køber”, siger Henrik Bruhn.

Rasmus Sørensen, der arbejder med søgemaskineoptimering og Google-annoncering, advarer dog interesserede læsere. For at tjene noget, skal man få indtægterne fra kommissionerne til at overstige udgifterne til Google, og det er ikke et simpelt regnestykke, mener han.

“Google skal nok få sine penge, så du kan lynhurtigt komme til at brug
e en masse penge uden at tjene noget i den anden ende. En ting er at købe trafik, noget andet er at konvertere det til kommissionsindtægter”, siger Rasmus Sørensen.

Henrik Bruhn afviser kritikken, og mener at hvis man følger hans råd, så kan det sagtens lade sig gøre at tjene penge.

unknown

En jetmotor på en chip

- Via Technology Review - , redigeret af hfp

Hos Massachusetts Institute of Technology, MIT, er forskeren Alan Epstein overbevist om, at jetmotorer i fremtiden vil kunne erstatte energikilder som f.eks. batterier og brændselsceller.

I laboratoriet er det lykkedes at lave små turbiner, hvor delene er skåret ud af silicium. Der er dog flere tekniske forhindringer, der stadig skal overkommes, bl.a. begynder fanebladene at vibrere ved arbejdshastigheden på 1 million omdrejninger i minuttet.

Ydelsen vil være langt højere sammenlignet med vægt og størrelse i forhold til batterier og brændselsceller.

MIT forventer at have brugbare versioner klar om 2-3 år, hvorefter der vil gå et år eller to mere, inden de kommer på det private marked.

unknown

Samsung præsenterer 5 Mpixel kameratelefon

- Via Heise Online - , redigeret af hfp

Samsung er igen helt fremme i skoene, når det gælder teknologi i mobiltelefoner. I sommers præsenterede Samsung deres 3 megapixels kameratelefon. Den har nu fået en afløser, der har en opløsning på 5 megapixels.

Mobiltelefonen kan optage film i 100 minutter, har en skærm på 240 x 320 pixels og en intern hukommelse på 90 MB. Selve kameradelen er igen lavet i samarbejde med Pentax.

Man skal ikke forvente at se telefonen på det europæiske marked, da den ikke understøtter vores GSM net.

Nyheden er på tysk

unknown

NEC tilbage med SX-8 Supercomputer

- Via Linuxworld - , redigeret af Net_Srak

Som tidligere skrevet har IBM for lidt under en måned siden overtaget førstepladsen på Top500 listen over verdens supercomputere.

Nu er NEC imidlertid tilbage, efter de har annonceret deres nye system, SX-8, med en forventet peak performance på ikke mindre end 65 teraflops. IBMs er i øjeblikket oppe på 36 teraflops.

Det skal dog bemærkes, at tallene for NECs nye maskine på nuværende tidspunkt kun er et estimat, men dog realistiske ifølge NEC.

NEC har med deres Earth Simulator tidligere haft førstepladsen på Top500 i 3 år, og nu ser det ud til at blive en kort fornøjelse for IBM.

unknown

Dataindbrud på Berkeley Universitetet

- Via TV2 it-nyheder - , redigeret af Pernicious

En hacker har brudt ind på Berkeley Universitet og dermed fået adgang til personfølsomme oplysninger. 1,4 millioner mennesker er i fare for at få frastjålet deres identitet, penge o.l.

Indbruddet blev først opdaget en måned efter det skete. Man opdagede det ved at benytte noget software, der kan spore dataindbrud.

De særligt udsatte er ældre og handicappede, siden de data, som hackeren har haft adgang til, er indsamlet fra netop den gruppe i forbindelse med et forskningsprogram.

unknown

TDC åbner for turbo ADSL

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

TDC og Cybercity vil i løbet af andet kvartal 2005 kunne udbyde 8Mbit ADSL2+ forbindelser. Dette vil åbne for nye tjenester, som kunne omfatte tv,video-on-demand eller spil via bredbåndsforbindelsen.

Priserne ligger ikke fast, men direktør fra TDC Totalløsninger Kim Frimer mener, det er vigtigt, at priserne bliver konkurrencedygtige.

Der står også, at TDC leger med UDSL, som ville give en teoretisk hastighed på 200 megabit

Selvom 73% af ADSL-brugere kun har 512/*** forbindelser, regner han med, at der er mange, der vil skifte til de nye ADSL2+ forbindelser.

unknown

1000 kroners pc

- Via News.com.com - , redigeret af hfp

Ifølge Steve Ballmer er Microsofts største problem og udfordring for tiden hverken Gnu/Linux eller sikkerhedsbrister i Windows. Det er derimod piratkopiering.

Problemet er ifølge Ballmer meget stort i udviklingslandene, hvor der praktisk talt ikke er nogen, der har en lovlig licens til Windows. En mulig måde at bryde denne onde cirkel på, kunne være at tilbyde en meget billig pc, til under 1000 kr., til private.

Da han blev spurgt, om Microsoft ikke var nervøs for at miste kunder til Opensource systemerne på disse markeder, netop på grund af prisen, konstaterede Ballmer, at der jo ikke er en større gruppe brugere af Gnu/Linux nogen steder i verden. Ydermere viser flere studier også tydeligt, at Windows er billigere.

unknown

Digitalkameraer hjælper søvnige billister

- Via DigitalCameraInfo.com - , redigeret af Zero

Digitalkameraer er en del af et system kaldet automotive vision system, hvor man bruger kameraerne dels til at holde øje med bilistens øjenbevægelser, dels til at holde øje med, om der er dyr eller fodgængere på vejen foran bilen.

Hvis der er et dyr eller en forgænger på vejen, vil de digitale kameraer se dette dyr eller person og derefter checke bilistens øjne for at se, om vedkommende er opmærksom. Hvis bilisten ikke viser opmærksomhed, så vil en alarm advare bilisten.

National Highway Traffic Safety Administration har lavet en undersøgelse, der viser at omkring 25 procent af alle biluheld og 68 procent af alle uheld, hvor en bilist kører op i bagenden af en anden bil, skyldes, at bilisten ikke er opmærksom.

unknown

Over 1000 spammails anmeldes hver dag

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Forbrugerombudsmanden modtager hver dag over 1000 anmeldelser på spammails i den anti-spam-postkasse, som blev oprettet i 2002.

Kun godt 10 procent af de spammails, der klages over, er fra danske afsendere, og det er de eneste, som ombudsmanden kan gøre noget ved. Resten er fra USA, som dog på verdensplan står bag mindre end halvdelen af alle spammails.

unknown

Sikkerhedshul i Google fikset

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Googles nye program, Desktop Search, som vi tidligere har omtalt, havde et sikkerhedshul, som nu er fikset. Sikkerhedshullet gjorde, at man kunne indsætte JavaScript-kode i web-adressen på logoet for dets hjemmeside. Dette ville have givet andre mulighed for at ændre indholdet på hjemmesiden, så den nu ville bede om personlige data, som f.eks. kreditkortnummer.

Sikkerhedshullet blev fundet, fordi sikkerhedseksperter har kigget Desktop Search grundigt efter i sømmene, siden det blev offentliggjort, men faktisk siger Jim Ley, som kom med advarslen om sikkerhedshullet, at det har været et problem på Googles hovedside de sidste to år. Men nu, hvor Google Desktop er kommet til, var det et mere seriøst problem, fordi “den placerer resultaterne af en desktop-søgning i outputtet for en almindelig Google-søgning”. Det betød, at andre kunne registrere alle de søgninger, som folk laver.