Brugere af Linux, Unix og Mac går fri, når det gælder spyware, adware og andre skjulte programmer, som f.eks. viser pop-up reklamer. Windows-brugere, derimod, er plaget af disse programmer. Det viser en opgørelse fra Webroot
Windows er meget mere udbredt end nogle af de andre styresystemer, og det er en af grundene til, at Windows er så udsat.
– Sårbarheder i Microsofts Internet Explorer er også med til at gøre arbejdet lettere for spyware-forfatterne, siger Richard Stiennon fra Webroot til den britiske it-nyhedstjeneste The Register.
Der findes mange antivirusprogrammer og specialiserede programmer, som kan gøre noget ved eventuelle spyware- og adware-problemer.