mboost-dp1

unknown

Cherry OS kører Mac OS X på PC

- Via Macminute - , redigeret af tmathiasen

MXS har lanceret en ny emulator, Cherry OS, der gør det muligt at afvikle Mac OS X 10.3 på en PC. Cherry OS emulerer en G4 processor og understøtter næsten alt relevant hardware, lige fra harddisk til modem.

Emulatoren koster 49.95 dollars og anbefales bl.a. til udviklere, der gerne vil teste deres software eller websider på både PC og Mac.

unknown

NVIDIA udgiver ny lavpris-GPU – GeForce 6200

- Via Nvidia - , redigeret af Pernicious

NVIDIA har netop annonceret en ny GPU, der er rettet mod den billige ende af markedet.

Der er tale om GeForce 6200, der ligesom 6600 kun vil være at finde i PCI-Express udgaver til at starte med. Den vil have 128bit hukommelses-interface, i modsætning til de 256bit på GF6800. Yderligere er der kun 4 pipelines, i modsætning til de 8,12 og 16 som der er på de større modeller i serien.

En benchmark og mere info kan ses her

unknown

Creative klar med 7.1-lydkort til bærbare pc’er

- Via Heise Online - , redigeret af Net_Srak

Hvis man er lidt ked af det lydkort, der er indbygget i ens bærbare computer, så er Creatives nyeste PCMCIA-lydkort, Audigy 2 ZS, måske sagen.

Selvom der er tale om et kort i PCMCIA størrelse, er der ikke sparet på funktionaliteten i forhold til PC varianterne.

Kortet er THX certificeret, kan håndtere 7.1 surroundsound, DTS-ES dekodning, afspille DVD-Audio i 24bit/192kHz kvalitet og optage i 24bit/96kHz.

Amerikanerne vil være de første, der vil kunne købe kortet, som kommer i handlen i den sidste halvdel af oktober, til en pris på 130 dollars.

Linket er på tysk. Engelsk maskinoversættelse.

unknown

Verdens første standalone DVD brænder

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Sony vil i næste måned, ifølge dem selv, sende verdens første DVD brænder, der kan fungere uden en PC, på markedet.

Brænderen har 8MB buffer og understøtter DVD+R/RW and DVD-R/RW, inklusiv dual-layer brænding ved 2.4x.

Som standalone maskine kan brænderen forbindes til et kamera, en videomaskine eller et andet output, og vil så encode i MPEG2 og brænde direkte. Brænderen kan gemme 1, 2 eller 6 timers video på en single-layer skive afhængig af kvaliteten.

unknown

Ny orm spredes via MSN Messenger

- Via Slashdot - , redigeret af Pernicious

Worm Funner er en ny orm, som, når den har inficeret en brugers computer, spreder sig vha. MSN Messenger til alle på brugerens kontaktliste. Alle på kontaktlisten modtager en fil kaldet funny.exe, og hvis de kører den fil, bliver de også inficeret.

Ormen vil tilsyneladende prøve at downloade forskellige komponenter fra www.78p.com og den tilføjer indgange, der peger på mere end 400 kinesiske porno-sider til hosts-filen.

Symantec Security Response Site har lavet en beskrivelse af ormen, af hvad man gør for at undgå den og af hvad man gør, hvis man er blevet inficeret.

unknown

Usikkerhed omkring iTunes Music Store i DK

- Via Politikken - , redigeret af tmathiasen

Apple har tidligere meldt ud, at de ville åbne en iTunes Music Store for flere europæiske lande i oktober. Nu har vi så nået oktober og Apple holder stadig ved, at butikken nok skal åbne i oktober. Det er dog uvist, hvilke europæiske lande, den kommer til at dække og dermed hvorvidt Danmark er blandt dem.

»Vi vil på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke lande der er med, og hvilke der ikke er med«, siger Apples europæiske marketingchef Alan Hely.

Hvis Apple iTunes kommer til Danmark, vil de sandsynligvis kunne blive en væsentlig konkurrent til danske net-musikbutikker, idet deres priser er væsentlig lavere end priserne i de danske butikker.

AMD

AMD demonstrerer CPU med otte kerner

- Via The Inquirer - , redigeret af Zero

På System Builder Summit 2004 har Pat Patla, chef for Enterprise servere i USA, udtalt, at AMD er ved at udvikle processorer med både 4 og 8 kerner, og de har allerede de første prototyper klar.

Patla vil ikke ud med, hvornår at disse processorer vil komme på markedet. Dual-kerne versionerne er ikke engang kommet endnu, og de vil først komme i starten af næste år.

8-kerne processoren, som blev demonstreret, er pin-kompatibel med en almindelige 940 pins Opteron. Således var det kun nødvendig med en BIOS-opdatering for at benytte den i deres testcomputer.

unknown

Microsoft kode hos MySQL

- Via News.com.com - , redigeret af SiGNOUT

Som tidligere skrevet har Microsoft et par projekter, der er frigivet under Common Public License. Et af dem er Windows Installer XML (WiX), som MySQL nu vil gøre brug af.

WiX koden vil ikke blive brugt i selve databasen, men i et administrationsværktøj der forbinder sig til databasen. Microsoft koden skulle dukke op i version 4.1 af MySQL.

PostgreSQL udviklerne har ikke tænkt sig at gøre brug af WiX, da de allerede bruger en Windows installer, der fungerer efter hensigten.

unknown

Softwareproducenter tjener godt

- Via Piratgruppen - , redigeret af hfp

De for nylig offentliggjorte regnskaber fra den danske softwareindustri viser, at der har været en solid fremgang. Dermed virker musik-, film- og softwareindustriens frygt for at miste penge pga. kopiering stærkt overdrevet.

Regnskaberne viser, at den største vækst var inden for branchespecifikke applikationer, såsom programmel til lufthavne og hospitaler. For basissoftware blev resultatet 100 mio. kroner bedre end året før.

Den samlede fremgang i indtjening for softwareindustrien var på ikke mindre end 800 procent, med en omsætning der var godt en halv mia. bedre end året før.

unknown

OL-sølv til dansk Counterstrike-hold

- Via Computerworld DK - , redigeret af tmathiasen

Counterstrike-holdet ‘The Titans’ nåede helt til finalen i World Cyber Games i San Francisco, som kan sammenlignes med de Olympiske Lege. I finalen tabte de dog til det amerikanske hold Team 3D, som gik hjem med en check på 300.000 kroner. De måtte derfor “nøjes” med sølvmedaljer og 150.000 kroner.

Der blev også afholdt konkurrencer i Warcraft III, FIFA Soccer 2004 og en række andre spil. Danmark var også repræsenteret i Warcraft III turneringen ved Rasmus Simonsen, som nåede til ottendedelsfinalen.