mboost-dp1

unknown

Danmark skal investere mere i IT

- Via Computer World - , redigeret af tmathiasen

I statsministerens åbningstale udtalte Anders Fogh Rasmussen, at Danmark stadig skal være et IT forgangsland.

Regeringen skulle til foråret komme med en flerårs-plan for Danmark, som skulle gøre os til en af de førende lande i Europa når det gælder forsking og udvikling. Han siger at forskningen skal øges, så den udgør over 3% af BNP. Antallet af pladser på forskerudannelsen skal desuden øges med 500.

It-brancheforeningens direktør, Jakob Lyngsø er enig i kursen.

unknown

ARM introducerer nu også SIMD

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

ARM har tilføjet SIMD (single instruction multiple data) instruktioner til deres ARMv7 ISA (instruction set architecture). Ligesom Intels SSE, AMDs 3DNow og IBMs Altivec, skal de nye instruktioner hjælpe ARM baserede processorer med at behandle lyd og video.

TheRegister skriver desuden, at som det var tilfældet med Intel og AMD, så har de nye SIMD instruktioner ikke overflødiggjort eksterne chips til 3D beregninger, så chips til integrerede systemer fra ATI og Nvidia har stadigvæk et marked.

ARM kernen bliver bla. brugt i mange integrerede systemer som PDAer og mobiltelefoner. Den kører et hav af operativsystemer, Linux, WinCE, Palm, QNX, etc.

unknown

Antistofvåben under udvikling

- Via SF Gate - , redigeret af Net_Srak

Der er noget der tyder på, at det ikke længere kun er i Star Trek-universet vi hører om stof / antistof.

Det amerikanske luftvåben har tilsyneladende et udviklingsprogram kørende, der har til formål at udvikle våben baseret på antistof. Det må også siges at være en ret potent platform at bygge på, da bare en milliontedel gram har lige så meget sprængkraft som 38 kilo TNT.

Man kan dog kun håbe, at de samtidigt får udviklet teknologien til brug for fredelige formål, da energiudviklingen netop er så stor ved en så lille mængde materiale.

unknown

Dansk Folkepartis hjemmeside under angreb?

- Via Horsens Folkeblad - , redigeret af Zero

Ifølge Horsens Folkeblad så er Dansk Folkepartis lokale hjemmeside i Hedensted blevet krænket af en person med trang til pornografiske tillægsord.

Angiveligt er der med rund hånd spredt obskøne ord ud over hele hjemmesiden, så meget at formanden for DF Hedensted, Knud Madsen, overvejer at gå til politiet.

Hjemmesiden ser ganske almindelig ud, når man går ind på den direkte, men den ‘angrebne’ udgave dukker op, hvis man finder den via hjemmesiden Pornolize.com.

Politikerne og folkebladet har dog misforstået situationen noget. Hjemmesiden har ikke været angrebet, men har blot fået en tur igennem pornolize. Det er en ‘tjeneste’, der indsætter diverse pornografiske ord på en hvilken som helst hjemmeside, til sjov og fornøjelse for brugerne.

unknown

Doom3 til Linux klar til download

- Via Heise Online - , redigeret af Pernicious

Id Software har endelig frigivet Doom3 klienten til Linux, så de der tidligere måtte boote Windows, nu kan spille direkte fra dette OS.

Har man allerede Doom3 til Windows, behøver man kun at hente en enkelt pakke på 7.2 MB. Demo’en er også tilgængelig og fylder 480 MB. Id har stillet en BitTorrent tracker til rådighed, hvor alle filer kan hentes. Den kan findes her.

Installationsvejledning findes her.
Bemærk at maskiner, der bruger ATI Radeon fglrx driveren, endnu ikke er understøttet ordentligt. ATI arbejder på en opdateret driver.

Update: Der er desuden pt. kun understøttelse for OSS og dermed kun stereo. ALSA support skulle komme i en senere update.

Linket er på tysk. Engelsk maskinoversættelse.

unknown

Sharp vil lave 65 tommer LCD fjernsyn

- Via Routers: Technology - , redigeret af tmathiasen

Når det drejer sig om flade fjernsyn, er den almindelige opfattelse at LCD går op til lidt over 40″, derefter er det plasmaskærme der tager over.

Den holdning vil verdens største LCD fjernsysproducent, Sharp, gerne lave om på. De har netop udviklet verdens største LCD skærm, på ikke mindre end 65 tommer.

Den store skærm, sammen med en række mindre modeller, forventes at komme på markedet senest til foråret 2006. Prisen er endnu ikke fastlagt, men vil ifølge Sharp blive konkurrencedygtig med tilsvarende plasmaskærme.

unknown

Cray klar med mini-supercomputere

- Via News.com.com - , redigeret af tmathiasen

Cray vil nu til at sælge supercomputere i en mindre størrelse, end hvad man er vant til fra dem. Med introduktionen af deres XD1 linie, er de klar med en 12 CPUs maskine baseret på AMD’s Opteron processorer.

Den teoretiske ydelse for systemet er på 58 GFLOPs, hvis den er udstyret med 2,4GHz Opterons. Som operativsystem anvendes Linux både til 32 og 64-bit programmer.

Ved at anvende flere XD1 maskiner kan man danne et cluster, og derved opnå endnu højere ydelse. Lidt i samme stil er Cray for tiden ved at lave supercomputeren Red Storm, der vil få en ydelse på over 40 TFLOPs i starten og over 100 TFLOPs i 2005.

unknown

Western Digital laver 2.5″ harddiske

- Via Tom's Hardware - , redigeret af tmathiasen

Western Digital har lavet deres første små harddiske til det voksende laptop marked.

Harddiskene kommer til at konkurrere i den høje ende med en søgetid på 12 ms og 5400 RPM.

WD håber på at udskille sig fra konkurrenterne med deres SoftSeek algoritmer. Disse skulle ifølge firmaet gøre deres nye serie af drev til de mest lydsvage. Og det ved alle omdrejningstal.

Serien kommer på markedet i størrelserne 40, 60 og 80 GByte

unknown

Namco/Nvidia OpenGL-Linux løsning

- Via GameSpot - , redigeret af Pernicious

Den næste generation af Namcos arkade-maskiner bliver baseret på “almindelig” PC-arkitektur. Det bliver Nvidia der står for udviklingen af hardwaren, der kommer til at gå under navnet “Nvidia System N2 Arcade Platform Solution”.

Hardwaren er en videreudvikling af deres nForce2 løsning, og vil indkludere et GeForce grafikkort, hvilket er ikke nævnt. Maskinerne kommer til at køre med Linux og understøtte OpenGL.

Det første spil der kommer på den nye platform, bliver efter alt sandsynlighed Counter Strike Neo.

unknown

AMD’s 90nm teknik er en kold fornøjelse

- Via Techreport - , redigeret af Zero

Hos TechReport har de fået fat i en af de nye AMD Athlon 64 3500+ processorer, produceret i AMD’s nye 90nm teknik. En af fordelene ved at anvende en formindsket afstand mellem transistorne, er at effektforbruget falder, men hvor meget.

Til sammenligningen blev der brugt en AMD Athlon 64 3500+ produceret i den ‘gamle’ 130nm teknik, samt en Intel P4 3,4GHz (Prescott kerne) produceret i 90nm teknik.

Resultatet er tydeligt, AMD’s overgang til 90nm teknik, giver deres processorer et betydeligt fald i effektforbruget, og med et mindre effektforbrug følger naturligvis også mindre varmeudvikling.