Bill Gates deltog for nyligt i en konference på Computer History Museum i Californien. Her var han en af talerne, men fandt også tid til at svare på spørgsmål fra pressen.
I talen fortalte han om hvordan han så fremtiden for computere, at især stemmegenkendelse ville blive det næste store skridt. Han mente også at Wi-Fi kun lige er startet, og vil føre en masse positive elementer med sig, men også større behov for undervisning i sikkerhed.
En af de største trusler mod sikkerheden i dag, mente han efterhånden var spy-/malware. Derfor ville Microsoft snart tilbyde anti-spyware/malvare til Windows, uden dog at nævne tidspunkt eller om det vil blive gratis.
På spørgsmålet om Windows mod Linux/Unix, mente han at der om 10 år kun var Windows og Linux tilbage på OS markedet. Det vil ikke blive Windows der udkonkurrerer Unix, men derimod Linux.