mboost-dp1

unknown

SpaceShipOne er netop lettet igen

- Via Slashdot - , redigeret af Pernicious

SpaceShipOne er netop lettet for anden gang i håbet om at nå en højde på 100 kilometer, og dermed få del i X-Prize.

X-Prize er en 10 mio. USD stor præmie, for dem der kan bygge et fly der to gange på to uger, kan nå op i 100 kilometers højde med tre passagerer. Konkurrencen er kun for private selskaber. SpaceShipOne bliver løftet op i 50.000 fods højde, og derefter vil den selv flyve ud i rummet.

Som tidligere skrevet har Virgin tegnet en licensaftale med Mojave, der er selskabet bag SpaceShipOne.

Update: SpaceShipOne har succesfuldt udført den første del af flyvningen i selve X Prize konkurrencen. Den 4. oktober forventes det at SpaceShipOne letter igen for at fuldføre den anden halvdel, og dermed vinde de 10 millioner dollars.

unknown

Windows XP til 250 kroner

- Via News.com.com - , redigeret af tmathiasen

Der er sikkert mange der ville købe en lovlig kopi af deres Windows XP, hvis den kun kostede omkring 250 kroner. Det er ud fra den tankegang at Microsoft nu fem steder i verden, vil tilbyde en speciel start udgave af Windows XP til 36 dollars.

Det er er denne gang beboerne i Indien der får tilbudet, tidligere har Thailand, Malaysia, Indonesien og Rusland fået lovning på en lignende ordning.

Der er dog en del restriktioner i denne XP light version. De største er at man maksimalt kan have 3 vinduer åbne på samme tid. Skærmopløsningen kan højst sættes til 800×600 og det er ikke muligt at oprette mere end en bruger på computeren.

unknown

3DMark05 er frigivet

- Via Futuremark Corp. - , redigeret af Pernicious

Det vel nok mest populære benchmark program til grafikkort, 3DMark03, har fået en afløser, 3Dmark05.

Programmet fylder 283 MB og kan hentes fra en række forskellige steder. Futuremark der laver programmet, har en liste med mirrors, men siden er pt. meget belastet.

Minimumskravene til ens PC er 512 MB systemhukommelse, 1.5 GB fri diskplads og et pixel shader 2.0 kompatibelt grafikkort med 128 MB RAM.

unknown

Google tillader kinesisk censur

- Via The Inquirer - , redigeret af Zero

Benytter man Goolges søgemaskine i Kina, så skal man ikke forvente at finde alt det man leder efter. I samarbejde med den kinesiske regering, har Google valgt at censurere søgeresultaterne, så links til ‘ulovlige’ hjemmesider ikke fører nogle steder hen.

Google blev tidligere helt forbudt af den kinesiske regering, for senere igen at blive tilladt. Censuren trådte i kraft uden at informere brugerne om det, og blev opdaget af firmaet Dynamic Internet Technology, der prøver at bekæmpe censur på nettet.

unknown

Toshiba præsenterer ny type fladskærm

- Via eWeek - , redigeret af Pernicious

Toshiba har i samarbejde med Canon, udviklet en ny teknologi til brug i fladskærme.

Teknologien der hedder ‘surface-conduction electron-emitter display’ eller kort SED, fungerer på samme måde som en almindelig CRT-skærm, ved at sende elektroner mod en overflade dækket af fosfor. I stedet for en enkelt elektronkanon som der er i en almindelig CRT-skærm, er der i en SED-skærm en per pixel.

En SED-skærm har et lavt strømforbrug, en tredjedel af en plasmaskærm og to tredjedele af en LCD-skærm. Billedkvaliteten skulle generelt være bedre end nuværende fladskærme, specielt opdateringshastigheden er meget bedre og medfører derfor ingen udtværing af billedet ved hurtige bevægelser.

Toshiba vil stadigt lave plasma og LCD-skærme, men vil satse på SED-skærme i markedet for 40″ og op efter. Den første SED-skærm, skulle komme på markedet inden april 2006.

unknown

CS:Source udgives i næste uge

- Via HL2 Fallout - , redigeret af Net_Srak

HL2 Fallout har fået en e-mail fra Valve, som giver info på de forskellige versioner af Half-Life 2 der kan købes.

Counter-Strike: Source er med i alle udgaver og kan spilles allerede fra i næste uge, hvor man kan købe Steam-pakkerne.

Der kommer to forskellige retail versioner, Standard Edition:(6 CD’er, 3 box-designs) indeholder Half-Life 2 og Counter-Strike: Source. Collector’s Edition kommer på DVD og indeholder Standard Edition, Half-Life 1: Source, Half-Life 2 T-shirt og Prima book sampler.

Der kommer tre forskellige Steam pakker, bronze, sølv og guld.

Bronze indeholder Half-Life 2 og Counter-Strike: Source. Sølv inkluderer Bronze samt Half-Life 1: Source og Day of Defeat: Source.

Guld inkluderer Sølv samt Half-Life 2 hat, Half-Life 2 postkort, Half-Life 2 klistermærker og Half-Life 2 Soundtrack CD. Derudover trækkes der lod om en tur til Valve, hver gang der bliver købt 5000 Guld-pakker, mellem de 5000.

Counter-Strike: Source er som sagt klart og bliver udgivet så snart du køber det, Half-Life 2 og de andre Source-mods kommer senere.

unknown

Spyware forbudt i Californien

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Californien har indført en ny lov der gør spyware ulovligt. Loven der netop er blevet underskrevet af guvernør Arnold Schwarzenegger, gør det muligt at sagsøge firmaer for tab påført af deres spyware.

Loven er allerede kritiseret for ikke at være streng nok, en ekspert går så langt som til at kalde loven for noget bras.

unknown

Ny SMS-rekord

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

En ny opgørelse fra IT- og Telestyrelsen viser, at der i 1. halvår 2004 blev sendt 2,96 mia. SMS-beskeder og 4,4 mio. MMS-beskeder i Danmark.

Danmark er dermed endnu engang den mest SMS’ende nation i Europa, og MMS-forbruget er tæt på fordoblet i forhold til sidste halvår af 2003.

SMS-forbruget fordeler sig blandt selskaberne med 37 pct. til Telia, 17 pct. til Sonofon, 13 pct. til henholdsvis TDC og TELMORE, 8 pct. til Orange, 5 pct. til debitel og 4 pct. til CBB.

MMS-forbruget fordeler sig med 27 pct. til Telia, 25 pct. til TDC, 20 pct. til Sonofon, 12 pct. til Orange og 9 pct. til TELMORE.

unknown

Dual-core PowerPC processor annonceret

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

Freescale har annonceret en dual-core PowerPC CPU kaldet MPC8461D. Det der gør denne cpu interessant, foruden den er dual-core, er at den henvender sig til embedded systemer.

CPU’en er baseret på e600 kernen, hvor hver kerne har 1MB Level2 cache og en dedikeret Altivec enhed. Det interessante ved e600 kernen er, at den baserer sig på PowerPC 7400, som på nuværende tidspunkt bliver brugt i Apple’s Powerbook, iBook og eMac.

Dette kunne tyde på, at vi i nærmeste fremtid ser en Apple laptop med dual-core CPU.

unknown

IBM tilbage på tronen

- , redigeret af Net_Srak

Efter at førstepladsen for den hurtigste supercomputer i verden i 3 år har tilhørt NEC i Japan, med deres Earth Simulator, tager IBM den nu tilbage til USA.

Med 0,15 teraflops mere end Earth Simulator, kommer IBM’s Blue Gene/L op på 36,01 teraflops. Tallet er stadig ikke verificeret, men det forventes at ske inden længe. Top 500 listen over supercomputere i verden opdateres to gange årligt, og den næste gang det sker er i november.

IBM er i gang med at lave endnu en supercomputer, der vil sende den nuværende rekord i skammekrogen. Lawrence Livermore laboratoriet i USA har bestilt en model, med ikke mindre end 360 teraflops i ydelse.