mboost-dp1

unknown

Nerdorama vil indtage Europa

- Via Pressbox - , redigeret af Pernicious

Nerdorama, som åbnede med salg af nørdede merchandise, gadgets og bla. newz.dk t-shirt, åbner nu for salg til Europa.

Deres hjemmeside er blevet oversat til engelsk og understøtter nu også køb med Euro.

Netbutikken har fået en del opmærksomhed på det sidste, blandt andet med en artikel hos Berlingske og senest hos SlashDot. Som så mange andre sites betyder det at de ca. fra kl 18 er blevet slashdotted og pt. ikke er online. Update: De er online igen.

Det vil være en fordel for folk, der bor i EU, at handle hos Nerdorama frem for konkurrenterne udenfor Europa, da de slipper for told.

unknown

Sims 2 hitter stort

- Via Gamesindustry.biz - , redigeret af Zero

Ikke overraskende sælger den nye Sims 2 rigtigt godt. Der er på kun 10 dage solgt over 1 million kopier af spillet, hvilket gør den til Electronic Arts største lancerings succes på PC platformen.

Sims 2 kommer ikke til konsollerne, de vil i stedet få et andet spil med navnet “The Urbs: Sims in the City”. Som en specialitet vil The Black Eyed Peas levere musik til denne version og desuden også medvirke i spillet.

unknown

Ny computermesse i Danmark

- , redigeret af Net_Srak

En ny computermesse, hvor alle er velkomne, ser nu ud til at blive en realitet.

Den foregår i Tappehallerne på Dessaus Boulevard i Hellerup den 12-14 november. Det er meningen, at messen skal henvende sig til private forbrugere og virksomheder, som handler over internettet. Det forventes, at alle de store forhandlere på nettet får deres egen stand.

Messen er gratis for alle og der forventes ca. 15.000 til 20.000 besøgende. Flere informationer kan findes her.

unknown

Slut med gratis adgang til Hotmail fra Outlook

- Via Ars Technica - , redigeret af tmathiasen

I et forsøg på at minimere misbruget af Hotmail-konti til spam, har Microsoft valgt at lukke muligheden for gratis at benytte sin Hotmail-konto via Outlook og Outlook Express.

Ønsker man at bibeholde denne funktionalitet, skal man abonnere på enten Hotmail Plus eller MSN Premium. Ændringen er trådt i kraft nu for nye brugere, for eksisterende brugere træder det først i kraft til april 2005.

unknown

Billeder af Spirit rover på Mars

- Via Slashdot - , redigeret af Pernicious

Mars Global Surveyor, der overflyver Mars, har taget et billede af Spirit’s spor på overfladen.

Billedet er forbløffende klart. Man kan både se hjulsporene samt rester af sonden, der blev brugt under indflyvningen. Selv faldskærmen er tydelig på overfladen.

Billedet kan ses her.

Spirit er i øjeblikket på autopilot, da NASA ikke har mulighed for at sende eller modtage data fra robotten. Solen vil i 18 dage være i vejen for kommunikation med jorden. Spirit vil i denne periode selv foretage diverse videnskabelige undersøgelser. Spirit har på nuværende tidspunkt opholdt sig over 250 dage på Mars. Begge robot biler er designet med henblik på en 90 dages mission.

Spirits nuværende status kan læses her.

unknown

Iran overvejer Linux istedet for Pirat-Windows

- , redigeret af tmathiasen

Iran overvejer at skifte til Linux. Men modsat andre lande spiller økonomien ingen rolle for myndighederne. Landet har nemlig ingen love om ophavsret.

”Al software i Iran er kopieret. Der er ingen copyright-lovgivning, så alle bruger Microsofts software gratis. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde ret meget længere, “ siger Mohammad Sephery-Rad, der er sikkerhedschef for det iranske IT-råd.

Myndighederne mener, at sikkerheden er for dårlig og hævder, at det er motivet for skiftet til Linux.

”Microsofts software har et stort antal bagdøre og sårbarheder som konstant skal lappes, så det er ikke sikkert. Desuden har USA indført sanktioner mod os. Alt det har overbevist os om at vi behøver et alternativt styresystem.” siger Sephery-Rad.

Det er også relevant at nævne, at Iran ønsker at blive optaget i WTO. Et krav er dog, at de skal efterleve love om copyright. Hvis de gør det, skal de med næsten 10 millioner kopier af Windows kørende i landet slippe en håndful millioner til ærkefjenden USA. Desuden planlægger Microsoft at gøre livet surt for gratister ved at lukke for sikkerhedsopdateringerne.

unknown

Nyt OpenSource projekt fra Microsoft

- Via News.com.com - , redigeret af Zero

Microsoft har udsendt sit tredie OpenSource projekt under CPL. Der er tale om FlexWiki, som er et værktøj til at generere en Wiki.

Som de andre af Microsofts projekter, bliver FlexWiki også hosted hos SourceForge.

Microsofts 2 andre projekter, WiX og WTL, har været populære, med WiX i top5 over de mest downloadede applikationer hos SF.

Common Public License som Microsoft bruger, kan læses her.

unknown

TDC mister markedsandele på ADSL-markedet

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Antallet af ADSL-brugere i Danmark er støt stigende. Således har 145.000 husstande fået en ADSL-forbindelse i det første halvår af 2004.

Det er dog ikke TDC, der mærker den største fremgang, tværtimod er deres markedsandel faldet fra 79 % til 76 % det seneste halve års tid. Det er især Cybercity og Tele2, der har god vind i sejlene, hvor Tiscali stadig kæmper for at følge med.

Sammenlagt har 812.000 danske husstande nu en ADSL-forbindelse, men der er stadig langt flere opkaldsforbindelser, selvom de er for nedafgående. I løbet af det første halvår er antallet faldet fra 1.678.000 forbindelser til 1.618.000.

unknown

Første JPEG virus postet

- Via Slashdot - , redigeret af Zero

Ifølge SlashDot er den første virus, der udnytter Microsofts problemer med deres GDI driver, blevet fundet. Den blev postet på Usenet.

Microsoft offentliggjorde tidligere på måneden, at de havde fundet en fejl i måden, hvorpå Windows håndterer JPEG filer. Dette ser nu ud til at få konsekvenser.

Applikationer, der er sårbare overfor denne fejl, kan ses her.

En artikel, der beskriver hvordan den nye virus blev fundet, kan læses her. Der står desuden, hvad den nye virus gør af skade. Blandt andet installeres en Trojansk hest.

unknown

MS Visual Studio lanceres nu i en express-version

- Via Microsoft - , redigeret af tmathiasen

I lighed med det forgangne Frontpage Express – altså en gratis light-version af det rigtige Frontpage-program – lancerer Microsoft nu et lignende koncept med deres kommende Visual Studio 2005 suite.

2005-versionen vil man kunne få i en – udover de professionelle versioner – prisstærk Express-edition beregnet på udvikling af freeware og til privat/skole brug.

Indtil videre er det kun beta 1, som kan downloades fra Microsofts hjemmeside, den endelige version udkommer 1. halvår 2005. Microsoft har desuden luftet ideen om at lancere produktet gratis til førnævnte grupper.

Visual Studio indeholder programmerne: Visual C++, Visual C#, Visual J#, Visual Basic, Visual Web Developer og SQL Server.