mboost-dp1

unknown

Mozilla Firefox 1.0 PR klar til download

- Via Mozilla.org - , redigeret af Pernicious

Mozilla.org har i dag frigivet Mozilla Firefox 1.0 Preview Release, der ifølge planen er en af de sidste udgivelser før Firefox 1.0 frigives. Udover en masse fejlrettelser, så er der bl.a. tilføjet en ny plugin installer, support for live bookmarks og en ny søgebar.

Udover Firefox, så er Mozilla Thunderbird 0.8 også blevet frigivet. Den indeholder blandt andet en forbedret importfunktion fra f.eks. Outlook, Outlook Express og Eudora samt mange andre nye funktioner. Sidst men ikke mindst, så er Mozilla 1.7.3 også blevet frigivet. Opdateringen indeholder en række fejlrettelser.

unknown

3 tilbyder Flatrate internet i Sverige

- , redigeret af Pernicious

Det svenske 3 har netop lanceret et nyt abonnement til det svenske erhvervsliv. 3DATA FRI består af et indstikskort til den bærbare PC. Herefter kan der surfes ubegrænset med op til 384 kbit/s for 399 SEK pr. måned.

Tilbudet tolkes af eksperter som et modstykke til Telias HomeRun abonnement, der er et WLAN-tilbud med frit forbrug på en horde af hotspots til 1.395 SEK pr. måned.

Hos 3 i Danmark har man pt. ingen planer om at indføre et lignende abonnement.

unknown

Test af Geforce 6600 GT

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

Toms Hardware Guide har testet det nye mainstream-kort fra nVidia, GeForce 6600 GT.

I forhold til f.eks. ATI Radeon x600, giver 6600 GT bedre performance for pengene, hvilket også ses af at det slår den tidligere topmodel GeForce FX 5950 Ultra i næsten alle tests, og i visse tests, f.eks. Call of Duty, endda er hurtigere end ATI Radeon x800 XT.

Indtil videre er disse kort dog kun tilgængelige i PCI Express udgaver, hvilket måske er et tegn på at nVidia satser på OEM markedet. Der er ingen forlydender om hvornår der vil komme en AGP udgave.

unknown

ATI Catalyst v4.9 er klar til Doom3 og UT2004

- Via Tom's Hardware - , redigeret af tmathiasen

Den færdige version af ATI Catalyst driveren i version 4.9 er endelig klar til download.

Der er store forbedringer lyder det i den officielle pressemeddelelse, ikke kun i performance i spil som Doom III og UT2004, men også i hele menusystemet som vi har nævnt før, der nu også er klar i final version, hvor man blandt andet kan se ændringerne i 3D direkte i menuen.

unknown

MPA ude efter ANSI kunstnerne fra demo scenen

- Via Scene.org - , redigeret af Net_Srak

Motion Picture Association’s (MPA) metoder til at finde ulovlige materialer på FTP servere, fører nogle gange til nogle lidt bizarre anklager.

Dette er et lille underholdende indlæg hos scene.org, der viser at MPAA skanner lidt bredt på FTP’er. Det bliver mere komisk af, at de nævnte filer ligger i incomming, hvor man ikke kan downloade fra. Filer bliver sat i forbindelse med Alias TV serien, men det er ANSI “kunst” og zip filerne fylder mellem 23 og 62KB.

unknown

Vira ændrer strategi

- Via Comon - , redigeret af tmathiasen

Før i tiden ville resultatet af en virus på ens computer typisk være en slettet harddisk, eller en anden form for irritationsskade.

Ifølge Jeremy Ward der er udviklingsdirektør i Symantec, er mønstret dog ved at ændre sig. Han har fulgt udviklingen af vira siden 2000.

Nu går de specifikt efter fortrolige data, og disse data sælges så videre til dem der måtte være interesseret i den form for oplysning.

Comon skriver videre at FBI for nylig har haft sin første sag om en direktør i et selskab, der hyrede nogle hackere til at lamme en konkurrents it-system.

unknown

32-vejs computer i én chip

- Via SUN - , redigeret af tmathiasen

Hvis du mener AMD og Intels skridt mod processorer med 2 kerner er det rigtige skridt fremad, så se her.

SUN’s CEO, Jonathan Schwartz, har offentliggjort 2 billeder og nogle få specs om deres kommende UltraSparc (Niagara). Det første billede viser chippen, som har 8 kerner der hver kan klare 4 tråde ad gangen, hvilket vil sige at chippen har 32 virtuelle processorer. Chippen har 1933 ben og er af LGA typen. Det andet billede viser et prototype bundkort til en enkelt chip med 16 RAM sokler.

Han nævner også at chippen allerede kører Solaris.

unknown

Ny X.Org

- Via Linux Today - , redigeret af Net_Srak

X.Org har udgivet en ny release af xWindow systemet. Nogle af de nye ting som gennemsigtige vinduer og skygger på bokse, har været undervejs i mange år. Disse nye funktioner er dog ikke slået til som standard, da nogle stadigt er eksperimentelle. Når de bliver helt færdige, vil de kommer med i Gnome og KDE.

Screenshots kan ses her, filerne kan hentes her.

unknown

Sender ID er død

- Via Heise - , redigeret af Zero

Den omstridte anti-spam teknik ‘Sender ID’ som Microsoft er fortaler for, skulle i dag godkendes af MARID arbejdsgruppen som er en underafdeling af Internet Engineering Task Force.

Sender ID konceptet blev afvist, bl.a. på grund af den store kritik fra open source miljøet omkring Microsofts patenter i Sender ID.

Et medlem i MARID gruppen udtaler at Microsofts forslag dermed er dødt.

Nyheden er på tysk

unknown

Intel fremviser endnu en dual kerne processor

- Via X-bit labs - , redigeret af Pernicious

Intel fremviste tidligere på ugen deres dual kerne Itanium processor ‘Montecito’, i forbindelse med Intel Developer Forum (IDF) 2004. Intel har nu også fremvist den første dual kerne processor til notebooks. Det drejer sig ‘Yonah’ der er baseret på 65nm teknologi.

Det forventes at processoren kommer på markedet i 2005.