Det er efterhånden længe siden at Forgent købte sig til en del af den teknologi, der er brugt i jpg-formatet. Med den i hånden har de efterfølgende krævet at flere store virksomheder skulle betale licens til dem, og det er nu lykkedes selvom JPEG har kæmpet imod.
Både Sony og Adobe har måttet indgå forlig med det amerikanske firma. Forgent der nu har fået blod på tanden, har sat deres advokater til at undersøge, om de kan hive penge ud af 40 andre patenter de ejer.
Forgent der som softwarefirma udvikler kalendersystemer, ser ud til i fremtiden udelukkende at vil leve af licenser. Allerede nu udgør licenspengene over 90 % af deres omsætning. En tidligere advokat for Forgent udtaler at det kun er toppen af isbjerget man har set, og at patentet på længere sigt kan sikre Forgent indtægter i 100 million dollar klassen.
Kritikere mener at det er et typisk eksempel på, at en mindre virksomhed der ikke kan leve af sine produkter, satser på penge via gamle patenter. Patenter der skulle benyttes til at sikre teknologien bag et produkt, og ikke som en pengemaskine.
Forgent’s patent kan ses her.