mboost-dp1

unknown

Wi-Fi sporing af børn i Legoland

- Via Yahoo Finance - , redigeret af Pernicious

Det er ikke nogen hemmelighed at børn har det med at glemme alt omkring dem, når de er i gang med noget der har deres interesse. Det fører hvert år til at mange børn og forældre skilles fra hinanden i forlystelsesparker verden over, men det har Lego nu gjort noget ved.

I forbindelse med åbningen af af Legoland i Billund for den nye sæson, har de introduceret et børne-sporingssystem. Sporingssystemet virker ved at børn der besøger parken får et lille håndledsbånd med en Wi-Fi enhed. Når så barnet bliver væk fra forældrene sender forældre en besked via mobilen og derefter modtager de en besked med barnets lokation.

Systemet der er udviklet af KidSpotter A/S og Bluesoft Inc., bliver den største installation af sin art i verden.

Ud over at kunne finde børn, vil systemet også kunne levere statistiske data om hvordan person-flowet er i parken, der kan være uundværlig i fremtidig planlægning.

unknown

Få klonet dit kæledyr

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Tilbage i 2002 skrev vi om den første klonede kat der fik navnet Cc. Firmaet der var med til at gøre dette muligt, starter nu et nyt firma med navnet “Genetics Savings and Clone”.

De vil fra Maj tilbyde at klone dit kæledyr, i første omgang kun katte. Da det stadigt er en besværlig proces, vil prisen blive på 50.000 dollars. Katten vil ikke blive en tro kopi at originalen med hensyn til udseende og opførsel, så skulle køberne blive for skuffede, er der en tilbageleveringsordning.

Firmaet tilbyder også at opbevare vævsprøver fra dit kæledyr for en startpris på 900 dollars og derefter 150 dollars om året. På denne måde kan man få klonet sit kæledyr senere. Om 5 år regner man med at klone flere tusinde kæledyr om året, da priserne så er faldet væsentligt.

unknown

Verdens bedste skærm

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Traditionelt set er næsten alle former for skærme bygget omkring CRT, LCD, plasma, DLP og OLED. Alle teknologier skaber et billede på en overflade vi så skal se hen på.

Der har længe været forsket i at lave enheder, der kan projicere et billede direkte på nethinden via en monokel. Det er specielt militæret der har været længst fremme her til brug for piloter.

Firmaet Microvision har for nyligt lanceret produktet ”NOMAD Expert Technician System”, der tilbyder netop dette til den private sektor. NOMAD er et første generations produkt og er monokrom. Det består af en hi-tech pandebånd der indeholder en WLAN forbindelse der sørger for data til monoklen der projicerer en laserstråle direkte ind på nethinden.

Systemet der koster 4000 dollars er blevet testet af mekanikere ved Honda og Volvo, hvor det bruges til at se i manualer samtidig med at man arbejder på en bil.

Det menes at teknologien har potentialet til at blive den bedste måde at få et billede til hjernen, uden at skulle koble sig direkte på synsnerven. Teknologien vil kunne skabe det perfekte billede med fuldstændig realistisk 3D effekt. Om nogle år vil det bl.a. kunne give PDA’er og mobiltelefoner, muligheden for at have en “skærm” der svarer til et stort widescreen TV.

unknown

Musikbranchen vil hæve priserne på online musik

- Via MacWorld - , redigeret af Pernicious

Det er ikke længe siden at det kom frem at fem af de store drenge inde for musikindustrien, ønskede at hæve prisen på de numre der gik hen og blev hits. Det er dog åbenbart ikke nok, for nu planlægges en prisstigning for alle numre.

Normalt tager tjenester som f.eks. iTunes 99 cent per nummer, men det vil de fem gerne se hævet til mellem 1,25 og 2,49 dollars. Det er priser som gør det billigere at købe cd’en i stedet for.

Flere eksperter forstår ikke musikbranchen, da en så kraftig stigning helt sikkert vil være et kraftigt slag for salget af online musik. Yderligere vil det utvivlsomt gøre det mere interessant at hente musikken ulovligt i stedet for.

unknown

Computeren erstatter bamsen

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Der er ingen tvivl om at computere bliver mere og mere almindelige i vores hverdag. Nu har den amerikanske forsker, Shyam Sundar, fra universitetet i Pennsylvania fastslået at mange ligefrem tillægger computeren menneskelige værdier.

Ved at følge 800 elevers brug af de mange computere der er på universitetet, har Sundar kunne konstatere at mange gerne vil vente for at arbejde med én bestemt pc, selvom andre ikke var optaget.

Tiltroen og loyaliteten til en given computer, minder lidt om det forhold man f.eks. tidligere kunne have til en bamse. Dette forhold mener Sundar at producenterne skal være opmærksomme på, næste gang de skal reklamere for deres computere.

unknown

Fildelere fravælger KaZaA

- Via E-Commerce - , redigeret af Pernicious

Personer der benytter sig af p2p-programmer er begyndt at fjerne sig fra de mest populære versioner, som KaZaA, frem for nyere, indtil videre, mere ukendte programmer.

Årsagen er at brancheorganisationer som RIAA, IFPI, MPAA og APG har sat fokus på lige netop de populære fildelingsprogrammer og især KaZaA har fået meget opmærksomhed. Så i et forsøg på at slippe af med noget af søgelyset, vælger flere og flere at skifte software.

Flugten har betydet stor tilgang i bruger antallet på BitTorrent, Emule og lignende netværk.

unknown

Holografisk drev klar i 2005

- Via NEasia - , redigeret af Pernicious

Det japanske firma Optware har på ODS 2004 konferencen, der omhandler optisk lagringsteknik, præsenteret en holografisk enhed der kan gemme op til 300 GB på en skive på størrelse med en CD.

Produktet er endnu en prototype, men Optware regner med at have et produkt klar til sommer 2005, der er beregnet til professionelt brug. En version til almindelige brugere regner de med at have på markedet i 2006.

Optware bruger en teknologi de kalder “Polarized collinear holography”, der gør det muligt at rette både signal og reference laserstrålen ned mod disken ved at bruge samme linse. Dette gør det muligt at bruge konventionel optisk teknologi i konstruktionen af et drev. Optwares drev er desuden kompatibel med almindelige CD og DVD’er, da den også inkluderer en almindelig laser. Teknologien er beskrevet yderligere her.

unknown

Alvorlig fejl i Explorer

- Via Secunia - , redigeret af Pernicious

Internet- og Windows Explorer viser sig igen at have en sårbarhed der bliver kategoriseret som kritisk. Fejlen viser sig hvis man har et netværksshare med mere end 300 tegn i navnet.

De mange tegn får Internet/Windows Explorer til at gå ned og giver dermed mulighed for at køre “uønsket” kode. Microsoft har siden starten af 2002 haft kendskab til dette, efter at Rodrigo Gutierrez gjorde dem opmærksom på det.

Selvom fejlen egentlig burde være rettet med Win2000-SP4/XP-SP1, har Gutierrez endnu en gang, via Full-Disclosure, gjort opmærksom på at det ikke er tilfældet.

unknown

Fik bøde for at ‘flame’ i diskussionsforum

- Via Digi - , redigeret af Pernicious

I Norge er en 17 årig pige blevet dømt skyldig i at have chikaneret en anden person via et offentligt online diskussionsforum.

Straffen for at have “flamet” en anden pige ved bl.a. at have kaldet hende luder, blev en bøde på 4.500 NKR. Dommeren i sagen mente at pigen havde krænket modparten ved hensynsløs adfærd.

Flere mener at det er et brud på ytringsfriheden, men det vurderede retten ikke. De ligestiller udtalelserne med chikane og mobning, og får støtte fra en ekspert i ytringsfrihed der har en doktorgrad i emnet.

unknown

Stavnsbåndet genindført i mobilverdenen?

- Via Newsdirect - , redigeret af Pernicious

CBB Mobils administrerende direktør Tommy Søgaard Pedersen, raser over konkurrencestyrelsens forslag om at forlænge bindingsperioden på op til 1 år. Han mener det vil svække konkurrencen, selvom hensigten er at gøre den danske mobilpark mere moderne.

Tommy Søgaard Pedersen mener at priserne vil bliver holdt kunstigt oppe, da kunderne ikke kan skifte til bedre og billigere operatører inden for det første år.

Konkurrencestyrelsen mener nærmest det modsatte, de forestiller sig at teleudbyderne vil give mere i tilskud til mobiltelefonerne, når de ved at kunden er bundet hos dem i 12 måneder.