mboost-dp1

unknown

Nyt fremskridt for nanoteknologi

- Via NTT - , redigeret af Zero

Imens at strukturstørrelsen for processorer bliver mindre og mindre, senest nede på 90nm, har japanske forskere fra NTT DoCoMo opnået et stort fremskridt i produktionen af tredimensionelle strukturer.

Med en teknik der har øget præcisionen 100 gange, har de lavet hvad der må betegnes som værende verdens mindste globus. Diameteren er på 60µm og de enkelte lande er ‘tegnet’ med en streg på blot 10nm.

AMD

AMD får 4 milliarder i tilskud til fabrik i Dresden

- Via EE Times UK - , redigeret af Zero

AMD offentliggjorde for nyligt at de vil bygge en ny fabrik, og at den skal placeres i nærheden af den eksisterende Fab 30 i Dresden.

Fabrikken der forventes at koste AMD 2,4 milliarder dollars, bliver nu godt 22% billigere, idet at EU netop har godkendt et statstilskud på 680 millioner dollars, eller godt 4 milliarder kroner.

Tilskuddet er ikke uventet og regnes for at være en af hovedårsagerne til, at AMD igen valgte at placere en fabrik i Dresden.

unknown

Windows XP 64-bit trial

- Via Microsoft - , redigeret af Pernicious

Microsoft tilbyder nu officielt en prøveversion af “Windows XP 64-bit Edition for 64-bit Extended Systems”. Denne version er kun beregnet til AMD 64-bit processorer og ikke Intels Itanium processor.

Prøveversionen virker i 360 dage og kan downloades eller bestilles på CD. Der er endnu kun en engelsk version til rådighed.

unknown

Ny Half-Life 2 dato

- Via CNN Money - , redigeret af Pernicious

Efter det famøse tyveri af Half-Life 2 koden sidste år, blev spillet officielt udsat til dette forår af Vivendi Universal Games. Valve er nu selv kommet med et tidspunkt for hvornår HL2 kommer.

Doug Lombardi fra Valve har udtalt til CNN at det tætteste de kan komme på en udgivelsesdato, er sommer 2004. På E3 i maj vil der komme yderligere oplysninger. Udsættelsen går også ud over det spil firmaet Troika er ved at lave, da de bruger en licenseret version af Half-Life 2 motoren “Source”.

unknown

Børn med versionsnumre

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Jon Blake Cusack er computernørd og mener at junior eller II er forældede betegnelser for ens børn, så hans søn er døbt Jon Blake Cusack 2.0. Får sønnen selv en søn en dag, så kan han jo passende hedde 3.0.

Moderen udtaler at de fleste mænd synes det er ok, men at de fleste kvinder nok ikke vil synes det er så passende.

I Danmark var et lignende navn ikke lovligt, da hverken forkortelser eller tal må indgå i et navn.

unknown

2.070 computere mod én stormester

- Via Chessbrain - , redigeret af Pernicious

Verdensrekorden for største antal distribuerede computere brugt til et enkelt spil skak, er blevet stukket af chessbrain.net. De havde forleden ikke mindre en 2.070 makiner til at spille mod den danske Stormester Peter Heine Nielsen.

Spillet varede flere timer og endte uafgjort, Peter Heine Nielsen udtalte efter spillet at han flere gange lavede fælder som computere normalt falder for, men var overrasket over at Chessbrain afviste dem.

De deltagende computere var spredt over 56 lande, bl.a. deltog flere universiteters clustere.

unknown

TDC opretter 700 hotspots i år

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

TDC har indgået en aftale med firmaer som McDonald’s, Statoil og Baresso Coffee om at oprette op mod 400 hotspots, i 100 forskellige byer rundt om i Danmark.

Senere vil TDC udvide arbejdet, og forventer at de har opsat godt 700 hotspots inden året er omme, de første forventes klar den 30. marts.

TDC satser på at erhverslivet vil finde interesse for produktet, og regner med at få op mod 10.000 kunder i år. Prisen for et abonnement forventes at blive på 200 kroner om måneden.

unknown

Google får sig lidt danskundervisning

- Via Andreas Müller - , redigeret af Pernicious

Google.dk har lige gennemgået en stor omskrivning og korrekturlæsning. I øjeblikket afventes det at Google godkender rettelserne.

Omkring 300 ord og sætninger er rettede. Nu hedder det ikke længere “Returner ikke formatterede billeder med JPG”, men “Vis kun billeder i JPG-format”. Der er også kommet en god fordanskning i oversættelsen, således hedder det ikke længere “Præferencer”, men “Indstillinger” og “Apologiserer” må vige pladsen for “Undskylder”.

Uge- og månedsnavne staves nu med småt, ligesom “Vil du foretrække kun at søge efter Dansk resultater ?” er lavet om til “Vil du hellere søge efter danske resultater?”, generelt er sproget fornyet.

unknown

Intel klar med Pentium 4 Prescott

- Via The Register - , redigeret af Zero

Som vi nævnte for et par måneder siden, er Intel nu klar med sin næste udgave af Pentium 4 serien, Prescott.

Prescott er produceret ved brug af 90 nm teknologi, hvilket gør at selve kernen er blevet mindre. Den ekstra plads har Intel brugt til at fordoble L1 og L2 cachen, så de nu er henholdsvis på 16 kB og 1 MB. Start hastigheden for den hurtigste model bliver 3,4 GHz, den laveste hastighed bliver 2,8 GHz.

Intel vil fremover også benytte 90 nm teknologien på sine andre processorer, Northwood og Gallatin (P4EE). Det betyder at prisen sænkes markant for Northwood modeller, da der nu kan laves flere CPU-kerner pr. waffer. Således falder prisen på en 3,2 GHz Northwood P4 med 33%.

Sammenligner man ydelsen for en P4 Prescott 3,4 GHz med en tilsvarende Northwood model, vil der til trods for den dobbelte cache i førstnævnte, ikke være den store forskel. Det skyldes til dels den forlængede instruktions pipeline, og at der ikke findes mange programmer endnu der kan udnytte Prescotts SSE 3.

En ulempe der er værd at bemærke, er det store energiforbrug som processoren har. Direkte sammenlignet med en tilsvarende Northwood, benytter den 40% mere strøm i ‘tomgang’ og 25% mere under fuld belastning, eller lige over 100 watt for 3,4 GHz udgaven.

unknown

Over en million servere kan udnyttes af spammere

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Det er det amerikanske FTC, Federal Trade Commission, der har identificeret mere end 1 million servere verden over, der har rod i sikkerheden.

De har nu sammen med 27 landes myndigheder startet operation “Secure Your Server”, som er det seneste tiltag i kampen mod spam.

Dette foregår ironisk nok ved at sende over en million e-mails til de usikre servere, hvori ejeren opfordres til at besøge en hjemmeside. Her findes der informationer om problemet, samt gode råd til at sikre ens server.