Meget tyder på, at DVD-film bliver det næste “store”, der bliver piratkopieret.
I og med at der er solgt 120.000 DVD-brændere, og at internetforbindelserne bliver hurtigere og hurtigere, kunne det tyde på, at der bliver flere og flere, der får fat i de ulovlige rips. Endnu har det dog ikke vist sig på salgstallene, eftersom de er stigende.
Advokat Jakob Plesner fra Dansk Videogramforening udtaler, at filmbranchen vil satse på lovlige alternativer for at dæmme op for den, måske, stigende kopiering.