mboost-dp1

unknown

DVD Jon på banen igen

- Via CD Freaks - , redigeret af Pernicious

Jon Lech Johansen, bedre kendt som DVD Jon, er igen kommet i mediernes søgelys på grund af et nyt program.

Programmet virker i alt sin simpelthed på den måde, at det omgår DRM beskyttelsen i Apples Itunes.

Programmet gør i princippet det samme som MyTunes, den tager outputtet fra et iTunes stream og gemmer det til en fil, i dette tilfælde i AAC formatet.

Hvad der kan skabe et problem, er den detalje at programmet er opensource, og derved har Jon oplyst hvordan iTunes/MyTunes kan omgås.

unknown

Endnu en ny måde at gemme data på

- Via CD Freaks - , redigeret af Pernicious

To Sydafrikanske studerende har fundet på endnu en ny måde, at lagre data på et optisk medie.

Ideen går i alt sin enkelthed ud på at lagre data i flere farver, som en speciel laser så skal aflæse.

Denne metode vil med den nuværende teknologi gøre det muligt, at lagre op til 64 gange så meget data på et givent medie. De regner med at der inden for få år, vil eksistere teknologi der muliggør op til 1024 gange mere data.

unknown

Pantone vil ind på blækprinter markedet

- Via Forbes - , redigeret af Zero

De fleste der kender lidt til farvesystemer, har hørt om pantone farver. Selskabet der har opfundet dette farvesystem, Pantone, vil nu udvide forretningen ved at sælge blæk til printere.

3. parts erstatningsblæk til printere, er en billig måde at få fyldt blæk patronerne op, med hvad der ellers kan være dyre dråber.

Pantone håber at de med deres navn, kan få en god bid af kagen på det lukrative blækprinter marked.

Modsat hvad der ofte kan være et problem med 3. parts blæk, vil Pantone lave kvalitets blæk der vil lige så godt som det originale, hvis ikke bedre.

I første omgang satser Pantone på highend blækprintere brugt i farve og tryk branchen, næste år vil også almindelige forbrugere kunne nyde godt af Pantones blæk.

Epson, som er et af de mærker Pantone vil levere til, er ikke glade for tiltaget, de mener at det vil gå ud over kvaliteten. Det har dog måske mere at gøre med, at salget af blæk er det der skaber overskuddet for en blækprinter.

unknown

Musiksalget falder stadig

- Via Guardian - , redigeret af Zero

Ifølge en ny rapport fra Informa media Group, vil salget af musik fortsætte med at falde, nu for det 4. år i træk. Antallet af solgte cd’er forventes at falde til 2,1 milliarder, eller med godt 8%.

Årsagen er som det er blevet proklameret mange gange, piratkopiering og fildelingstjenesterne på nettet.

Nye tiltag som iTunes og Napster2, vil dog være med til at kunne rette op på situationen. Det forventes at der i år 2005, vil ske en forbedring af situationen for musikindustrien.

unknown

Danskernes internet-adgang er blandt verdens bedste

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

FN-organisationen ITU har netop udsendt deres nye Digital Access Index. Det er et indeks der sammenligner Internetforbindelser i 178 lande.

ITU har foretaget en række målinger, en af dem er antallet af bit pr. indbygger, og her ligger Danmark på en klar første plads. Med 20.284 bit per indbygger, er vi næsten dobbelt så langt foran som nr. 2.

Sammenlagt er Danmark også godt med, vi kommer ind på en andenplads efter Sverige. Generelt er Europa godt repræsenteret, men også Asien er godt med.

unknown

Bange for mangel på softwarepatenter

- Via Computerworld DK - , redigeret af Zero

Der er stramninger på vej i EU for direktivet for softwarepatenter, og det er mange danske virksomheder bestemt ikke glade for.

Stramningerne betyder at det kan være svært at opnå et patent på et givent stykke software, og dette kan skade mange af de mindre softwareudviklere.

Det frygtes at manglen vil føre til mindre udvikling. Det hænger sammen med at de mindre virksomheder typisk lever af venturekapital, og disse investeringer vil falde bort, hvis firmaet ikke kan beskytte deres intellektuelle ejendom.

Årsagen til direktivets udformning, erkender virksomhederne, er pga. open-source folkets lobbyarbejde, samtidig med at industrien har sovet i timen.

AMD

Ny AMD fabrik

- Via X-bit labs - , redigeret af Pernicious

Det har længe været kendt at AMD ville bygge en ny fabrik. Hvor det skulle være var så det store spørgsmål, da der var 2 mulige placeringer, Dresden i tyskland ved siden af AMDss eksisterende fabrik, eller New York i USA ved siden af IBMs East Fishkill udviklingsafdeling, som AMD arbejder sammen med.

AMD har nu valgt at placere fabrikken i Tyskland, navnet bliver Fab 36 og bygges i forlængelse med den eksisterende Fab 30. Byggeriet skal stå færdig om et år, hvorefter alt udstyr installeres. Man vil kunne påbegynde produktion sidst i 2005. Fabrikken skal levere 300 mm wafers i 65nm teknologi. Prisen forventes at blive lidt over 15 milliarder kroner.

unknown

DR Nyheder klar med “nørdede” tjenester

- Via DR online - , redigeret af Zero

Efter en periode med tilbud om at kunne få de største nyheder tilsendt pr. sms mod betaling, lancerer DR Nyheder nu en række spændende gratis tjenester til de mere teknisk avancerede brugere.
Det drejer sig om følgende:[list][li]Nyheder på PDA: de seneste nyheder samt vejrudsigten på en pda. Siden er optimeret til at blive hentet over GPRS eller lign. da indholdet af grafik er minimal.[/li]
[li]Nyheder på WAP: den gode gamle måde – frem med mobilos og wap dig gennem de seneste nyheder.[/li]
[li]RSS feed: den teknisk mest avancerede. Få adgang til en XML side med dagens nyheder. Har du ikke mod til selv at skabe din egen RSS læser, kan en udmærket liste hentes her[/li][/list]

unknown

Bill Gates er Morpheus

- , redigeret af Zero

Comdex 2003 er netop startet, og i den forbindelse har Microsoft lavet en lille reklamefilm baseret på The Matrix.

Bill Gates tager rollen som Morpheus og Steve Ballmer snupper rollen som Neo. Det er bl.a. den kendte blå/rød pille scene der vises, hvor den blå pille repræsenter IBM/Linux og den røde Microsoft/Windows.

Der kan ses billeder fra filmen her.

unknown

Spil giver tredobbelt kokainvirkning

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Danske forskere fra Aarhus Universitetshospital, har ud fra engelske undersøgelser, foretaget beregninger der viser, at det at spille computerspil, giver en stor rusfølelse.

Faktisk kan der frigives op til tre gange så meget af hjernes eget ‘rusmiddel’, stoffet dopamin, når man spiller voldelige computerspil eller pengespil.

Det er så stor en mængde, at det kan forklare tendensen til at folk bliver afhængige af at spille. Dopamin har dog også en anden rolle, det er nemlig kendt at det har indvirkning på udviklingen af psykoser.

Men det er ikke dopaminen i sig selv der udløser trangen, men derimod mangel på dopamin. Derfor starter hospitalet snart et projekt sammen med Center for Ludomani i Odense, hvor sammenhængen med trangen og dopaminmanglen skal undersøges. Det skal også undersøges om amfetaminlignende medicin kan hjælpe de afhængige.

Update: Vi har gravet lidt i arkiverne, og det ser ud til at JP er noget sent på den. Emnet blev diskuteret helt tilbage i 2001. Vi lader dog nyheden stå.