mboost-dp1

unknown

XBox 2 med IBM CPU

- Via X-bit labs - , redigeret af Zero

IBM og Microsoft har officielt meddelt, at den næste XBox kommer på gaden med en CPU fra IBM.

I følge Microsoft bliver CPU’en baseret på den seneste familie af IBM CPU’er, hvilket givet må være Power-serien. Lige som Apples G5 PowerPC, der er baseret på samme CPU serie, betyder det at XBox 2 bliver 64bit.

Valget af CPU kommer til at betyde, at XBox 2 ikke bliver kompatibel med den første maskine, som er baseret på en standard Intel x86 CPU. Men også at Microsoft bliver nødt til at udvikle et nyt operativsystem til CPU’en.

Det er også IBM der har lavet CPU’en som bliver brugt i Gamecube fra Nintendo, og de har et samarbejde igang med Sony, hvor de skal udvikle den såkaldte ‘Cell’ CPU til Playstation 3.

Microsoft har desuden tideligere annonceret, at XBox 2 vil komme med en GPU fra ATI.

unknown

Ulovligt at snyde

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Lene Espersen vil stramme lovgivningen inden for IT så den, iflg. hende selv, bliver mere realistisk, set i forhold til IT’s udvikling.

Blandt andet skal det blive ulovligt at udsende e-mail-bomber (hvilket kan koste op til 2 år) og at videregive kodeord. Samtidigt gøres loven mere klar på hvilke områder, som f.eks. om at man ikke må lægge en kunstners værker på Internettet uden tilladelse.

Teletjenesterne skal ydermere gemme elektroniske data i 90 dage for at forhindre at f.eks. e-mails med betydning for politiets efterforskning ikke slettes automatisk.

unknown

Google siger nej til Microsoft

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Zero

Ejerne af Google, Sergey Brin og Larry Page, har nu sagt endeligt nej til et eventuelt salg til Bill Gates og Microsoft.

Google valgte i stedet at sælge en del af sine aktier direkte på børsen.

Google menes at have en værdi på mellem 97 og 130 mia. dkr, hvilket er en smule lavere end tidligere nævnt her på newz.dk.

unknown

OpenBSD frigivet to dage for tidligt

- Via www.openbsd.org - , redigeret af Pernicious

I går, to dage tidligere end planlagt, blev OpenBSD 3.4 frigivet. Folk der forudbestilte har allerede modtaget deres cd’er og klistermærker.

En af de vigtigste nyheder er, at i386 nu også har skiftet fra a.out binaries til ELF. Af andre nyheder kan nævnes: Privilege separation understøttelse i XFree. W^X forbedringer på i386. Kernelen er nu kompileret med ProPolice stack protection. Tusindvis af usikre string funktioner er blevet erstattet med sikre funktioner.

unknown

Vil Microsoft købe Google?

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

Som tidligere nævnt på newz, bliver Google snart udbudt til salg. Microsoft er interesserede i at købe søgemaskinen. Googles ledelse har i den senere tid holdt flere møder med Microsoft. Værdien af Google vurderes i øjeblikket til at være 100 til 160 milliarder kroner.

Google har før sagt at de ikke vil være afvisende over for et godt tilbud fra Microsoft.

unknown

Prisfald på CPUer

- Via Virtual zone - , redigeret af Net_Srak

Både AMD og Intel skærer kraftigt i CPU priserne.

AMD sænker priserne på alle CPUer, og det gennemsnitlige prisfald er 19,2%, med de største fald på de hurtige Opteron CPUer.

Intels gennemsnitlige prisfald ligger på hele 21% og det er specielt CPUer over 3GHz man kan mærke det på, da de alle falder med over 30%.

For en komplet liste af priser: AMD, Intel.

unknown

Israelsk firma udvikler optisk processor

- Via Wired.com - , redigeret af Net_Srak

Et israelsk firma har udviklet en prototype til en optisk DSP. Indtil nu har optisk teknologi været mere fokuseret på switching end egentlig informationsbehandling. Processoren bruger 256 lasere til at lave beregninger, der når hastigheder svarende til en supercomputer.

Over en årrække forventer man at kunne presse teknologien ned i en enkelt chip. Den version der kommer på markedet om nogle måneder, har en størrelse der svarer til en Palm Pilot.

unknown

GPL ulovlig ifølge SCO

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

Det tog ikke lang tid for SCO at finde på nye påstande om opensource. Det kontroversielle firma angriber denne gang GPL’en direkte (General Public License) for at være i strid med den Amerikanske grundlov.

I et dokument til retten skriver de blandt andet at »GPL krænker den amerikanske grundlov samt love om ophavsret, konkurrenceregler og eksportkontrol«.

Ironisk nok sælger SCO selv en del software med komponenter licenseret under GPL, blandt andet UnixWare og OpenServer.

unknown

Windows Longhorn screenshots

- Via Virtual zone - , redigeret af Net_Srak

Microsofts næste Windows version er allerede lækket på nettet, og neowin.net har en bunke screenshots der viser at Longhorn allerede nu er en hel del anderledes end XP/2003 mht. interface.

Microsoft forventer Longhorn færdig til 2006.

unknown

Interview med XGI

- Via ParaKnowYa - , redigeret af Net_Srak

Den tidligere grafik afd. hos SiS blev, som vi tidligere har bragt, lagt sammen med Trident under navnet XGI. En ungarsk hardware side har snakket med marketingschefen hos XGI, omkring de produkter XGI er klar med til julehandlen.

På papiret ser XGI produkterne meget interessante ud, men om driverne er på niveau med ATI og Nvidia vides endnu ikke.