mboost-dp1

unknown

Ny beskyttelse af harddiske i ThinkPad

- , redigeret af Zero

I IBM’s nye bærbare Thinkpad R50 og T41, introduceres en ny teknologi, der skulle give harddiske bedre beskyttelse mod slag og stød.

IBM fortæller, at harddisken skal detekte stød eller ryk i computeren, og derpå automatisk og øjeblikkeligt reagere, ved at stabilisere hovederne i harddisken. På under 1/10 sekund vil hovederne blive parkeret udenfor skivens vitale dele.

unknown

Bitboys samarbejder med NEC

- Via Acceleon - , redigeret af Zero

På en messe i Japan, er det muligt at se et produkt der indeholder Bitboys teknologi. Det drejer sig om en 2,4 tommer skærm, der kommer med sin egen grafikprocessor.

Grafikprocessoren er lavet af Bitboys, og stammer fra deres Acceleon produktserie. Der er tale om deres G10 chip, som er den mindste af de chips Bitboys laver.

NEC regner med at skærmen skal benyttes i mobiltelefoner, og mener selv at produktet er lidt af en revolution.

unknown

Hitchhiker’s Guide to the Galaxy filmatiseres

- Via Filmz.dk - , redigeret af Pernicious

Douglas Adams’ fortælling om livet, universet og alt det andet, vil snart blive fortalt på det store lærred.

Det er Disney og Spyglass, som har fået den store opgave, at omsætte den noget specielle handling til levende billeder.

Til projektet har de fået fat i Garth Jennings som instruktør, og Nick Goldsmith som producent. Filmen forventes færdig i 2005.

unknown

Nyt DVD codec?

- Via Wired.com - , redigeret af Pernicious

De fleste er enige om, at det næste skridt inden for DVD bliver High Definition-DVD. HD-DVD skal bruges til HDTV, og de fleste producenter af konsum elektronik, ser Blu-ray teknologien som den naturlige afløser. Det største problem for Blu-ray er, at der er opstået to lejre med hver sin “standard”. Før man bliver enig om en enkelt standard, skal man ikke forvente at Blu-ray får vind i sejlene.

Hvis producenterne ikke snart bliver enige ser det ud til, at en ny spiller på DVD markedet kommer med en løsning før dem, nemlig Microsoft. De har sendt Windows Media Video 9 ind til Society of Motion Picture Television Engineers, som deres kandidat for afløseren af MPEG-2 som nyt DVD codec.

Hvis det lykkedes for Microsoft, vil HD-DVD kunne være en realitet inden for måneder i stedet for år. Microsoft har allerede bevist at det virker, med Extreme Edition af Terminator 2. Samsung er klar med en DVD afspiller, der kan dekode WMV til januar.

unknown

Piratkopiering hos TDC-ansatte i Herlev

- Via BT - , redigeret af Pernicious

Antipiratgruppen, en dommer og uafhængige IT folk, har ransaget TDC’s afdeling i Herlev.

En eller flere ansatte har brugt TDC’s udstyr, til systematisk at hente og lagre ulovlige film og musikfiler.

Torben Steffensen fra APG udtaler: “Vi er chokerede over, at TDC huser ulovlig kopiering af musik og film på én af sine servere. TDC bør som det største teleselskab have orden i sagerne. Men når det kan ske hos TDC, kan det ske alle steder”.

unknown

WLAN kan være skadeligt

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak

Ifølge en undersøgelse lavet af tyske eksperter, udsender de fleste trådløse lokalnetværk for meget stråling.

Det er anbefalet at strålingen ikke overskrider 100 mikrowatt per kvadratmeter, men tests viser at mange produkter overskrider denne grænse, nogle enddog ganske meget.

Det anbefales derfor at accespoints ikke placeres nær børneværelser, og at de slukkes når de ikke benyttes.

unknown

Dobbelt lags DVD+R brænder

- Via DVD+RW - , redigeret af Net_Srak

Philips og Mitsubishi Kagaku Media/Verbatim, har opfundet en teknologi der muliggør at skrive dobbelt lags DVD+R skiver. Skiverne er desuden bagud kompatible med eksisterende DVD-Afspillere og DVD-drev.

Disse skiver vil kunne indholde op til 8,5GB data eller 4 timers video. Drevet vil blive fremvist på CEATAC udstillingen, næste uge i Japan. Drevene forventes at komme på markedet, i løbet af 2004.

unknown

IG Nobel Priser netop uddelt

- Via Annals of Improbable Research - , redigeret af Pernicious

I kategorien for “Fysik” uddeltes 2. oktober 2003 en IG Nobel Pris for værket “An Analysis of the Forces Required to Drag Sheep over Various Surfaces.” – eller “Analyse af den kraft der skal til for at slæbe et får over en given overflade”.

Annals og Improbable Research er en humoristisk og dog “seriøs” forening, der fremmer forskning i den mere morbide ende af skalaen. Og netop nu er der uddelt priser for de bedste forskningsresultater.

Hvad en IG Nobel pris går ud på, kan læses her.

unknown

Microsoft frigiver længe ventet patch til IE

- Via Microsoft - , redigeret af Net_Srak

Microsoft har i den seneste tid været under kritik, for ikke at have stillet en rettelse til rådighed for en fejl, der blev opdaget tilbage i starten af september. Fejlen gør det muligt for uvedkommende at afvikle kode på en computer, blot der surfes ind på en ‘forkert’ side.

Nu er Microsoft endelig kommet med en rettelse, og de kategoriser selv den som meget vigtig. Rettelsen kan hentes via linket, eller ved at benytte Windows Update.

unknown

P2P software kan slette dine filer

- Via ZeroPaid - , redigeret af Net_Srak

Ifølge udviklerne bag peer-to-peer programmet EarthStation 5, skulle dette være det mest sikre P2P program i verden. Dog har man fundet ud af, at udviklerne tilsyneladende med vilje har indbygget ondsindet kode, der gør det muligt for andre, at slette filer på ens maskine.

Man har ikke fået nogen forklaring på dette fænomen fra udviklerne og man får det nok heller ikke, men der ikke overraskende forestillinger om at RIAA/MPAA, eller en tilsvarende organisation står bag.

Det har muligvis været meningen at brugerne skulle rammes massivt, ved at slette beskyttet materiale, men også lovlige filer eller systemfilerm er udsat på grund af dette.