HDTV har eksisteret længe, men pga. af tekniske begrænsninger, er det indtil videre ikke blevet særligt udbredt. Nu har japanske forskere allerede et bud klar på efterfølgeren, UHDV (Ultra High Definition Video).
UHDV har en meget højere opløsning end HDTV’s maksimale 1920×1080, den kommer op på hele 33 megapixels, eller godt fire gange så mange pixels horisontalt og vertikalt.
Det var kun muligt at få lavet 34 sekunders film til at starte med, pga. den store størrelse. Det er dog senere lykkedes at lave et system, der kan indeholde, 18 minutter UHDV film, som fylder 3,5TB.
En tre minutters film af en køretur, blev vist på et 4 gang 7 meter lærred, og fik folk til at gispe i forbavselse, og nogle fik enddog kvalme.