Facebook har annonceret ny privacy-styring. Facebook vil bede alle deres to milliarder brugere om at gennemgå deres privacy-valg.

Samtidig vil de genindføre ansigtsgenkendelses-tjenester i Europa og i Canada syv år efter, at en række domstole meldte, at Facebook indsamlede biometrisk data uden brugernes tilladelse.

Alt dette sker inden EU’s nye persondataforordning GDPR, der træder i kraft næste måned.

Europæiske bruger vil allerede begynde at se ændringerne denne uge.

Facebook vil eksempelvis spørge en, om man vil dele informationer om ens religion, forhold og ens politiske holdning.

Ansigtsgenkendelsen vil være en service, man kan tilvælge. Facebook fremlægger det som en sikkerhedsmekanisme, der gør, at de kan fortælle dig, hvornår andre personer lægger billeder op af dig.

Amazons helt egen Android-baserede internet-browser har ligget uopdaget på den indiske version af Google Play siden marts.

Det noget generiske navn på browseren er “Internet”.

Browseren er lavet til de steder, hvor mobildækningen er begrænset.

Amazon-appen fylder således kun 2MB, hvilket kan sammenlignes med Chrome-browseren på 21MB, Mozilla Firefox på 19,9MB og Microsoft Edge på 54,5MB.

“Internet” har funktioner som indbygget nyhedslæser, tabs, fuldskærms-mode og incognito-mode.

Browseren reklamerer også med at være privat, og den deler således ikke persondata med trackere på internettet.

Det vækker undren, at Amazon ikke har lavet en let udgave af deres eksisterende Silk-browser, som bliver brugt i deres forskellige Amazon Fire-produkter.

Det er nemlig tilfældet med Google, der har lavet data-lette Go-versioner af både YouTube og Google Maps, imens Facebook også har lavet Facebook Lite.

34 virksomheder, der tæller både Microsoft, Facebook, HP, Arm, Cisco og Oracle, har alle skrevet under på en aftale, der skal beskytte borgere verden over imod cyberangreb.

Virksomhederne vil ifølge aftalen både hjælpe med at beskytte mod cyberangreb, men de lover også, at de ikke vil hjælpe regeringer, inklusiv USA’s, med cyberangreb imod borgere og organisationer.

Microsoft-chefen Brad Smith er en af drivkræfterne bag aftalen, og hans mål er i sidste ende at lave en digital Geneve-konvention, der skal lave et form for regelsæt for digital krigsførelse.

Aftalens fire mål er foruden de to førnævnte at hjælpe udviklere og kunder med at beskytte dem selv mod cyberangreb og samarbejde med hinanden ved at dele sårbarheder og trusler.

Store virksomheder som Apple, Google og Amazon mangler stadig at skrive under på aftalen.

Samtidig er de 34 virksomheder næsten alle fra USA, hvilket er et problem, da virksomheder i lande som Rusland, Nordkorea, Iran og Kina muligvis vil være mere tilbøjelige til at hjælpe deres regeringer med cyberangreb.

Ifølge en rapport stod Apple med deres iPhone for 86 % af verdens smartphone-indtjening i fjerde kvartal af 2017.

Endnu mere imponerende er det, at trods meldinger om dårligt salg af iPhone X’er målt i antal, så udgjorde salget af luksus-telefonen 35 % af al profit i kvartalet – formentlig på grund af dens høje pris.

Rapporten indikerer samtidig, at smartphone-markedet muligvis har toppet, fordi folk venter længere tid med at udskifte deres telefoner end tidligere.

Apple havde overraskende nok otte ud af ti af de bedst sælgende modeller i kvartallet, hvor selv tre år gamle iPhone-modeller slår nyere modeller fra andre producenter.

Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet et mekanisk led, der kan bruges til at give førlighed tilbage til syge mennesker eller i fremtiden til at give mennesker stærke robot-arme.

Opfindelsen kaldes et CXD-led, og det skaber et kugleled, der minder meget om kugleleddet i menneskets skulder. Leddet kan bruges som en del af et exoskelet til kroppen.

Robotter i dag har meget begrænsede bevægelser, men denne nye opfindelse skulle gerne være lige så smart som kroppens egne kugleled.

Forskerne har testet prototypen på et amerikansk hospital på børn med en sygdom, der gør, at de ikke har biceps.

Forsøgspersonerne fik en følelse af, at de havde en almindelig arm, men samtidig føltes armen vægtløs.

Exoskeletter, der gør brug af opfindelser som CXD-leddet her, vil i fremtiden kunne lette fysisk arbejde i industrien eller både støtte og styrke ældre og syge menneskers kroppe.

Apple er angiveligt på vej med en abonnementsservice til nyheder.

Det drejer sig om Texture, som Apple for nyligt har overtaget, der er en Netflix-lignende abonnementsservice for magasiner, som giver adgang til mere end 200 magasiner for 10 dollars om måneden.

Planen er derfor angiveligt at integrere Texture i Apple News app og samtidig introducere førnævnte nyheds-service.

Man regner med den nye version af Apple News-appen kommer inden for et år.

Det er et lignende træk for Apple, som da de købte Beats Music i 2014 og senere lavede det om til musikstreaming-tjenesten Apple Music.

Til sommer skulle Tesla gerne nå en produktions-hastighed på 5.000 Model 3’er om ugen for at imødegå den store efterspørgsel.

Teslas fabrik i Fremont skal begynde at producere eksemplarer af den relativt billige Model 3 døgnet rundt. På den måde vil de angiveligt nå en produktionshastighed på 6.000 eksemplarer om ugen i slutningen af juni.

Derfor skal virksomheden også tilføje omkring 400 nye ansatte til deres fabrikker.

Tesla-chefen Elon Musk har samtidig bekræftet, at fabrikken i Fremont og deres Gigafactory i Nevada er lukket i nogle dage for at kunne installere en række opgraderinger.

Disse opgraderinger vil gøre det muligt at nå en produktionshastighed på 3.000-4.000 eksemplarer om ugen i maj.

Tesla har glippet flere produktionsmål for den populære Model 3 og har for nyligt indrømmet, at de mange robotter på fabrikkerne har gjort produktionen langsommere, hvorfor der også nu sker ændringer.

Ruslands kommunikations-organ Roskomnadzor har bedt Google og Apple om at fjerne appen Telegram, der bruges til at sende krypterede beskeder.

Ingen af virksomhederne har svaret på anmodningen, hvilket muligvis vil få konsekvenser for tech-giganterne.

Det er den seneste udvikling i en sag, der begyndte i 2016, da der blev indført en lov om, at den føderale sikkerhedstjeneste FSB skal have adgang til krypterede besked-services.

Roskomnadzor har derefter bedt Telegram om at dele deres krypterings-nøgler, hvilket virksomheden nægtede, hvorefter en længere kamp begyndte. Men sidste uge krævede en domstol Telegram blokeret i landet.

Telegram prøvede at nå uden om blokeringen i weekenden ved at flytte dele af deres drift til Amazon Web Services og Google Cloud.

Det førte til blokeringen af 1,8 millioner IP-adresser tilhørende Google og Amazon – heriblandt online spil, mobil-apps og kryptovaluta-services, der ikke har noget med Telegram at gøre.

Som en del af det nye medieforlig vil man slukke for FM radio-signalet senest 2021.

Baggrunden for den beslutning er stadig uklar.

For foruden potentiel dårligere lydkvalitet sparer man tilsyneladende heller ikke mange penge ved at skifte til DAB-radio.

Ifølge Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi, så sparer staten få millioner, imens det alene for de danske bilejere vil koste ti milliarder kroner at skifte til DAB-radioer.

Kulturministeriet vil ikke oplyse nuværende omkostninger, men i en tidligere 360-graders undersøgelse estimerer man, at FM-nettet vil koste 32 millioner kr. årligt i 2020. Hovedparten af den udgift er hos DR med 28 millioner.

Samme undersøgelse vurderer, at DAB-nettet vil koste 60,5 millioner i årlig drift. Dette er dog en udregning lavet før regeringen i efteråret præsenterede nye radiostationer på DAB+-båndet.

Samtidig kan man ikke bruge FM-frekvenserne til at udsende DAB-kanaler. Det er for det første, fordi Danmark har en aftale med FN-organet ITU om kun at bruge FM-frekvenserne til FM-radio.

For det andet lægges der op til en løsning, hvor at FM-frekvenserne bruges til at sende lokal-radio, så det kun er de nationale kanaler, der slukkes for at få folk over på DAB-nettet.

En gruppe forskere har fundet ud af, at mindst 3.337 børnevenlige Android-apps samler børns data.

Indsamlingen af data er muligvis i strid med amerikansk lovgivning (COPPA), der søger at begrænse indsamlingen af data for børn under 13 år.

Forskerne undersøgte 5.855 apps. 281 af disse indsamlede lokalitets- og kontakt-data uden forældrenes tilladelse.

1.100 af de undersøgte apps deler information med tredjeparter, der potentielt muliggør identificering af barnet til ukendt brug.

Omkring 40 procent af de pågældende apps sendte information uden de rette sikkerhedsforanstaltninger.

92 procent af de 1.280 apps, som kunne forbindes med Facebook, gjorde ikke brug af Facebooks specifikke kode, der er skabt til at begrænse brug for børn under 13 år.

Fra marts 2018 tilføjes der 2.700 apps på Google Play om dagen, hvorfor det formentlig ville være umuligt for Google manuelt at undersøge hver enkelt app.