Nets er i gang med at teste ny betalingsmetode.

I kantinen på Copenhagen Business School (CBS) kan man således i øjeblikket bruge sin finger som betalingsmiddel.

Nets nye betalingssystem bygger på biometri ligesom fingeraftrykssensoren på en smartphone.

Ved betalingen foretages der så en skanning af strukturen i ens blodårer.

Nets mener, det er en god måde at gøre betaling nemmere på – og så skulle det øge sikkerheden.

Brugeren opretter sig i systemet og knytter dankortet til sin finger for at kunne bruge betalingsmetoden.

Hvis der er gode erfaringer fra testen på CBS, vil Nets og leverandøren Fingopay udbrede betalingsmetoden til resten af landet.

De eneste, der i øjeblikket producerer OLED-skærme til Apple, er Samsung. Derfor vil Apple gerne udvide med andre producenter som f.eks. LG.

LG har dog angiveligt produktions-problemer med at få deres OLED-skærme integreret i produktionen af iPhone.

Derfor er Apple i tvivl, om LG skal være deres anden OLED-leverandør.

Apple bruger i øjeblikket Samsungs OLED-skærme i iPhone X.

At en af Apples hovedkonkurrenter er deres eneste leverandør er problematisk, fordi Samsung kan styre prisen på OLED-skærmene, da Apple aktuelt ikke har andre muligheder.

IT-sikkerhedschefen hos software-virksomheden PTC, Joshua Corman, advarer imod at koble medicinsk udstyr på internettet. Det øger sårbarheden for cyberangreb.

Corman har stiftet sikkerheds-organisationen ‘I Am The Cavalry’, der fokuserer på såkaldt Internet of Things (IoT).

De har i en øvelse virtuelt dræbt tre mennesker ved at hacke deres pacemakere og give hjertet stød, hvilket kan forårsage hjertestop.

De havde også frakoblet muligheden for at stabilisere pacemakeren med en magnet, og sundhedspersonalet løb således forvirret rundt i øvelsen og vidste ikke, hvad de skulle stille op.

Sidste år måtte 465.000 amerikanske pacemakere af mærket St. Jude tilbagekaldes af myndighederne, fordi de skulle opdateres, så udefrakommende ikke kunne tage kontrol over pacemakerens indstillinger.

Producenten bag en internetopkoblet insulinpumpe med navnet One Touch Ping måtte ligeledes for to år siden advare brugerne om sårbarheder ved usikre wifi-forbindelser.

I Danmark er der ingen eksempler på hacking af medikoudstyr, men vi er ikke uden for fare, da op mod 25 procent af supersygehusenes etableringsbudgetter går til indkøb af ny teknologi, imens sygehusene selv sidder med ansvaret for, at udstyret er sikret imod cyberangreb.

Konklusionen fra Joshua Corman er, at IoT-enheder helt generelt skal behandles anderledes end almindelig IT, da konsekvenserne ved nedbrud ofte er store og levetiden er op til 30 år.

Hospitaler skal specielt være opmærksomme, når de køber udstyr og bør desuden løbende tillade whitehats at teste sårbarheder på systemerne og bør samtidig stille krav om løbende sikkerheds-opdateringer.

Google er på vej med et nyt system, som muligvis kan erstatte SMS verden over.

‘Rich Communication Services’ eller RCS hedder den nye standard, som Google allerede har overtalt 55 teleselskaber til at understøtte verden over – inklusiv Telia og Telenor.

Google kalder det også bare for ‘Chat’, og det vil automatisk blive indført i Androids standard besked-app, Android Beskeder.

RCS overgår SMS med moderne besked-funktioner som billeder og video i fuld opløsning, gruppebeskeder og indikatorer for, hvornår folk har set en besked, og om de er i gang med at skrive.

RCS-beskeder bliver sendt via dataforbindelsen, men hvis modtagerens teleselskab eller telefon ikke understøtter RCS, så omdannes den automatisk til en SMS.

Foruden de mange teleselskaber har Google også opbakning fra 11 smartphone-producenter. Heriblandt er både Samsung, Huawei og HTC, der således alle vil have Android-beskeder og RCS som standard i stedet for SMS’er.

‘Chat’ eller RCS er som udgangspunkt ikke et Google-produkt, men en ny standard, hvilket opbakningen fra teleselskaberne også viser. Derfor er det også muligt, at iPhone kan understøtte RCS i fremtiden.

Google har i de seneste 10 år lanceret en række chat-apps som Google Talk, Hangout, Allo og Duo, hvor de nu i stedet for en ny app vil strømline flere af de andres funktioner ind i Android-beskeder – Muligvis for at konkurrere med Apples simple og populære iMessages.

Lenovo-ejede Motorola har annonceret de næste telefoner i deres billige og populære Moto G- og E-serier.

Moto G6, G6 Play og G6 Plus er de nye i G-serien, der er Motorolas bedste sælgende telefoner og ifølge virksomheden også de bedst sælgende i deres prisklasse, der kan kaldes mellemklassesegmentet.

De vil koste mellem 2.300 kr for Moto G6 Plus og 1.500 for Moto G6 Play, men man får stadig meget telefon for de penge.

G6 Plus har den batteri-venlige Snapdragon 630-processor, 4GB RAM, 64GB hukommelse, 3.200 mAh batteri, en 5,9 tommer FHD+-skærm i 18:9 format og et dobbelt-kamera på bagsiden

Moto G6 vil koste 1.799 kr. og har lignende specs som G6 Plus, bortset fra at den har en Snapdragon 450-processor og et mindre batteri på 3.000 mAh.

Den billige Moto G6 Play har 2-3GB RAM, ikke dobbelt-kamera og har i stedet en Snapdragon 427-processor, men har også et stort batteri på 4.000 mAh.

I E-serien er Moto E5 Plus uden foreløbig pris, der må klare sig med en dårligere HD+-skærm. Den har heller ikke dobbeltkamera, men satser i stedet på dens store batteri på 5.000 mAh.

Den 21. maj kommer Moto G6 Plus til Danmark, hvorimod Moto G6 og G6 Play må vente til den 4. juni.

I den kontroversielle Tibet-sag er e-mails tilhørende en række chefer blevet slettet på grund af en frist på 30 dage.

30 dage efter en ansat har forladt deres stilling, så bliver deres e-mails nemlig slettet uden backup, og de er samtidig svære at genskabe.

Slettefristen er nu blevet forlænget til et år.

Københavns Politi har oplyst, at de har ændret deres slettefrist før påske, og at Tibet-sagen har været en væsentlig årsag for den beslutning.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har samtidig varslet om et opgør med de store forskelle, der er i de offentlige myndigheders slettefrister.

Gamle mailkonti gemmes eksempelvis i et år efter en ansat har forladt en stilling i Justitsministeriet og efter fem år for Skatteministeriet.

En slettefrist på et år ville dog ikke have ændret det store i forhold til Tibet-kommissionens undersøgelse, der skulle afdække, hvor en ulovlig ordre under et kinesisk præsidentbesøg i 2012 kom fra.

Fire af politi-cheferne havde nemlig forladt deres stilling i 2013, hvilket ville betyde en sletning af deres mailkonti i 2014, der var et helt år før kommissionen blev nedsat.

Men chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsens mails ville være tilgængelige med en slettefrist på et år.

Han gik nemlig på pension den 1. januar 2016, fire måneder efter regeringen havde besluttet at nedsætte Tibet-kommissionen, hvorefter hans mails blev slettet i februar, før kommissionen fik adgang til dem.

Offentligt tilgængelige computere på mindst 15 danske biblioteker er ramt af fysisk hacking i form af keyloggere – installeret med USB-nøgler.

Keyloggere bruges til at gemme, hvad de forskellige brugere har indtastet på de offentlige computere – det kan være brugernavne og koder til både Facebook, mail og NemID.

Hackerne anslås at have stjålet op mod syv millioner kroner på denne måde.

Kim Vinther Pedersen er en af 18 danskere, der har fået stjålet penge på grund af keyloggerne. 165.000 kroner har han fået stjålet fra sin lønkonto.

Det er uklart, hvordan hackerne har omgået NemID’s to-faktor-godkendelse.

IT-iværksætteren Mogens Nørgaard vil give borgerne mere kontrol over egne data. Han vil samtidig give mulighed for selv at handle med ens data, som de store tech-virksomheder gør det.

Med hans virksomhed CIMA Technologies og deres platform kan man få et overblik over, hvor ens data er, og man kan desuden handle med dem.

Idéen er stadig på udviklingsstadiet, men Mogens Nørgaard mener, at man kan tjene mellem 7.000 og 14.000 kroner om året ved at sælge sine data.

Samtidig vil brugerne også få mulighed for at donere deres data til eksempelvis forskning og lignende gode formål.

Den 25. maj træder EU’s nye persondataforordning i kraft, hvilket formentlig vil ændre meget, når det kommer til datasikkerhed og potentiel handel med data.

CIMA Technologies’ handelssystem er ikke åbnet for brugere endnu.

I den omdiskuterede Tibet-sag kom det frem, at en række politi-chefers mails var blevet slettet uden backup, før Tibet-kommissionen kunne undersøge sagen.

Disse e-mails er ifølge politiet svære at genskabe.

Politiet siger, at der er en teoretisk mulighed for at genskabe de pågældende mails, der er blevet slettet på grund af fratrådte medarbejdere.

Men jo længere tid, der er gået, jo større er sandsynligheden for, at de pågældende mails er blevet slettet.

Derfor har Rigspolitiets IT-afdeling og deres nationale cyber crime center vurderet, at muligheden for at genskabe de pågældende mails er minimal, og derfor har man ikke konkret forsøgt på det.

Tibet-sagen omhandler en ulovlig ordre, der i 2012 fik politiet til at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med et besøg fra den kinesiske præsident.

Tibet-kommissionen har forsøgt at finde ud af, hvor den ulovlige ordre kom fra, men har ramt en mur i form af manglende mails. Kun to mellemledere i Københavns Politi er blevet stillet til ansvar for orden.

Sindri Thor Stefansson er på flugt fra de islandske myndigheder. Han er mistænkt for at være hovedmanden bag et stort bitcoin-relateret tyveri, hvor 600 kraftige computere blev stjålet fra islandske datacentre.

Stefansson blev for nyligt flyttet til et åbent fængsel, hvorfra han nu er flygtet.

Derefter lykkedes det ham at komme om bord på et fly til Stockholm, hvor den islandske statsminister også fløj med.

Han er endnu ikke blevet arresteret i Sverige, men der er blevet udstedt en international arrestordre.

Stefansson er blandt de mistænkte for ‘The Big Bitcoin Heist”, hvor600 computere blev stjålet og er stadig ikke fundet.

De mange computere er mere end to millioner dollars værd i sig selv, men kan bruges til at tjene penge ved at ‘mine’ kryptovaluta.

Ejerne til computere har udlovet en dusør på 350.000 kroner for oplysninger, der kan føre politiet frem til de stjålne computere.