Et nyt forslag fra Europa-kommissionen vil pålægge store it-virksomheder som Apple, Facebook og Google, at de betaler selskabsskat der, hvor de digitalt er tilstede.
Skattereglerne bærer præg af, at de er lavet i en tid før internettet og derfor betaler virksomhederne kun skat de steder, hvor de har fysisk adresse i stedet for der, hvor de tjener pengene.
Efter det nye forslag vil virksomheder have en skattepligtig digital tilstedeværelse i et land, hvis deres årlige indtjening overstiger syv millioner euro, virksomheden har mere end 100.000 brugere i skatteperioden, eller hvis der indgås mere end 3.000 forretningskontrakter mellem virksomheden og brugere i en periode.
EU-kommissionen har også forberedt et alternativt lovforslag i tilfælde af manglende opbakning, der i stedet vil beskatte digitale aktiviteter som salg af onlinereklameplads og salg af data med mere.
Google betalte i 2015 0,82 procent af sit overskud i EU-landene ud af i alt seks procent på verdensplan. Facebook betalte 0,03 procent af sit skatteoverskud i Europa ud af i alt 28 procent.
Derfor er EU-landene anslået at have gået glip af 39 milliarder kroner i skatteindtægter fra it-giganterne.
AMD har nu haft en uge til at undersøge sårbarhederne. De bekræfter, at de findes, og at sikkerhedsopdateringer til alle fire typer sårbarheder er på vej i de kommende uger.
Det pointeres, at sikkerheds-opdateringerne ikke vil gå udover processornes ydeevne, som det ellers var tilfældet for Intel med de lignende sårbarheder Spectre og Meltdown.
De gør samtidig opmærksom på, at man skal have administrator-adgang for at kunne udnytte sårbarhederne, hvilket gør det noget sværere at udnytte sårbarhederne, end hvad CTS-Labs antydede i sidste uge.
Da CTS-Labs offentliggjorde fejlene skrev AMD også, at det er ualmindeligt at gå til pressen med sådan nogle fejl, før de har givet producenten ordentlig tid til at bekræfte og bekæmpe sårbarhederne – hvorfor nogle anklagede CTS-Labs for skjulte motiver.
Nu undskylder Mark Zuckerberg med en forklaring om, hvad Facebook vil gøre for at forhindre lignende problemer.
I et langt og detaljeret Facebook-opslag beskriver han situationen med Cambridge Analytica.
Allerede i 2014 ændrede de platformen så Facebook-apps ikke længere kunne tilgå nær så mange data.
Cambridge Analytica havde i 2015 sagt, at de havde slettet de data, de havde hentet før de nye regler. Det var ikke tilfældet.
Derfor vil Facebook nu undersøge alle apps, der har haft adgang til store mængder data før 2014.
Facebook vil derudover indskrænke reglerne, så apps på platformen kan tilgå endnu færre data samt gøre det mere tydeligt, hvilke apps der har hvilke tilladelser.
Zuckerberg har desuden siden skandalen sagt, at han for første gang nogensinde er villig til at vidne foran den amerikanske Kongres.
Ubers største konkurrent, Lyft, har planlagt at tilbyde deres kunder et abonnement til deres taxaservice i stil med, hvad Netflix gør for film og Spotify for musik.
Med en fast månedlig betaling så vil en Lyft-kunde således kunne rejse næsten så meget, som han eller hun vil.
Lyft er gået i gang med at teste systemet og har i den sammenhæng sendt invitationer ud til nogle af deres kunder i USA.
Prisen er ikke fastlagt endnu, men en kunde er blevet tilbudt 60 ture for 400 dollars og en anden tilbydes 30 ture for 250 dollars. Disse individuelle ture må dog maks komme op på 15 dollars, ellers betaler man differencen.
Denne form for abonnements-løsning for taxaer forventes at bryde stort igennem, når selvkørende biler bliver klar til offentlige veje.
Syv procent faldt Facebooks aktier på dagen, hvor Cambridge Analytica blev afsløret.
Dette markerer det største procentmæssige fald for virksomheden i fire år og det største fald overhovedet målt i pengemæssigt tab.
Facebook-chefen Mark Zuckerberg har omkring 400 millioner aktier i Facebook, hvorfor hans egen værdi også faldt med omkring fem milliarder dollars samme dag.
Cambridge Analytica-skandalen har både fået kritikere til at kræve, at Facebook skal reguleres, og en række brugere hævder, at de vil slette deres Facebook-brugere – flere af dem under Twitter-hashtagget #DeleteFacebook.
En fodgænger blev tidligere på ugen slået ihjel efter en påkørsel af en selvkørende Uber-bil i Tempe, Arizona. Nu har politiet i Tempe udgivet en video af ulykken fra bilens instrumentbræt.
Videoen viser tiden lige op til ulykken fra to vinkler. Først ud af forruden og derefter indvendig i bilen, hvor man kan se sikkerhedschaufføren.
Politiet er stadig i færd med at efterforske sagen, men har alligevel besluttet at dele videoen på Twitter.
Der skal advares imod stærke billeder!
Tempe Police Vehicular Crimes Unit is actively investigating the details of this incident that occurred on March 18th. We will provide updated information regarding the investigation once it is available. pic.twitter.com/2dVP72TziQ
For at hjælpe den kriseramte nyhedsindustri, der kæmper med og mod nye forretningsmodeller og spredningen af misinformation, har Google startet et nyt initiativ.
Google News Initiative (GNI) er navnet, og Google vil bruge 300 millioner dollars på initiativet henover de næste tre år.
GNI har tre målsætninger. (1) At løfte og styrke kvalitetsjournalistik. (2) At udvikle forretningsmodeller og skabe bæredygtig udvikling. (3) At give mere magt til nyhedsorganisationerne gennem teknologisk innovation.
Til at nå de mål har Google blandt andet startet Disinfo Lab i kampen mod fake news og indgået i et samarbejde om styrkelsen af børns digitale evner.
Derudover har de lavet tjenesten Subscribe with Google, der skal gøre det nemt at abonnere på diverse nyheds-sider.
IBM har afsløret, hvad de selv kalder for verdens mindste computer.
Den er mindre end et saltkorn og måler mere præcist 1 x 1 mm.
Chippen er kraftigere end en standard x86-chip fra 1990, hvilket ikke er så imponerende, hvis man ser bort fra størrelsen, men en række af disse chips kan selvfølgelig kobles sammen og udføre opgaver parallelt.
Chippen har flere hundrede tusinde transistorer og vil koste under en krone at producere.
Ifølge IBM er sådan en mikrocomputer vejen frem og vil være noget som indsættes i næsten alle computere og enheder, altså i endnu højere grad end i forvejen.
IBM nævner også, at de små computere kan kobles sammen og bruges til at drifte blockchains og dermed også udføre kryptovaluta-mining.
Microsoft har udlovet en dusør på 250.000 dollars, hvis man kan finde bestemte bugs i Microsofts software.
Dusøren er udlovet for at fange potentielle Spectre- og Meltdown-lignende sårbarheder i opløbet.
For at vinde den store pengepræmie, skal der være tale om bugs, der udnytter såkaldt ‘speculative execution’, hvilket netop er en processorfunktion, som Spectre og Meltdown udnytter.
‘Speculative execution’ er en metode i moderne processorer, hvor processoren ‘gætter’ på opgaver, som skal udføres, før det er nødvendigt.
Det er også derfor, mange fiks til Spectre og Meltdown påvirkede ydeevnen, da man indledningsvis bare slukkede for ‘speculative execution’.
Spectre og Meltdown har ramt Intel hårdt, hvorfor de tidligere, ligesom Microsoft nu, også har udlovet en dusør på 250.000 dollars til dygtige ‘bug-finders’.
