mboost-dp1

AMD

Ryzen Mobile – AMD giver Intel kamp på laptop-fronten

- Via wccftech.com -

AMD har i den seneste tid haft stor succes med at vinde markedsandele på CPU- og GPU-fronten med Ryzen-arkitekturen og Vega-grafikkort. Sidstnævnte næsten i perfekt koordinering med efterspørgslen efter grafikkort til mining af kryptovalutaer.

Nu er selskabet så klar med den kombinerede Ryzen og Vega-løsning til bærbare computere, og Intel kan godt føle sig truet.

Løsningen går under navnet Ryzen Mobile og kommer i første omgang i to CPU-udgaver:

Ryzen 5 2500U og Ryzen 7 2700U. Begge processorer har fire kerner med mulighed for otte tråde.

Ryzen 5 2500U har en base clock speed på 2 GHz og en boost clock på 3,6 GHz, mens Ryzen 7 2700U kører med henholdsvis 2,2 GHz og 3,8 GHz.

2500U har otte Radeon Vega Compute Units (CU) og en GPU clock speed på 1,1 GHz.

2700U har ti Radeon Vega CU og en GPU clock speed på 1,3 GHz.

Ifølge AMD selv kan man opnå 200 procent forbedret CPU-ydelse og 128 procent forbedret GPU-ydelse i forhold til selskabets 7. generation Bristol Ridge-serie.

Men det interessante ligger måske også i, at der samtidigt er sket en reduktion i energiforbrug på 58 procent.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

ARM Ltd.

ARM annoncerer arkitektur til sikring af IoT-enheder

- Via Hot Hardware -

‘Internet of Things’-enheder bruges i stor stil af hackere, der via en hær af enheder gennemfører DDoS-angreb og lignende.

Nu ønsker selskabet ARM at gøre hackernes arbejde sværere. ‘Platform Security Architecture’ (PSA) er navnet på det, ARM selv kalder dets første ‘common framework’ til udvikling af IoT-enheder, der er sikrere end i dag.

Det inkluderer klare vejledninger til at sikre IoT-kameraer mere effektivt – også set i forhold til udviklernes tid.

ARM introducerer i den sammenhæng en open source-udgave af dets firmware kaldet Firmware-M.

Der findes over 100 milliarder internet-tilsluttede enheder i verden baseret på ARM-arkitektur. ARM forventer, at det tal er fordoblet i 2021.

Amazon

Amazon vil levere helt ind i boligen

- Via engadget -

Medlemmer af Amazon Prime kan takke ja til en ny service fra Amazon, hvor varerne leveres helt ind i hjemmet.

Dette sker ved hjælp af en ‘smart lock’ og et kamera.

Når et Amazon-bud ankommer på adressen, scanner personen pakkens stregkode. Den handling sendes til Amazons cloud-løsning, som giver besked til førnævnte smart lock om at åbne døren.

Hjemmets ejer får besked om, at varen af afleveret sammen med en video af afleveringen.

Servicen ‘Amazon Key’ kan dog bruges til at give udvalgte personer adgang til ens hjem – enten permanent eller for en kortere periode. Det kunne for eksempel være Airbnb-udljere, der giver lejere adgang i leje-perioden.

Det er dog nødvendigt at have et specielt Amazon Cloud Cam-kamera samt en smart lock. Den pakke kan ifølge Engadget købes for 250 dollars.

Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Undervisningsministeriet

Undervisningsminister dropper forslag om gennemsøgning af elevers computere

- Via dr.dk -

Der skal alligevel ikke indføres mulighed for at gennemsøge elevers computere, når disse bliver brugt til eksamen på gymnasiet.

Det fremgik ellers af et udkast til en bekendtgørelse fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Målet var at undgå eksamenssnyd, men efter udkastet kom frem, er det blevet kritiseret fra flere sider – politiske og tekniske.

‘Det skal være sådan, at eleverne har ret til privatliv, og at ingen skal snage i feriebillederne. Når både Institut for Menneskerettigheder, eleverne selv og en række partier siger, at det ikke er i orden, må jeg lytte til dem,’ udtaler ministeren ifølge DR.

I udkastet blev der blandt andet lagt op til, at søgehistorik, profiler på sociale medier og logfiler skulle kunne undersøges.

Apple Inc.

Svært for Apple at nå forventet iPhone X-produktion i år

- Via Hot Hardware -

Ifølge Nikkei vil Apple nå at blive klar med 20 millioner iPhone X-smartphones inden året er omme. Det er kun halvdelen af, hvad selskabet har forventet at skulle bruge.

I første omgang er produktionen blevet bremset af problemer med OLED-skærmen, mens seneste knast på vejen er komponenterne brugt til Face ID.

Apple skulle være i dialog med andre underleverandører for derved at kunne fjerne flaskehalsen i produktionen.

iPhone X-forudbestillingen åbner 27. oktober, mens enhederne begynder at blive afsendt fra 3. november.

FBI

FBI: Kryptering har forhindret adgang på 6.900 enheder

- Via Hot Hardware -

San Bernardino-sagen, hvor FBI krævede Apples hjælp til at åbne en låst iPhone 5s er langt fra den eneste gang, hvor sikkerhedstjenesten har ærgret sig over kryptering.

Lederen for FBI, Christopher Wray, udtaler, at FBI har 6.900 enheder, man ønsker adgang til, men hvor dette er forhindret af kryptering, som tjenestens egne folk ikke kan omgå.

‘Det har indflydelse på efterforskning indenfor flere typer af opgaver – narko, menneskesmugling, banderelaterede aktiviteter, organiseret kriminalitet, udnyttelse af børn, anti-terrorindsats, efterretningstjenesten,’ udtaler Wray.

Han anerkender samtidigt amerikaneres ønske om privatliv og deres frygt for at miste denne, hvis muligheden for kryptering fjernes.

Essential Products Inc.

Essential Phone får 200 dollars nedslag i pris

- Via Hot Hardware -

Kampen for at blive ‘en tredje mulighed’ ud over Samsungs og Apples dyre smartphones er svær for Essential Phone. Nu sænker selskabet prisen på deres første smartphone med 200 dollars, så prisen fremover bliver 499 dollars.

De kunder, som har købt telefonen til den gamle pris kan få et tilgodebevis på 200 dollars, som kan bruges på endnu en Essential Phone eller et Essential 360-graders kamera.

I september gav sitet iFixit ét point ud af 10 mulige til Essential Phone i deres vurdering af, hvor let enheden er at reparere.

Tryg

Tvunget til at aflevere domæner til Tryg

- Via Computerworld DK - , indsendt af arne_v

Forsikringsselskabet Tryg har fået medhold i en klage over to domæner – tryg-business.dk og trygbusiness.dk – der i 2011 blev registreret af en enkeltmandsvirksomhed.

Klagenævnet for domænenavne har vurderet, at man kan forveksle forsikringsselskabet med enkeltmandsvirksomheden eller tro, der er en kommerciel forbindelse imellem parterne.

Derfor vil enhver fremtidig brug af domænerne fra enkeltmandsvirksomhedens side være i strid med forsikringsselskabets varemærkeret.

De to domæner skal derfor også overføres til forsikringsselskabet.

Facebook

Sociale medier truer viden

- Via Wired - , indsendt af arne_v

Wikipedia er i en eksistentiel krise – hvis man skal tro artiklen af Hossein Derakhshan fra Wired. Og den krise hænger sammen med resten af internettet, lyder det fra medie-analytikeren.

Wikipedias krise handler ikke om penge, for efter Donald Trumps indtog i Det hvide hus, har donationerne strømmet ind til Wikipedia. Måske af frygt for udbredelsen af ‘fake news’ eller lidt for alternative udlægninger af virkeligheden.

Problemet ligger i stedet i antallet af bidragsydere til Wikipedia. Kurven over folk, der ønsker at tilføje informationer flader ud.

Dette hægtes i artiklen sammen med et skift fra bøger til fjernsyn og senere internet, hvor man som bruger er gået fra et fokus på rationale til følelser og underholdning gennem billeder frem for ord.

I stedet for at dele idéer og viden, deler man nu underholdning, lyder kritikken. Noget der i særdeleshed er tilfældet på sociale medier.

Vi får serveret mere af det, vi gerne vil se og reagere på, mens vi ikke bliver konfronteret eller delagtiggjort i rationel viden.

Har Hossein Derakhshan en pointe med sin kritik?

Flickr - stefano girardi

Flere it-folk springer ud som konsulenter

- Via Computerworld DK - , indsendt af arne_v

It-folk vælger i stigende grad livet som konsulenter frem for fastansættelse i et selskab. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Right People Group.

Ifølge selskabet får de nu henvendelser fra kandidater, som de ikke tidligere fik.

Samme tendens ser de hos konsulentvirksomheden ChangeGroup.

Bag springet over i konsulentbranchen ligger lysten til forskelligartede opgaver hos flere selskaber – lyder det fra ChangeGroup.

Samtidigt viser den generelle mangel på it-folk sig også her – folk er kræsne, når de søger over i konsulentbranchen, fordi der er nok af opgaver at vælge imellem.

Ifølge Right People Group er for eksempel folk med erfaring inden for Microsoft Dynamics AX eller SAP samt frontend-udviklere i høj kurs.