Ved traditionel kernekraft står man tilbage med radioaktivt affald, som ingen rigtigt har lyst til at opbevare. Og når der så er fundet en placering til affaldet, er stedet en sikkerhedsrisiko fremover.

Nu har forskere fra University of Bristol fundet en metode, der måske ikke helt løser dette problem men i hvert fald gør det radioaktive affald værdifuldt.

Forskerne arbejder med en metode til at konvertere affaldet til syntetiske diamant-batterier, der i meget lang tid genererer en svag elektrisk strøm.

Syntetisk skabte diamanter leverer strøm, når de udsættes for stråling. Hvis man omdanner de radioaktive grafitstave til syntetiske diamanter, går affaldets stråling derfor fra at være en gene til en gevinst.

Forskerne kalder i en pressemeddelelse selv metoden for vejen til en langtidsholdbar og ren energikilde.

Verdens samlede mængde data bliver tredoblet frem mod 2020. Den største industri i forhold til de store datamængder er internettjenester med 32 procent efterfulgt af offentlige myndigheder med 15 procent. Det fremgår af en rapport fra it-virksomheden Cisco. Rapporten viser også, at 75 procent af al brugbar data i 2020 ikke vil blive brugt.

Den globale datamængde vil blive tredoblet frem mod 2020, fra 1,4 ZB (Zettabytes) i 2015 til 6,2 ZB i 2020. Én af de store årsager til forøgelsen skal findes i vores øgede brug af internettet, både hos forbrugerne, men også hos virksomheder, der flytter flere og flere ting i skyen. Det fremgår af en ny rapport fra Cisco.

Den mest datatunge industri er internettjenester som f.eks. Google og Amazon, der står for 32 procent af den globale data opbevaret i datacentre. Ved udgangen af 2015 opbevarede Google mellem 8.000 til 10.000 PB data. Den næststørste industri er offentlige myndigheder, hvor det amerikanske forsvar f.eks. opbevarede 2.000 til 4.000 PB i 2015. På tredje- og fjerdepladsen følger produktionsvirksomheder og sundhedssektoren.

Top 10 industrier med største datamængder:

1. Internettjenester (public cloud/Web Services) 32 %

2. Offentlige myndigheder 15 %

3. Produktion 9 %

4. Sundhed 8 %

5. Transport og kommunikation 6 %

6. Energi 5 %

7. Finans 5 %

8. Forskning 5 %

9. Uddannelse 5 %

10. Andet 4%

Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Den kommende Zen SR7 chip fra AMD skal få selskabet tilbage på markedet for high-end processorer. Lige nu sidder Intel godt og solidt i førersæder her, men AMD har – hvis seneste rygter taler sandt – et salgsargument, der i hvert fald umiddelbart er til at forstå.

Intels otte-kernede Core i7 5960X, der kører mellem 3GHz og 3,5GHz, koster i USA omkring 1.000 dollars på tilbud – AMD’s kommende Zen SR7 står til at koste halvdelen, og samtidigt skulle den være kraftigere end førnævnte chip fra Intel.

Nyeste eksemplarer af Zen-chippen har i følge Hot Hardware vist sig at køre fra 3,2GHz til 3,5GHz.

I alt skulle AMD arbejde på at få fire Zen-produkter klar til 2017. To udgaver af SR7 til henholdsvis 499 dollars og 349 dollars , én SR5 med til 249 dollars og én SR3 til 149 dollars. Se de forventede specifikationer hos kilden.

Vi har tidligere omtalt softwaren til den nye arkitektur her.

Det har kostet godt 400.000 arbejdstimer og 180 millioner kroner for Spar Nord at skifte it-platform fra SDC til BEC. De 400.000 timer fordeler sig således: 205.000 interne timer og 185.000 eksterne timer, hvilket svarer til, at over 100 fuldtidsansatte i næsten to år har arbejdet på projektet.

På længere sigt skulle skiftet dog betyde en årlig besparelse på 55 millioner kroner.

Landets femtestørste bank har 395.000 kunder med 1,5 millioner konti og mere end 1 milliard beløbsposteringer.

Processen har betydet nogle enkelte bank-løse dage i foråret, skriver Nordjyske. Læser man kommentarerne samme sted, har enkelte kunder dog også andre negative oplevelser omkring skiftet.

16 kommuner har været udtaget til stikprøvekontrol af Datatilsynet for at tjekke, om kommunerne overholder persondataloven – og det gør alle ikke.

Tilsynet konkluderer, at nogle kommuner er godt på vej, mens andre har meget kritisable forhold.

Kontrollen fokuseret på en række af de grundlæggende pligter: Man skal have sikkerhedsregler og aftaler med sine databehandlere, og man skal foretage tilsyn og påse, at sikkerheden er på plads, både i eget hus og hos eksterne databehandlerne.

‘Sager som CSC-hackersagen har vist, at netop sikkerheden hos databehandlerne er rigtig vigtig. Vores stikprøver viser, at nogle af kommunerne faktisk er godt på vej til at få fod på det. Men der er desværre også en del tilfælde, hvor det halter på de specifikke områder, som vi har undersøgt. Selv om der også er gode træk på andre punkter, er der brug for mere fokus på reglerne om aftaler og kontrol,’ udtaler Lena Andersen, der er leder af Datatilsynets tilsynsenhed.

Hun opfordrer på det kraftigste alle danske myndigheder og virksomheder om at forøge fokus på databeskyttelsen både hos dem selv og deres leverandører. De krav, som i dag følger af persondataloven, går ikke væk med den nye databeskyttelsesforordning – tværtimod – så det handler om noget endnu mere om, at organisationer, der behandler personoplysninger, skal se at få styr på deres data og deres databehandlere.

Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Softwareingeniøren Ian Duffy har under sit arbejde, der omhandlede Azure Red Hat Enterprise Linux (RHEL), fundet sikkerhedshuller. Disse gav hackere mulighed for at finde de fire Red Hat Update Appliances, der blotlægger et REST API over HTTPS. I sidste ende var det muligt for ham at få fuld administratoradgang til de fire Update Appliances.

Duffy arbejdede på at bygge et sikkert RHEL-image til Azure, og det var i denne proces, at han faldt over et installations-script benyttet af Azure til den pre-konfigurerede RPM Package Manager.

Et andet sikkerhedshul lå i Azures Linux Agent, hvor API-nøgler var blotlagte i debugging. Det skulle ifølge Ian Duffy give hackere mulighed for at få administrator API-nøgler og downloade virtuelle harddiske fra alle RHEL-installationer, der anvender samme storage-konto.

Microsoft har takket Ian Duffy ved at udbetale en dusør, og sikkerhedshullerne er nu lukket.

Telefonnummeret til den tidligere premierminister i Storbritannien David Cameron kan findes der. Det samme kan nummeret på oppositionspartiet labours leder Jeremy Corbyn og angiveligt på milliarder af andre.

En række apps lover brugerne at kunne blokere for spam-opkald. Det sker ved at indsamle numrene på dine kontakter sammen med andre brugeres kontakter i en database over ‘accepterede’ telefonnumre. Ud over blokeringen af spam-numre, giver det også app-brugeren mulighed for at slå op i databasen for at se, hvem der gemmer sig bag det telefonnummer, som f.eks. lige har haft ringet.

Men mange af disse navne og telefonnumre indsamles uden vedkommendes viden.

Indsamlingen sker ved apps som Truecaller, Sync.me og CM Security. Brugeren bedes om at uploade kontaktlisten fra telefonen ved installation. Hos en af førnævnte apps giver den indsamling angiveligt over 2 milliarder telefonnumre, mens en anden app hævder at ligge inde med over 1 milliard numre.

Man kan ikke indtaste for eksempel ‘Lars Løkke Rasmussen’ for derefter at få telefonnummeret. Men man kan dog søge på et telefonnummer og deraf få navnet. Ved en af appproducenterne kan dette lade sig gøre uden abonnement på selskabets website.

Angela Merkel, Tysklands kansler, mener, landets lovgivende magt må se på, hvordan man gennem love kan begrænse spredningen af falske nyheder på internettet. Det skal ses i forbindelse med Tysklands valg til parlamentet næste år, hvor Merkel frygter de falske nyheder kan få afgørende betydning for valgets udfald.

‘Noget er ændret – som globaliseringen marcherer afsted sker debatten i et fuldstændigt nyt medielandskab. Meninger dannes ikke på samme måde som for 25 år siden. I dag har vi falske websites, bots, trolls – ting der kører autonomt, forstærkende meninger gennem bestemte algoritmer, og vi er nødt til at lære at håndtere dette,’ udtaler Angela Merkel, der stiller op til en fjerde periode som kansler.

Forskere fra Israels Ben Gurion universitet har demonstreret, hvordan det er muligt at hacke et system – f.eks. x x, for at gøre tilsluttede hovedtelefoner til mikrofoner.

Det sker ved ‘proof of concept’-programmet ‘Speake(a)r’, der ændrer brugen af højtalerne i hovedtelefonerne. Fra at udsende lyd bliver højtalerne efter et hack brugt til at opfange vibrationer i luften og konvertere dem til elektromagnetiske signaler.

Det nye ved Speake(a)r er, at malwaren bruger en feature i RealTek audio codec til at ændre computerens output til input.

Forskerne kunne med et sæt Sennheiser-hovedtelefoner opfange lyd, der var seks meter væk og sende lyden i komprimeret form over internettet.

Under Anden Verdenskrig havde Storbritanniens afdeling for informationssikkerhed eller ‘dekryptering’ til huse i Bletchley park i byen Milton Keynes nordvest for London.

Her havde afdelingen held til at bryde aksemagternes kodede kommunikation, og nu skal bygningerne igen bruges af ‘kodebrydere’.

I 2018 bliver Bletchley Park til en ganske speciel skole for 16-19-årige, der udviser både specielle evner og interesse for it-sikkerhed. Det bliver Storbritanniens første nationale college med fokus på informationsikkerhed. De kommende hackere får gratis adgang til skolen.

Omkring 40 procent af undervisningen vil handle om informationssikkerhed i en blanding af matematik, fysik og datalogi.