mboost-dp1

barackobama.com

To kvindelige it-pionerer modtager ærespris

- Via Youtube - , indsendt af Claus Jørgensen

USA’s afgående præsident Barack Obama har uddelt dette års ‘Presidential Medal of Freedom’ til i alt 21 personer, der gennem deres virke har udmærket sig indenfor et felt.

Blandt de 21 er to kvinder, som har haft stor betydning for programmering – Grace Hopper og Margaret Hamilton.

Grace Hopper gennemførte sin ph.d. i matematik fra Yale, før hun under Anden Verdenskrig arbejdede i den amerikanske flåde. Her blev hun en af de første programmører i computernes tidlige udvikling. I begrundelsen for udnævnelsen betegnes hun som ‘The Queen of Code’. Hendes arbejde hjalp med at gøre kodningen mere praktisk anvendelig. Grace Hopper opfandt den første compiler – et fundamentalt element i nutidens digitale verden. Hun dedikerede sig til at gøre kodningen mere universel.

Margaret Hamilton var som MIT-ingeniør leder af det hold, der udviklede softwarestrukturen bag den ‘onboard flight-software’, som gjorde det muligt at lande Apollo 11.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Dustin

Black Friday har taget i danskerne – it-udstyr står højt på ønskesedlen

-

Bringes i samarbejde med Dustin home.

Black Friday fik for alvor sit store gennembrud i Danmark sidste år. Med en omsætning gennem Dankortet på næsten to milliarder kroner blev det den største enkeltstående nethandelsdag i dansk historie ifølge tal fra organisationen e-mærket, der certificerer webshops.

Pricerunner har gennemført en forbrugerundersøgelse, hvor resultaterne peger på, at de yngre forbrugere holder øje med disse ti produktkategorier – her i prioriteret rækkefølge:

1. Elektronik – generelt

2. Tøj

3. Mobiltelefoner

4. TV

5. Sko

6. Bærbar PC

7. Højttalere

8. Apple produkter

9. PC skærm

10. Headset

Her på redaktionen går vi ikke så meget op i tøj og sko, men smid endelig et link i kommentarerne, hvis du finder interessante it-tilbud derude.

Hos Dustin home er fredagens elektronik-tilbud på plads. Man kan købe en MacBook Air med en besparelse på 18 procent – normalpris: 8.799 kroner – kampagnepris: 7.199 kroner. Der er tale om 13,3″ udgaven med 8GB RAM, 128GB SSD og Core i5-processor.

Apples iPad mini 4 Wi-Fi er også nedsat med 18 procent. normalpris: 3.499 kroner – kampagnepris 2.849 kroner. For de penge får man 7,9″ skærm og 32GB hukommelse.

Punkt fire fra Pricerunners liste er også repræsenteret hos Dustin home med et Philips 55″ LED 4K TV. Her er besparelsen 28 procent – normalpris: 8.999 kroner – kampagnepris: 6.499 kr. Fjernsynet er med Android TV og Ambilight.

Gopro-kameraet HERO5 er også på tilbud med en besparelse på 15 procent – normalpris: 3.390 kroner – kampagnepris: 2.890 kroner. Der er blandt andet mulighed for at optage video i 4K, geotagge optagelser og billeder med GPS og tage billeder i RAW-format. HERO5 er vandtæt ned til 10 meter uden et ekstra undervandshus.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Kaspersky

Små børn overlades til sig selv på nettet

-

Hvert fjerde barn mellem 2-10 år har ifølge deres forældre været eksponeret for upassende indhold på nettet. Alligevel lader forældrene dem færdes online uden opsyn, viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab, som dykker ned i 2-10 årige børns digitale vaner i Danmark, Sverige og Norge.

Otte ud af ti danske børn mellem 2-10 år er på nettet flere gange om ugen via forældrenes eller egen tablet, bærbar computer eller smartphone – ifølge undersøgelsen primært for at se den populære videokanal YouTube.

Af undersøgelsen fremgår det også, at næsten halvdelen af børnene dagligt færdes på nettet uden opsyn fra en voksen.

‘Det er noget alarmerende. Særligt set i lyset af, at hver fjerde forælder i undersøgelsen fortæller, at deres barn mellem 2-10 år allerede har oplevet at blive eksponeret for upassende indhold, mens de var på nettet,’ udtaler Leif Jensen, General Manager for Kaspersky Lab i Norden i en pressemeddelelse og fortsætter:

‘Samtidig har færre end hver tredje forælder (29 pct.) aktiveret YouTubes egen forældrekontrol på enhederne, som de små børn benytter.’

På trods af at danske børn lige så ofte er på nettet og faktisk downloader flere apps end deres jævnaldrene i Sverige og Norge, er deres forældre tilsyneladende ikke lige så bange for, at de skal komme galt afsted. Faktisk udmærker de danske forældre sig ved at være markant mindre bekymrede for, at deres børn bliver eksponeret for upassende indhold og personer eller selv uploader upassende indhold på nettet sammenlignet med de norske og svenske forældre.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

sxc.hu

Fængsel til tys-tys-kilde og Qvortrup i Se & Hør-sag

- Via dr.dk -

Daværende chefredaktør på ugebladet Se & Hør, henrik Qvortrup, er ved Retten i Glostrup blevet idømt et år og tre måneders fængsel, hvor af de tre måneder er ubetinget, mens resten er betinget – samt 200 timers samfundstjeneste. Dette er for at indlede samarbejdet med den såkaldte ‘tys-tys-kilde’ hos IBM og for systematisk at bruge oplysningerne til historier i bladet. kilden leverede ulovligt informationer om kendte danskeres kreditkort-transaktioner mod betaling fra Se & Hør. Henrik Qvortrup vil endnu ikke oplyse, om han anker dommen.

Oplysningerne ligger til grund for 20-25 artikler i Se & Hør.

Tys-tys-kilden, Peter Bo Henriksen, idømmes et år og seks måneders fængsel. Samtidigt beslaglægges 365.000 kroner. Retten finder det bevist, at han uberettiget sikrede sig adgang til tre databaser hos PBS/Nets for at indsamle kreditkort-informationer. Peter Bo Henriksens advokat oplyser til DR, at man vil anke dommen.

Journalist Kasper Kopping idømmes fire måneders fængsel, der er betinget af 120 timers samfundstjeneste. Prøvetiden er på et år.

Journalisten Ken B. Rasmussen idømmes fire måneders fængsel, der er betinget af 120 timers samfundstjeneste med prøvetid på et år.

Tidligere chefredaktør Kim Henningsen idømmes et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste med prøvetid på to år.

Tidligere chefredaktør på Se & Hør og udgiverredaktør hos Aller, Per Ingdal, frifindes som den eneste i sagen.

Folketinget.dk

LA: Staten skal satse på flere, mindre it-virksomheder ved udbud

- Via Computerworld DK - , indsendt af arne_v

Liberal Alliances it-ordfører, Danny K. Malkowski, mener, staten vil få mere brugbar it for pengene, hvis der satses på flere, mindre og innovative it-virksomheder i stedet for store samlede løsninger fra et af landets få, store it-leverandører.

‘I dag har mindre danske virksomheder ikke mandskabet bag sig til at indgå offentlige it-kontrakter, og det hæmmer både den økonomiske vækst og innovationen i de offentlige it-løsninger,’ udtaler Danny K. Malkowski til Computerworld.

Han ser derfor gerne, at de store offentlige udbud deles op i for eksempel 10 eller 12 mindre projekter, der giver flere af de mindre danske virksomheder og iværksættere mulighed for at byde ind på opgaverne.

Malkowski er ud over barselsvikar i Folketinget for Laura Lindahl også medejer af fire virksomheder. To af disse er it-orienterede med cloud-computing og 3D CAD-software som produkter.

SAP AG

KMD bevæger sig væk fra mainframen

- Via Version2 - , indsendt af arne_v

Den er stadig en vigtig platform for mange af de systemer, KMD udvikler, men mainframens afløser er ved at blive udviklet i selskabet. Den nye platform baserer sig på SAP’s in-memory-database SAP Hana. KMD arbejder lige nu på 50 systemer, der skal køre på SAP Hana.

For at kommme udenom en af de begrænsninger, systemet normalt har, arbejder KMD sammen med Hitachi Data Systems (HDS).

‘Normalt køber du en maskine, der er bygget til Hana fra leverandøren, og du skal vide, hvor stor kapacitet du har behov for. Så hvis det viser sig, at den boks, du har købt, ikke er stor nok, så skal du købe en ny boks,’ forklarer chef for KMD’s SAP-arkitektur Ole Høgfeldt Jedrzejczyk til Version2.

I praksis betyder det, at KMD sammen med HDS har sammensat en hardware- og softwareplatform, der gør, at SAP Hana-maskinerne kan opbygges af moduler på 128 gigabyte hukommelse og dertilhørende serverkapacitet.

Det er grundstenene i et SAP Hana-site på 100 terabyte, som KMD har opbygget.

KMD har som ambition for platformen at følge anbefalingerne fra SAP om at holde sig til standardkomponenter så meget som muligt.

Flickr - bongo vongo

SHA-1 droppes af browserproducenter

- Via Computerworld DK - , indsendt af arne_v

Den over 20 år gamle sikkerhedsteknologi SHA-1 er nu ikke længere velkommen i Firefox, Chrome, Edge og IE. Teknologien anvendes stadig på en del websites.

Secure Hash Algorithm (SHA-1) bruges til SSL-certifikater og blev udviklet i 1995 af NSA.

Google skriver i et blogindlæg, at det er 11 år siden, de første svagheder ved algoritmen blev nævnt. Samtidigt peger ny forskning på forestående mulighed for hackerangreb, der direkte kan have indflydelse på integriteten i web PKI (Public Key Infrastructure).

Det vil Google beskytte brugerne mod, og derfor stopper selskabet med at stole på certifikater, der anvender SHA-1. Besøger man en side, der gør brug af sådan et certifikat, mødes man af en advarselsmeddelelse.

Lignende tiltag er af samme grund på vej fra Mozilla og Microsoft med implementering i 2017.

@erictucker, Twitter

Nærstuderet eksempel på spredningen af falske nyheder på sociale medier

- Via nytimes - , indsendt af Hekatombe

En 35-årig amerikansk mand ved navn Eric Tucker havde omkring 40 følgere på Twitter – før han postede en række billeder af busser, der havde fragtet betalte demonstranter til Austin for at protestere mod præsidentvalgets udfald – Donald Trumps sejr.

Billederne blev delt flere end 16.000 gange på Twitter og flere end 350.000 gange på Facebook – også med deltagelse af netop Donald Trump.

Men Eric Tucker tog fejl.

New York Times har set på mønsteret i, hvordan falske nyheder deles på sociale medier med afsæt i ovennævnte eksempel.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Folketinget

Fængselsdom til it-sikkerhedsprofessionelle for hack af SF og Radikale

- Via Version2 - , indsendt af arne_v

To mænd på 23 og 32 år er i Københavns Byret idømt henholdsvis halvandet år og ni måneders fængsel for politisk hacking. Alt pånær tre måneder er gjort betinget med prøvetid på to år, mens de samtidigt skal udføre henholdsvis 200 og 120 timers samfundstjeneste.

De to har samlet set hacket 101 firmaer og organisationers hjemmesider og it-systemer – herunder partierne SF og Radikale.

Gennem SF’s it-system fik de to mænd adgang til en liste over godt 15.000 partimedlemmer.

De fik også hentet navn, cpr-nummer og adresse på 22 SF-folketingspolitikere og 91 medlemmer af Folketinget. Disse informationer offentliggjorde mændene, da de ramte politikere havde stemt for en lov om Center for Cybersikkerhed, der giver Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til private oplysninger om danskere.

Begge dømte har haft firmaer, der arbejdede med it-sikkerhed.

GitHub

8 millioner GitHub-konti lækket fra rekrutteringsselskab – se om din konto er i blandt

- , indsendt af arne_v

En fil, der tilsyneladende indeholder et kopi af en MongoDB-backup fra august, er lækket fra det spanske selskab GeekedIn.

Selskabet arbejder tilsyneladende med at finde de rette udviklere til ubesatte stillinger eller projekter.

I sit arbejde med at rekruttere de rette mennesker scraper GeekedIn GitHub for offentlig information fra brugerprofiler. Det er en kopi herfra, der nu er i cirkulation – i praksis omkring 8,2 millioner unikke e-mail-adresser. Af disse e-mails ender 7,1 million dog på ‘github.xyzp.wzf’ – der er indsat, fordi profilen ikke har en offentlig e-mail tilknyttet. Omkring 15.000 e-mails endte på ‘bitbucket.xyzp.wzf’ – så GeekedIn lader til at samkøre data fra flere steder.

Bloggeren Troy Hunt, der har kigget nærmere på dataen, kontaktede GitHub for at få deres syn på sagen:

‘Third parties frequently scrape public GitHub data for various reasons, such as research or archival purposes. We permit this type of scraping so long as any user’s personal information is only used for the same purpose for which they gave that information to GitHub. Using scraped information for a commercial purpose violates our privacy statement and we do not condone this kind of use,’ skriver GitHub.

En retningslinje som GeekedIn tydeligvis ikke skeler til.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.