Selskabet Hyperloop One bygger sammen med Forenede Arabiske Emirater et hyperloop-system, der skal kunne tilbagelægge turen mellem Dubai og Abu Dhabi på 12 minutter. Der er tale om cirka 159 kilometer, der normalt betyder et par timers bilkørsel.
Sammen med landets myndigheder vil Hyperloop One undersøge mulighederne for at indføre transportsystemet i hele Dubai og Forenede Arabiske Emirater – og herunder om det er økonomisk bæredygtigt.
Før arbejdet går i gang, skal ‘full scale’ tests i Nevadas ørken dog gennemføres i løbet af 2017.
Verdens tredjestørste havne-operatør, DP World Group, har givet Hyperloop One 50 millioner dollars i finansiering for at udvikle et transportsystem, der kan bruges til fragt af gods.
Ud over godstransport arbejdes der også på en udgave af hyperloop til passagertransport.