Forskere fra Joint Quantum Institute ved Maryland Universitet i USA har lavet verdens første programmerbare og omprogrammerbare kvantecomputer.

Forskernes kvantecomputer består af fem ‘quantum bits’, såkaldte qubits, der hver er et elektrisk ladet ytterbium atom, fanget i et magnetfelt.

Ved hjælp af en laser kan forskerne manipulere atomerne med præcise energiladninger og derved påvirke, hvordan atomerne interagerer. På den måde kan computeren programmeres og omprogrammeres med forskellige algoritmer – en såkaldt ‘general purpose’ kvantecomputer.

“Det bliver et spørgsmål om software, og ingen andre kvantecomputerarkitekturer har den fleksibilitet,” fortæller Shantanu Debnath fra forskerholdet.

På grund af kvantefysikkens mærkværdige natur kan kvantecomputere bruges til helt nye typer af beregninger, som kan løse komplicerede problemer, der er umulige at løse på traditionelle computere.

Forskerne testede computeren med tre forskellige kvante-algoritmer. Deutsch-Jozsa og Bernstein-Vizirani algoritmerne, som bruges til at teste kvantecomputere, kørte med succes henholdsvis 95 og 90 procent af gangene. ‘Quantum Fourier Transform’-algoritmen, som bruges i kvante-programmer til brydning af kryptering, og som forskerne forklarer er blandt de mest komplicerede kvante-udregninger, lykkedes 70 procent af gangene.

Forskerne forklarer, at selvom deres computer kun bruger fem qubits, så kan samme teknik bruges til at lave kvantecomputere med langt større antal qubits.

Microsoft fortsætter slaget om markedsandele for internet-browsere.

I et blogindlæg fortæller de om de forbedring til Edge-browseren, som de har lavet med ‘EdgeHTML 14’ i Windows 10 Anniversary Update.

Med opdateringen er det nu muligt at bruge tilføjelser til browseren, som Chrome og Firefox-brugere har været vant til længe.

Og i særdeleshed fremhæver Microsoft tilgængelighed som en væsentlig grund til at vælge deres browser.

Microsoft fortæller at Edge er den mest tilgængelige browser, de nogensinde har udgivet, og viser en graf fra HTML5Accessibility-benchmarken, hvor Edge får en score på 100 procent. Firefox og Chrome får henholdsvis 89 og 81 procent.

“Vi har altid været optagede af at gøre, så nettet bare fungerer for alle, og med disse ændringer er vi stolte over at levere en bedre oplevelse for det brede spektrum af brugere, som er afhængige af hjælpemidler hver dag,” skriver Microsoft.

Microsoft har igennem de seneste måneder intensiveret kampen om markedsandele for browsere.

Vi har tidligere skrevet om deres charmeoffensiv både med udsagn om, at Edge er bedst til Netflix-streaming, og at browseren leverer bedre batterilevetid end konkurrenterne.

Og Microsoft holder sig ikke fra at bruge halv-beskidte kneb.

Windows 10 brugere har rapporteret om Windows-notifikationer, der fortæller, at deres Chrome og Firefox-browser dræner batteriet og opfordrer dem til i stedet at bruge Edge, for at spare på strømmen.

I de seneste tal fra maj 2016 har Edge-browseren blot 1,2 procent af browser-markedet.

Du kan få op til 200.000 dollars hvis du finder sikkerhedshuller i Apples software. Det annoncerer selskabet på cybersikkerheds-konferencen Black Hat, der afholdes i Las Vegas.

‘Apple security bounty program’, er første gang Apple direkte udlover dusører eller betalinger for detektivarbejdet. Andre store selskaber som Facebook, Google, Microsoft, Yahoo, Chrysler og United Airlines har længe gjort brug af lignende tiltag.

Sidste år udbetalte Google 550.000 dollars til personer, der fandt sårbarheder i Androidsoftwaren. Facebook meldte i februar ud, at selskabet siden 2011 har udbetalt mere end 4.3 millioner dollars gennem dets ‘bug bounty program’.

Det nye tiltag fra Apple skal måske få personer med viden om sårbarheder til at kontakte Apple i stedet for at forsøge at sælge deres viden til hackere eller statsmagter, skriver CNet.

Facebook forsøger nu igen at gøre op med de forhadte ‘clickbait’-overskrifter.

Firmaet skriver i en meddelelse, at overskrifter, der bevidst udelader vigtig information, eller som vildleder og overdriver, for at få folk til at klikke på linket, fremover vil blive rangeret lavere i Facebooks ‘News Feed’.

Det skal sikre den ‘autentiske’ kommunikation på platformen, som brugerne efterspørger, forklarer Facebook.

Selv giver de et par eksempler på overskrifter, de ikke vil have: “Da hun så under sine sofapuder og så DETTE? Jeg var CHOKERET!” og “Han puttede hvidløg i sine sko før han gik i seng og hvad der så sker er svært at tro.”

Facebook forklarer, at deres system opfanger de ord og vendinger, som ofte bruges i ‘clickbait’-overskrifter, men ikke i andre overskrifter, på samme måde som mange spam-filtre fungerer.

For to år siden justerede Facebook deres ‘News Feed’-algoritme for at modgå ‘clickbait’, men de ændringer viste sig ikke at være nok, forklarer de.

Facebook er en af de vigtigste kilder til trafik for mange nyhedssider, hvorfor overskrifter, der er designet til at blive delt og skabe opmærksomhed, er blevet udbredte flere steder.

Derfor kan Facebooks initiativ godt have en effekt på, hvordan nyhedsartikler og overskrifter skrives, men det rejser omvendt også spørgsmål om Facebooks rolle og magt i nyhedsformidlingen.

De chip-baserede kreditkort er i USA blevet lovpriset for at være nær-umulige at forfalske.

Kortenes magnetstriber skulle efter planen signalere overfor kort-terminalen, at brugeren skal bruge chippen i stedet. Men selskabet NCR, der arbejder med teknologi til betalinger, påstår at have fundet en forholdsvis let måde at omgå den foranstaltning på.

Magnetstriben kan ‘overskrives’, så kortet virker til at være uden chip i. På den måde kan kriminelle blive ved med at bruge kortenes magnetstriber, som tilfældet har været før USAs skift til chip-baserede betalingskort – hævder NCR.

Selskabet fremlagde fundet ved den igangværende Black Hat computersikkerhedskonference. Kritikere siger dog, at teorien ikke holder i praksis, da kort-terminalen måske kan snydes, men bankens ‘backend’ ikke vil blive ved med at godkende transaktionerne.

I sammenhæng med skiftet til chip-baserede kort har der været stor fokus på at sikre kommunikationen mellem terminal og det bagvedliggende betalingssystem. Men ‘kommunikationen’ mellem kort og terminal er stadig ukrypteret.

Ransomware boomer, og firmaer er slet ikke klædt ordentligt på til at klare udfordringen. Det må være konklusionen oven på en undersøgelse, som cyber-sikkerhedsfirmaet Malwarebytes står bag.

Undersøgelsen spurgte firmaer i USA, Canada, Storbritannien og Tyskland om deres erfaringer med ransomware, og den fandt, at Storbritannien og USA indtog den kedelige føring, med respektive 54 procent og 49 procent af firmaer, udsat for ransomware angreb i løbet af det seneste år.

34 procent af firmaerne, der havde været udsat for angreb, fortalte, at de havde tabt penge, fordi de ikke kunne tilgå vigtige filer. I Storbritannien havde 24 procent af de udsatte firmaer været nødt til at stoppe alle aktiviteter med det samme på grund af angrebet, og ni procent havde været helt lammet mens angrebet stod på.

I alt havde 40 procent af alle adspurgte firmaer været udsat for angreb, og i 3,5 procent af tilfældene, havde ransomware-angreb bragt liv i fare.

Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

I USA ønsker internetudbyderen Comcast at gå i samme retning som konkurrenten AT&T – rabat på den månedlige internetregning, hvis selskabet så til gengæld får lov til at logge og videresælge brugernes internetdata til reklameindustrien eller andre interesserede selskaber.

Comcast har efter sigende arbejdet på at få Feredal Communications Commission (FCC) til at godkende mere udbredt brug af denne slags tilbud.

Argumentationen fra udbyderen er, at oplysningerne allerede logges hos f.eks. Google, Netflix og Facebook. Derfor ønsker udbyderne at få samme salgsmuligheder.

Kritikerne mener til gengæld, der er en markant forskel på, at Netflix f.eks. logger adfærd på deres isolerede platform til at en udbyder samler al internethistorik og adfærd i en samlet pakke.

Det ventes, at FCC udarbejder et nyt privacy-regulativ i år. Så er spørgsmålet, om Comcasts bøn bliver hørt.

Programmet Telegram, der har slået sig op som en krypteret og sikker beskedservice, afviser historier om datalæk. Der skulle efter sigende være tale om oplysninger på 15 millioner iranske brugere. men enkelte konti er måske blevet hacket.

En ansat hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty har udtalt, at hackere har identificeret telefonnumre på 15 millioner iranske brugere og kompromiteret flere end et dusin Telegramkonti.

Telegram svarer, at der er tale om allerede tilgængelig data på de 15 millioner brugerprofiler, mens oplysningen omkring hack af omkring et dusin brugeres konti kan være korrekt. Dette skulle være sket ved at opsnappe SMS-koder afsendt til brugerne.

Derfor anbefaler selskabet, at ‘brugere i visse lande gør brug af to-trins verifikation til at beskytte passwords’.

Telegram, der har hovedkvarter i Berlin – Tyskland, hævder at have over 100 millioner aktive brugere.

En udvikler fra Intels VR-afdeling kom muligvis til at røbe lidt for meget om selskabets planer for deres udviklerkonference Intel Developer Forum.

Dimitri Diakopoulos tweetede et billede af et HTC Vive-headset påsat et specialbygget kamera med seks fremadpegende linser, tre i hver side. Han forklarede, at kameraet er en prototype, der kan måle afstand til brugerens omgivelser. De tweets er siden blevet slettet.

Til VR-nyhedssiden UploadVR forklarede han, at systemet kan bruges til tracking af brugeren hænder eller IR-controllere. Systemet kan også skanne ens omgivelser, mens man er i VR-verdenen, og dermed for eksempel give en advarsel, hvis man er ved at gå ind i møbler eller træde på kæledyr.

HTC Vive har allerede et kamera, der peger fremad, men afstandsbedømmelse ville potentielt give nye muligheder for at integrere brugerens virkelige omgivelser i VR-oplevelsen, samt give brugerne friere rammer til at bevæge sig rundt.

Flere informationer forventes at komme på Intel Developer Forum, der løber af stablen 16. til 18. august i San Francisco.

Det Hong Kong-baserede valutabureau BitFinex er blevet hacket med det resultat, at gerningsmændene slap afsted med 119.756 bitcoins. Det svarede på gerningstidspunktet til cirka 431 millioner kroner.

Den digitale valutas værdi gik kort efter tyveriet ned med over 20 procent.

Ifølge Bitcoin Charts har Bitfinex de seneste 30 dage haft en omsætning på lidt under 600.000 Bitcoins.

Der har dog været større tyverier af Bitcoins i valutaens forholdsvis korte historie.