mboost-dp1

Samsung Galaxy S 2 i9100 (SGS II) hardware review


Gå til bund
Gravatar #1 - gnarfsan
30. maj 2011 19:42
Dette review beskæftiger sig udelukkende med hardwaren, da det for mig er for tidligt at lave et review af softwaren, som jeg kan stå inde for.

Om mig
Jeg er klassisk nørd, og betragter mig selv som mere krævende end en almindelig bruger. Jeg har ejet en Samsung Galaxy S 1, som jeg stadig er i besidelse af, men den er afskrevet. Jeg har også ejeg to iOS enheder, hvoraf den seneste var en iPhone 3GS. Hvis du har læst mine udtalelser om mine tidligere telefoner, så vil du vide at jeg ikke ukritisk kunne finde på at forsvare mine køb af dyre smartphones, så derfor taler jeg lige ud af posen, udfra mine indtryk. Jeg vil ikke tage parti i kampen om hvilket firma, der er det bedste, Apple eller Google, for det eneste, der interesserer mig er produktet.

Den korte version med point på en skala fra 0 til 10
Design: 9
Konstruktion og materialer: 8
Valg af teknologier: 10
Display: 9
Performance: 10
Batteri: 10
Kamera/blits: 9
Signal: 9
Lydkvalitet: 9
Wi-Fi: 10

Bemærk at jeg endnu ikke har testet GPS'en.

Samlet bedømmelse: 9,3 / 10

Detaljeret gennemgang

Design
Designet er smart, elegant, stilrent, slankt og der er ikke umiddelbart design features, man bliver træt af at se på i længden. Den er måske nok mest lavet for at tiltale mænd, da designet er enkelt og sort.

Der er stadig lidt iPhone over designet, når man ser den lige for, og det bliver mere udpræget når man ser på layoutet i Touchwiz. Når det er sagt, synes jeg at der er lykkedes Samsung at lave den pænere, smartere og mere moderne at se på. Med andre ord synes jeg at iPhone 4 ser lidt gammeldags ud i forhold til SGS II. Den skal ses i virkeligheden, for billeder gengiver ikke designet ordentligt.

Konstruktion
Ligesom med den gamle SGS I, så består telefonens ydre af gorilla glas, lakeret (blodstensfarvet) aluminium og polykarbonat, som vi kender det fra skudsikre vinduer og flyvinduer. Den føles behagelig i hånden, og den nye nubrede bagside, hjælper kun på det. Jeg vil dog sige at jeg faktisk synes at den gamle SGS I føltes mere behagelig, fordi den havde mere volumen og flere rundinger, men det vil jeg gerne ofre for at have en telefon, der fylder mindre i lommen.

Knapper klikker som godt, som man kan ønske sig, og power knappen er blevet mindre og har fået mere vægt end i den gamle SGS I, så det nu er et mindre problem at den er placeret direkte overfor volumen knapperne.

USB stikket er flyttet ned i bunden, så man nu kan bruge cradles, uden en ekstra ledning, der når til toppen. En feature, jeg har savnet ved SGS I, hvor stikket sidder i toppen.

Det eneste kritikpunkt, jeg har, er at bagsiden giver en en snert af panik, når man arbejder med den, for den er tynd og man har hele tiden en fornemmelse af at man er ved at knække den. Måden den sidder fast på, gør også at den ikke er særligt nem at arbejde med, de første par gange.


Valg af teknologier
Ligesom med forgængeren, er det tydeligt at Samsung har været en tur rundt på fabrikkerne for at opstøve alt det nyeste, og bedste, de har kunnet finde. Her er en kort liste:
- CPU: ARM V7, Dual Core @ 1,2 GHz
- Skærm: 4,3" Super AMOLED Plus, 480x800 med 24bit farver, multitouch naturligvis.
- RAM: 1 GB
- Flash: 16 GB
- Sensorer: A-GPS, gyroskop, kompas og accelerometer.
- Flash, indbygget: 16 GB
- Camera: 2 Mpixel/ 8 Mpixel med LED blits. Optager fuld HD @ 30 fps.
- Stik: USB / HDMI ud via MHL (kabel medfølger ikke), mini jack
- Radio: FM RDS med kanal ID.
- 2 mikrofoner, hvoraf den ene (oppe ved jackstikket) bruges til støjdæmpning ved tale.
- Batter: 1.650 mAh, eller op til 18,3 timers tale eller 710 timers stand by med GSM og 9 timers tale eller 620 timers stand by med 3G. Ja, det er en lidt optimistisk angivelse.
- Flash stik: Op til 32GB microSD

Ja, der er vist ikke så meget at sige ud over at der ikke rigtigt er nogen anden telefon på markedet, der hamler op med dens specs. Der er faktisk heller ikke tablets, der er hurtigere eller fyldt med flere features.

Men har de ødelagt det med dårligt software? Mit umiddelbare indtryk er at de også har leveret på det punkt, denne gang, men jeg er som sagt nødt til at bruge lidt mere tid sammen med den, inden jeg udtaler mig endeligt. Jeg kan dog afsløre at Touchwiz 4 har fået en ordentlig overhaling i forhold til hvad man finder på SGS I, selv med seneste opdatering.

Display
Wow, er vi nået så lang?. Det er det første jeg tænkte, da jeg tændte telefonen første gang. Skærmen er stor, og farverne er overvældende klare. Det sorte er sort, og farverne er nok måske en smule overmættede, men jeg er ligeglad, det ser fantastisk ud. Jeg kan ikke rigtigt sammenligne med andre skærme end den, der sidder i SGS I. Den nye skærm er endnu bedre, og der er lavet om på strukturen i den måde, skærmens pixels er sat sammen på. Det kan ses her http://www.oled-info.com/super-amoled-plus. Skærmen kan anvendes uden problemer, selv på en dag med høj solskin fra en skyfri himmel.

Størrelsen er god, for den gør keyboardtaster større og dermed nemmere at bruge. Det er naturligvis også lækkert til al slags læsning.

Touch responses er naturligvis i topklasse.

Grunden til at jeg kun har givet den 9 ud af 10, er punktopløsningen. Man kan se pixels med det blotte øje, selv på rimelig lang afstand, fordi skærmen er så skarp. Men hvad fanden, efter min mening, er der ikke noget, der slår den, den er bare stadig ikke perfekt.

Performance
Den benchmarker til 3.300 i quadrant, første kørsel og 3.700 i anden, nyopstartet og lige ud af kassen. I Linpack ser vi på en skore á 44.000. Altså næsten 4 gange så højt som den gamle SGS I. Og det kan ses. Alt kører glidende. Den starter hurtigt op. Programmer loader meget hurtigt. Installation af apps tager meget få sekunder efter download og browseren loader så hurtigt, at jeg efterhånden er ligeglad med om man kan lave den hurtigere. Newz.dk's forside uden flash og cache på en 15 Mbit forbindelse, ca. 5 sekunder.

Grafikken har jeg ikke testet, da jeg ikke kan finde et spil, der udnytter den fuldstændigt.

Jeg vil komme nærmere ind på hvordan hele grænsefladen kører i software reviewet.

Batteri
Den holder længe. Faktisk tror jeg at de 448 timers gennemsnit (18 dage), Samsung specificerer er realistisk, hvis man kun bruger den som telefon. Men det gør jeg ikke. Min holdning er at en smartphone skal bruges, så meget, jeg har lyst til og jeg gider ikke at tænke på batteritid.
Med mit forbrug holder den godt og vel en dags tid, og mit forbrug er rimeligt stort.
Et mere moderat forbrug vil nok give 2 dage eller måske 3 dage, så vi snakker ca. samme batteritid, som vi kender den fra SGS I.

Kamera/blits
Det bedste kamera, jeg har set i en telefon indtil videre, og jeg har set lidt forskelligt. Blitsen er meget kraftig, hvilket 30 chokkerede og nu svagtseende bryllupsgæster kan bevidne. Jeg vil anbefale at se nogle videoeksempler på youtube og billeder på nettet. Der er nok af dem.

Kameraet har optisk autofokus, kan optage 1920x1080 video, og fokuserer løbende. Lyden er ok.

Signal
Den har en god antenne, der slår både min iPhone 3GS og min gamle SGS I. Jeg har ikke oplevet problemer med dækningen. Jeg tør ikke give den mere end 9, da jeg ikke helt ved hvad 10 vil sige her.

Lydkvalitet
Udemærket lydkvalitet, når man snakker, og musikken er afspilles også ok. Bedre end iPhonen, men jeg ved ikke om den slår SGS I. Højttaleren sidder dog på bagsiden, hvilket af og til kan gøre lyden lidt svag.

Men hvor fanden er min remote på headset ledningen? Kom nu Samsung...

Wi-Fi
Den finder fint Wi-Fi netværk og holder dem. Væsentligt bedre end iPhonen og min iPad 2. Perfekt vil jeg tro.

Konklussion
Der er ikke meget negativt at sige her. Jeg synes at det er en rørende billig telefon, når man tager i betragtning, hvor meget, det er lykkedes Samsung at proppe i den.

Hardwaremæssigt kan jeg kun anbefale denne telefon. Den er kort sagt lækker, men prøv den i butikken, for den er stor, og du er måske mere kritisk med hvordan, den ligger i din hånd.

This review is provided "as is". Typos and bad grammars may annoy you. But before you point them out to me I would like to inform you that I don't give a fuck. Any additions to this review will start with "TILFØJELSE", in case you want to search for them Thank you.
Gravatar #2 - gnarfsan
30. maj 2011 19:53
Spørgsmål modtages gerne, men hold dem venligst i tråden, så andre kan læse dem og mine svar.
Gravatar #3 - Daniel-Dane
30. maj 2011 20:04
Det er lidt ærgerligt, at du ikke har testet dens performance i spil.

markjensen
Hvordan kan batteri få 10, når den holder lige så længe som SGS1 (én dag i dit tilfælde)?
Du skriver under kamera, at lyden er ok, og under lydkvalitet er den også okay til musik. Hvorfor får 'okay' en 9'er?

P.S.
Når du har testet software (og rettet stavefejl), må du meget gerne sende den ind som en artikel. C:
Gravatar #4 - Slettet Bruger [2693874768]
30. maj 2011 20:04
Så er det bare en skam at den er kedelig om 3 måneder.

Med android er det som at være Teenager igen "Hvafforn android har duuh?"
De skal passe på det ikke bliver uoverskuelig.
Gravatar #5 - Slettet Bruger [2693874768]
30. maj 2011 20:06
Du får den ikke til at holde 18 dage strøm.. ALDRIG, også selvom du bare lade den ligge med slukket skærm.
Gravatar #6 - Daniel-Dane
30. maj 2011 20:09
#5
Sikker? Min iPhone 2G kan stadig klare op til 10 dage, hvis forbruget ligger på et minimum (<2 timer).
Gravatar #7 - Magten
30. maj 2011 20:09
SlettetBruger (4) skrev:
Så er det bare en skam at den er kedelig om 3 måneder.
Det var så lige netop det jeg ikke synes Android gjorde, medmindre du kun tænker på HW? På SW siden var der altid nye ting at udforske og lege med.

#1
Lækker gennemgang, glæder mig til at høre mere om SW ;) Har nogle familiemedlemmer der har spurgt mig om den, så det er helt perfekt at høre fra en der bruger den til hverdag og samtidig er kritisk :)
Gravatar #8 - gnarfsan
30. maj 2011 20:11
Daniel-Dane (3) skrev:
vordan kan batteri få 10, når den holder lige så længe som SGS1 (én dag)?

Fordi batteriet holder til en hel dags stort forbrug, og mere batteri gør telefonen større, hvilket jeg ikke ville bryde mig om. Det er en ballance mellem batteritid, performance og størrelse. Jeg synes at de rammer den godt.
Daniel-Dane (3) skrev:
Du skriver under kamera, at lyden er ok, og under lydkvalitet er den også okay til musik. Hvorfor får 'okay' en 9'er?

Fordi jeg ikke har hørt støj eller fejl i lyden. 9 af 10 er min opfattelse baseret på at det er en mobiltelefon, og jeg ikke savner bedre lyd. Men du skal nok ikke regne med at den ovespiller din dyre forstærker.
SlettetBruger (4) skrev:
Så er det bare en skam at den er kedelig om 3 måneder.

Hvorfor? Den har kraften til at køre Honneycomb, så mon ikke Samsung opdaterer den?
Gravatar #9 - gnarfsan
30. maj 2011 20:14
Magten (7) skrev:
høre fra en der bruger den til hverdag og samtidig er kritisk :)

Tak, jeg skal prøve at dæmpe min nerdgasm ;-)
Gravatar #10 - m910q
30. maj 2011 20:32
Hvordan er vibratoren i forhold til SGS1?

Og glæder mig til at høre din vurdering på GPSen...
Gravatar #11 - gnarfsan
30. maj 2011 20:35
m910q (10) skrev:
Hvordan er vibratoren i forhold til SGS1?

Den er en smule svagere og jeg vil vurdere den til at køre med den dobbelte frekvens, men det er et slag på tasken.
m910q (10) skrev:
Og glæder mig til at høre din vurdering på GPSen...

Den skal du nok få :-)
Gravatar #12 - GormDK
30. maj 2011 20:37
gnarfsan (11) skrev:
Den er en smule svagere og jeg vil vurdere den til at køre med den dobbelte frekvens, men det er et slag på tasken.

Hvis du havde påstået, at du kunne mærke, at den vibrerede med præcis dobbelt frekvens ville det satme også have været for meget af det gode :)

Men ellers props for at have taget dig tid til at lave anmeldelsen og at følge op på spørgsmålene.
Gravatar #13 - Slettet Bruger [2693874768]
30. maj 2011 20:40
Daniel-Dane (6) skrev:
#5
Sikker? Min iPhone 2G kan stadig klare op til 10 dage, hvis forbruget ligger på et minimum (<2 timer).


o.O

Waah
Gravatar #14 - gnarfsan
30. maj 2011 20:41
GormDK (12) skrev:
Men ellers props for at have taget dig tid til at lave anmeldelsen og at følge op på spørgsmålene.

Tak :-)
Gravatar #15 - MiniatureZeus
30. maj 2011 20:48
SlettetBruger (13) skrev:
Daniel-Dane (6) skrev:
#5
Sikker? Min iPhone 2G kan stadig klare op til 10 dage, hvis forbruget ligger på et minimum (<2 timer).


o.O

Waah

Det kan min altså også... Jeg bruger min en del (1-1,5 timers tale, 2-3 timers musik med skærm slukket og 5-10 minutters spil hver dag), dog med WiFi slukket og skærm på 3/4 styrke, og den skal lades op omkring hver 7-8. dag... Hvis WiFi er tændt skal den lades op hver 2.-3. dag..
Gravatar #16 - gnarfsan
30. maj 2011 20:54
Det er forbandet svært at lade den ligge, men jeg kan godt prøve en dag med mere moderat forbrug.
Gravatar #17 - Slettet Bruger [2693874768]
30. maj 2011 21:01
MiniatureZeus (15) skrev:
7-8. dag


Waaaah??

Fuck mine telefoner har været skod så. 1½ dag på android. Hæftigt brug altid.
WP7; har ikke engang apps og alligevel holder den måske kun lidt over en weekend med udvidet batteri.

På den anden side taler jeg faktisk ofte i tlf. hmm
Gravatar #18 - Ronson ⅍
30. maj 2011 21:20
Jeg forventer at jeg må lege lidt med din sorte stang når vi kommer til Harzen Pripyat, så jeg ved om det bliver sådan en næste gang.
Gravatar #19 - gnarfsan
30. maj 2011 21:31
Jeg skal ikke kunne sige om den er sort til den tid. Det kommer an på om det bliver en god sommer...
Gravatar #20 - Trentors
30. maj 2011 21:40
Godt initiativ gnarfsan! :-) Men som den detaljerytter jeg er vil jeg dog lige påpege at ARM V7 betegnelsen dækker over flere CPU'er og her er tale om den hurtige Cortex-A9 som ifølge ARM skulle være 25% hurtigere end sin A8 forgænger som sidder i de fleste single-core 1Ghz telefoner. Og det er vel og mærket PER kerne :-)

Jeg er ganske interesseret i denne telefon men een ting ærgrer mig bravt: GPU'en. Mali-400 er bare ikke nogen match overfor Tegra 2 og slet ikke Adreno 220 som kommer i HTC Sensation. Til gengæld kører HTC Sensation med to A8-kerner så den er langsommere på CPU-niveau.

Og HTC har da også designet deres GUI netop til at lægge tungere vægt på GPU fremfor CPU. Og dette valg er smartere og benyttes ofte af Androids konkurrenter som iPhone og WP7 som ofte giver en "smoothere" oplevelse med ringere hardware. Og med Android 3.1 bliver det let at GPU-accelerer alt så jeg syntes faktisk det er lidt kortsigtet af Samsung her.

Men som Android ser ud nu i version 2.3-2.4 så er CPU'en stadig vigtigst ved mindre man laver sit skin fuldstændig acceleret som HTC har gjort.
Gravatar #21 - Kaptajn Knas
30. maj 2011 22:06
Samsung har også lavet Touchwiz 4 helt hardware accellereret. Jeg har ikke set meget på benchmarks af grafik processoren, for jeg synes generelt ikke at 3D spil fungerer det godt på telefoner.
Gravatar #22 - gnarfsan
30. maj 2011 22:09
Jeg tror at Knas mener GPU accellereret, for det er grænsefladen. Men det er så hvis jeg ikke tager meget fejl, generelt for gingerbread. Jeg må indrømme at det heller ikke er noget, der interesserer mig ret meget, men jeg kan se om der er nogle bench mark programmer, så jeg kan sammenligne.
Gravatar #23 - gnarfsan
30. maj 2011 22:16
Here we go. Det er ikke noget, jeg ville vælge telefon efter.

http://www.anandtech.com/Show/Index/4177?cPage=2&a...

De kan dog ikke finde ud af at liste specs, for det er 1.2 og ikke 1 GHz, der er frekvensen på den CPU.
Gravatar #24 - Daniel-Dane
30. maj 2011 22:53
gnarfsan (23) skrev:
http://www.anandtech.com/Show/Index/4177?cPage=2&all=False&sort=0&page=1&slug=samsungs-galaxy-s-ii-preliminary-performance-mali400-benchmarked
During our testing and just playing with the Galaxy S II, the phone seemed to get inordinately hot, much hotter than I remember any other smartphone getting.
Den må du meget gerne være opmærksom på!
Gravatar #25 - gnarfsan
31. maj 2011 07:57
Daniel-Dane (24) skrev:
Den må du meget gerne være opmærksom på!

Det er ikke noget, jeg har bemærket, men det skal jeg nok holde øje med.

Hurtig GPS test her til morgen uden Wi-FI og sensorhjælp:
15 sekunder om position i kørende S-tog med 80 km/t.

Men jeg laver en mere omfattende test.
Gravatar #26 - Trentors
31. maj 2011 10:10
gnarfsan (23) skrev:
Here we go. Det er ikke noget, jeg ville vælge telefon efter.

http://www.anandtech.com/Show/Index/4177?cPage=2&a...

De kan dog ikke finde ud af at liste specs, for det er 1.2 og ikke 1 GHz, der er frekvensen på den CPU.


Den får da total klø i Egypt-testen og bliver endda slået af sin forgænger i Galaxy S. Men sammenlignet med Adreno 220 så er den især bagefter:
http://www.anandtech.com/show/4243/dual-core-snapd...

Jeg ved ikke om det bliver et problem og Mali-400 har IMO en fordel i at den er designet af ARM og derfor måske er lidt mere mainstream hvor Adreno KUN findes i Qualcomms SoC'er. Men det samme kunne man sige om Tegra.

Grunden til at AnandTech skrev 1Ghz var at det var den originale hastighed på SGS2 men man satte den op til 1.2 Ghz for at matche Tegra (tror jeg). Det første benchmarks faldt ikke ud til Samsungs fordele og derfor måtte der lidt ekstra til.


Men overvejer stadig at skifte min Optimus 2x ud med SGS2. Bare ærgeligt at jeg skal gå ned i GPU-kraft men til gengæld op i alt andet :-)
Gravatar #27 - gnarfsan
31. maj 2011 11:47
Trentors (26) skrev:
Den får da total klø i Egypt-testen og bliver endda slået af sin forgænger i Galaxy S

Mon ikke det siger mere om testen end om Mali 400MP.
Gravatar #28 - gnarfsan
31. maj 2011 15:23
TILFØJELSE
Dagens batteritest med mere moderat brug: 1 procent i timen, i gennemsnit. Det vil sige 100 timers drift eller godt 4 dage. Man kan sikkert få den til at holde batteri længere, men det gider jeg ikke. Noget af forklaringen kan være at jeg har haft Beautiful widgets kørende. Ellers har jeg ikke haft noget tredjeparts software sat op på den.

Samsung har i sin software valgt at indbygge en strømbesparringsfunktion, som man kan sætte til at slå ind, når batteriet når under et vist niveau. Her kan man fravælge:
Wi-Fi
Bluetooth
GPS
Synkronisering
Og man kan sætte lysstyrke og skærmtimeout.

En genial feature, hvis du spørger mig. En blandt mange forbedringer i Touchwiz 4.
Gravatar #29 - Daniel-Dane
31. maj 2011 15:57
Do want, selvom jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge den til. Den billigste, jeg kan finde, er her: http://www.3.dk/Privat/mobil/Mobiler/Samsung-Galax... (udsolgt)
Gravatar #30 - gnarfsan
31. maj 2011 16:01
Det er også der, jeg købte min.

Hvis du ikke kan finde på noget bedre, så kan du altid smide dosbox og Larry på.
Gravatar #31 - Daniel-Dane
31. maj 2011 16:28
Fedt. Når/hvis den kommer tilbage, køber jeg den (såfremt jeg har råd til den tid).
Gravatar #32 - Slettet Bruger [2693874768]
31. maj 2011 16:47
Gravatar #33 - makloka
31. maj 2011 17:43
SlettetBruger (32) skrev:
http://www.expansys.dk/samsung-galaxy-s-ii-eu-black-16gb-209416


Happi sælger den til 4.199 :D http://www.happii.dk/product.aspx?uid=419019&p...
Gravatar #34 - gnarfsan
31. maj 2011 18:21
LG Optimus 2X koster 3.333 på wupti, og det er sikkert også et godt køb. Jeg ville dog ikke ofre AMOLED skærmen :)
Gravatar #35 - Daniel-Dane
31. maj 2011 19:05
Men hos 3 får man et abonnement med.
Gravatar #36 - Slettet Bruger [2693874768]
31. maj 2011 19:06
Daniel-Dane (35) skrev:
Men hos 3 får man et abonnement med.


Ja, hvorfor skal man belemres med det? Så kan du købe et hos TDC! :)
Gravatar #37 - GormDK
31. maj 2011 19:21
#36
Nogle gange kan det altså godt betale sig at købe en af de der pakker med mobil og abonnement. Du siger det selv, hvis du skal have et hos TDC koster det jo også penge :)
Gravatar #38 - Daniel-Dane
31. maj 2011 19:27
Det er billigere. LANGT billigere.
Gravatar #39 - gnarfsan
31. maj 2011 19:31
TDC er dyre, og deres 3G dækning er stadig langt ringere.
Gravatar #40 - Magten
31. maj 2011 19:51
gnarfsan (39) skrev:
TDC er dyre, og deres 3G dækning er stadig langt ringere.
Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er i resten af Danmark, men i København synes jeg klart TDC vinder. 3 har rigtig mange små huller her.

Jeg har droppet 3, og venter kun på jeg kan opsige mit abonnement :(
Gravatar #41 - MiniatureZeus
31. maj 2011 19:54
3 har en del huller rundt omkring, som, i følge dem selv, er fordi deres signal er for kraftigt pga. for mange master.

Telia havde samme problem, men har de sidste måneder været rundt og justeret på deres antenner og signalstyrker.
Gravatar #42 - Slettet Bruger [2693874768]
31. maj 2011 20:09
gnarfsan (39) skrev:
TDC er dyre, og deres 3G dækning er stadig langt ringere.


Wat? Jeg har ALDRIG mangel på sendestyrke. og jeg har boet på Landet :D
Gravatar #43 - gnarfsan
31. maj 2011 20:10
Magten (40) skrev:
Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er i resten af Danmark, men i København synes jeg klart TDC vinder. 3 har rigtig mange små huller her.

Jeg har den modsatte oplevelse. Jeg har ikke oplevet huller med 3, men med TDC har jeg ikke engang 3G dækning på hele S-togsstrækningen. Særligt ikke mellem hovedbanen og Østerport. Og så sent som idag sad jeg også ved kongens nytorv på edge.
Gravatar #44 - Daniel-Dane
31. maj 2011 20:10
Ugh. Jeg tager 3 uanset hvad, da de er billigst!
Gravatar #45 - XorpiZ
1. jun. 2011 06:11
MiniatureZeus (41) skrev:
Telia havde samme problem, men har de sidste måneder været rundt og justeret på deres antenner og signalstyrker.


Har du en kilde på det? Den vil jeg meget gerne sende rundt til vores sælgere, der brokker sig over, at vi er skiftet til Telia
Gravatar #46 - Magten
1. jun. 2011 06:41
gnarfsan (43) skrev:
Jeg har den modsatte oplevelse. Jeg har ikke oplevet huller med 3, men med TDC har jeg ikke engang 3G dækning på hele S-togsstrækningen. Særligt ikke mellem hovedbanen og Østerport. Og så sent som idag sad jeg også ved kongens nytorv på edge.
Jeg kører ikke så tit med S-tog, så det kan jeg desværre ikke teste.. Men specielt omkring Jorks Passage, Tivoli og Streckers overfor Tivoli, der ryger jeg på edge konstant.

For et par år siden var jeg dog meget imponeret over 3, da jeg kørte fra København til Silkeborg i bil, med kun et enkelt udfald på storebælt :D
Gravatar #47 - gnarfsan
1. jun. 2011 07:18
TILFØJELSE
GPS'en til fods

Hvordan bedømmer man en GPS? Signalet vil altid være lidt usikkert, og positionen lidt unøjagtig. Så bær over med mig her.

I mine tests har jeg kun slået GPS til. Wi-Fi triangulering og sensorhjælp er slået fra.

Resultat
Det er den hurtigste GPS, jeg har set til dato, sammenlignet med min TomTom bilnavigator, mit Garmin forerunner 305 ur, min gamle iPhone 3GS, Nokia N95 og Samsung Galaxy S I.

I et kørende tog, er mit gennemsnit fortsat omkring 15 sekunder til position, og den kan se at jeg er lige omkring skinnerne, så pejlingen er rimeligt nøjagtig. Udenfor i fri luft finder den positionen på endnu kortere tid.

Jeg gik idag den samme distance gennem indre Københavns gader, som jeg tidligere har gået med mit Garmin ur, for at teste det. De var helt enige om distance, fart osv. Garmin uret tog dog meget længere tid om at finde signal; ca. 20-30 sekunder.

Den har sværet ved at finde satelitter nok indendørs. Specielt i betonbygninger. Google maps fungere altså med andre ord ikke indendørs (uden wifi positionering). Andre programmer giver en nøjagtighed på 100 meter på 2 sal i et 5 etagers murstenshus i en lille gård. Det er efter min mening godt nok.


God GPS til byer. Den bedste, jeg har haft.

Jeg anmelder kørsel på et andet tidspunkt.


It just keeps getting better, doesn't it?
Gravatar #48 - markjensen
1. jun. 2011 08:00
Du skriver lidt om opløsningen. Hvor stort et problem er det? Umiddelbart er det noget af det eneste der holder mig fra at købe den (min første touchtelefon!). Jeg synes abre det er lidt skod at skærmen er større end fx iPhone og samtidig har lavere opløsning. Wtf?
Gravatar #49 - gnarfsan
1. jun. 2011 09:30
markjensen (48) skrev:
Du skriver lidt om opløsningen. Hvor stort et problem er det? Umiddelbart er det noget af det eneste der holder mig fra at købe den (min første touchtelefon!). Jeg synes abre det er lidt skod at skærmen er større end fx iPhone og samtidig har lavere opløsning. Wtf?

Der er flere grunde til at Samsung har valgt den opløsning, og jeg vil gætte på at den primære grund er prisen. AMOLED skærme er sikkert ikke billige, og telefonen er dyr nok i forvejen.
Men der er også en anden grund, nemlig at 480x800 er blevet en slags standardopløsning på Android telefoner. Det betyder at de fleste udviklere forventer at det er den opløsning, deres program skal køre med.

Det at skærmen er større med samme opløsning, betyder i Android-verdenen at alt bliver forstørret lidt, fordi de apps, der tilpasser sig, typisk tilpasser sig efter opløsningen, frem for procenter af skærmstørrelsen. Jeg er ret glad for forstørrelsen. Det gør det nemmere at ramme taster, og læse tekst, med mine fede fingre og gamle 34-årige øjne. Det generer mig ikke til hverdags at jeg kan se skærmens pixels.

Men prøv at se hvordan du har det med en HTC Desire HD i en lokal forretning. Skærm- og pixelstørrelsen burde være identisk.
Gravatar #50 - markjensen
1. jun. 2011 12:58
Tak for svaret. Ved du hvorfor folk ikke bruger %? Jeg tænker på at det bliver et problem på tablet hvis man gerne vil kunne bruge sine programmer begge steder uden at skulle lave noget om.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login