Intel har bekræftet på Twitter, at de laver, hvad de selv kalder deres første dedikerede grafikkort. Det kommer i 2020.
Intel er således gået ind i kampen mod både rivalen AMD og Nvidia, hvor sidstnævnte dog stadig har førertrøjen på, når det kommer til dedikerede GPU’er.
Linket i Intels Twitter-opslag fører hen til hardware-gigantens nyhed fra november 2017 omkring ansættelsen af Raja Koduri, der tidligere har været chef for AMD’s grafik-afdeling.
Dette signalerede allerede dengang, at Intel nok ville træde ind på grafik-markedet, men få havde regnet med resultater af ansættelsen så kort tid efter.
På nuværende tidspunkt ved man ikke meget om Intels kommende GPU, men et rygte siger, at Intel har delt GPU-projektet op i to.
De laver således angiveligt en GPU til video-streaming i datacentre og en GPU til gaming.
Intel har to gange før begyndt at lave en dedikeret GPU, men begge projekter blev lukket.
                 
            
- Forside
 
        - ⟨
 
        - Forum
 
        - ⟨
 
        - Nyheder
 
    
Gå til bund